Genvej til spalteplads i 2018: 5 spørgsmål du bør stille dig selv hver måned

Vi har samlet fem spørgsmål, som du kan stille dig selv en gang om måneden, hvis du gerne vil have opmærksomhed fra pressen i 2018. Det bliver nemlig væsentligt nemmere at finde de gode historier i din virksomhed, hvis du ved, hvad du leder efter. 

Vi har omsat nogle af de klassiske historietyper til spørgsmål, som kan hjælpe dig med at spotte de gode historier i din virksomhed. Stil spørgsmålene en gang om måneden, og så er du godt på vej til at få presseomtale i 2018.

1. Har du en god kundecase?

Der er bare nogle kunder, som man husker bedre end andre. Nogle har altid en kvik bemærkning, og andre har bare en virkelig god business case.

Notér dem ned, og tænk over, om kunden bruger din løsning på en sjov eller anderledes måde. Kundecases er ofte noget af det første, en journalist spørger om, når de vil skrive om en virksomhed.

2. Har du overraskende data?

Har du data liggende, som du kan trække ny information ud af? Eller har du for nyligt lavet en undersøgelse med opsigtsvækkende resultater?

Tal kan omsættes til historier, hvis de eksempelvis fortæller om en overraskende eller sjov forskel mellem jeres kundegrupper. Det kan være, at I kan se, at jeres jyske kunder er mere digitale end kunderne fra Fyn. Eller at jyderne bruger mere toiletpapir end fynboerne.  

Tal kan også afspejle en interessant udvikling i din branche – eller i Danmark i det hele taget.

3. Er der ny lovgivning på vej?

Er der lovgivning på vej, som kan få indflydelse på din forretning, branchen eller jeres kunder?

Tænk over, hvilke konsekvenser og muligheder, den nye lovgivning medfører, og undersøg, om de har været dækket i medierne. Måske er I de første, der kan komme med brugbar information og input til journalisterne.  

4. Ser du en tendens?

Ser du en tendens i samfundet eller i din branche, som ingen andre taler om? Du er ekspert på dit område og kan have viden, som er interessant for andre.

Tænk over, om dine kunders adfærd og forventninger har ændret sig. Er der opstået nye behov i din målgruppe, eller har du studset over noget helt tredje, som vil være spændende for det rette medie?

5. Er der noget som overrasker din familie?

Når man skal finde den gode pressehistorie, er det godt at se sig selv udefra. Hvad overrasker din partner, familie og venner, når du fortæller om dit job?

Det kan være, at I har en teknologi, som fejer benene væk under de fleste, eller en kendt investor kommer med på holdet.

Skriv det ned

Undgå at overse en god pressemulighed i din virksomhed. Skriv de fem spørgsmål på en post-it, og sæt sedlen på dit bord, din computer eller en opslagstavle – hvor som helst, bare du husker dem.

Når du har fundet den gode historie, er du velkommen til kontakte os, eller læse: 5 tips til at komme i medierne.

 

Flere PR & kommunikationsråd

Shitstorm og parforhold: 5 tips til krisekommunikation

Medspillere i medierne: Hvordan aktiverer du dem?

Fisk & slagsmål eller by i udvikling: Tonstung branding trumfer ikke fordomme

En sproglig nej-hat taler ud

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar