Gør din event til en succes med disse fem gode råd

Vil du promovere dit nyeste produkt eller brande din virksomhed eller dig selv som ekspert inden for et område? En event giver et udvalgt publikum en stor oplevelse med dit brand i centrum.

“Til forretten hang flæskesvær i snore fra balloner,” fortæller Mette Fisker.

Arrangementet handlede om noget helt andet end mad, men gimmicken gjorde indtryk og bliver husket flere år efter.

WOW-effekt er én stærk ingrediens til en god event, men du har mange flere krydderier på hylden at vælge mellem.

Jeg har interviewet Mette Fisker, som ejer ConferenceCare, som organiserer events for alle fra FN over Salesforce til ministerier.

Her er vores snak kogt ned til fem gode råd om at få deltagerne til at dukke op, at gøre det til en god event, og hvordan du får mest udbytte af at organisere eventen.

Mette Fisker driver ConferenceCare. “Materialet – invitationer, website og alt det andet – skal være lækkert og flot. Hvis det ikke er top-professionelt, bliver det slettet.”

1: Sæt et mål – og mål på det

Stil dig selv spørgsmålet:

“Hvad vil jeg gerne opnå?”

Lidt mere konkret:

1: Hvad er succeskriterierne?

og

2: Hvad skal deltagerne sige efterfølgende?

Derefter kan du sætte et SMART-mål på de to. Specific, Measurable, Assignable, Realistic, Time Related. Mere om SMART på Wikipedia: https://en.wikipedia.org/wiki/SMART_criteria

Når dit formål er klart, skaber du arrangementet rundt om det, og du opsætter en måling:

1) “80 % skal kunne gengive vores mål og strategier for næste år.”

2) “80% skal svare ja til, at de har talt med en person, de ikke kendte i forvejen.”

Dét kan måles med et spørgeskema, og man kan bygge indholdet på eventen op omkring, at folk bliver engagerede – og at de ved, at de bliver spurgt bagefter.

Hvis målet med din event er at sælge dit produkt, skal du beregne kontaktprisen i forhold til budgettet og holde omkostningerne op mod det forventede salg:

Beregn, hvad én deltager er værd: 200 kr.? 600 kr.? 10.000 kr.? Fuldstændig som var det en Google Adwords-kampagne.

Nu ved du, hvorfor du holder en event, og hvordan du vurderer, om det har været en succes, og hvordan du kan lægge et fornuftigt budget.

2: Presseomtale: Er din event PR-egnet?

Mange kommer til Kemp & Kjær med spørgsmålet, om vi ikke kan skabe noget presseomtale på deres event.

Det kan vi godt.

Hvis eventen har pressepotentiale.

Pressepotentiale er, at der er noget, som en journalist gerne vil fortælle læserne. Noget aktuelt, væsentligt, identifikationsskabende, sensationelt og som har en konsekvens – som betyder noget for nogen.

En taler, der holder et oplæg, er interessant, hvis taleren er meget kendt og/eller fortæller om noget nyt og banebrydende. Derfor kommer pressen til Bjarne Riis’ doping-indrømmelse, men det er sværere at få pressedækning på en lancering af en ny feature til en B2B cloud service.

Lanceringen kan sagtens være interessant for branchemedier, især hvis du kombinerer lanceringen med en brancheekspert og mulighed for at møde andre “pinger” fra branchen. Deltagerne til eventen kan være interessante for journalister, der gerne vil møde dem. Men vær opmærksom på, at de måske kun skriver om de kendte, hvis ikke eventen er interessant nok – eller sammenhængen mellem dem og eventen ikke er oplagt.

Mange events har fagligt indhold med eksterne talere, og det er fantastisk branding af virksomheden. Men hvis journalister skal skrive om det, skal der være en lancering af ny, banebrydende viden: Hvis man kan finde indholdet på nettet i forvejen, er det sjældent nok, at en forsker står og fortæller.

Eventen kan også være så spektakulær i formen, at det får journalisterne til at komme:

Hvis man vil springe ud fra en flyvemaskine (uden faldskærm?) eller sprænge en bygning i luften – så kan der være så gode billeder i det, at TV-stationerne vil kommer – helt uden kendis-effekt.

Råd nr. 3: Aktivér deltagerne – det er det, folk vil have

Mette Fiskers bedste “billige” trick til at skabe engagement hos deltagerne:

“Giv folk lov til at præsentere sig selv ved bordene eller over for sidemanden. Det skaber energi: Det tvinger folk til at tænke og fokusere. Det er forløsende, og deltagerne smider parkeringsbøvl og institutionssnotnæser ud af hovedet.”

“Man kan hjælpe folk på vej, ved at sige at de skal hilse på hinanden og lige tale to og to om et emne i to minutter.

Det skaber energi på meget kort tid.

Derefter kan man se, at folk går til pause sammen og hænger ud sammen. Der bliver knyttet bånd,” fortæller Mette Fisker.

En anden nem måde at fremme netværkseffekten er at bede folk skifte plads tre gange i løbet af eventen.  

“Hvis I laver en måling efter eventen, så sig det i starten, så folk ved, at de bliver målt på at møde nye mennesker, eller hvor meget de kan huske fra oplæggene. Så bliver deltagerne mere opmærksomme på at være med,” siger Mette Fisker og fortsætter:

“Jeg tror på, at mennesker i fremtiden meget gerne vil tale med hinanden. Det udfordrer os, der laver arrangementer, for der skal være tid til at tale sammen. Man skal tænke det ind i sit arrangement i løbet af programmet. Oplægsholderne konkurrerer med Youtube, hvor folk ofte kan finde indholdet i forvejen.”

4: Skab WOW-effekt

Hvad får os til at sige “WOW”?

Det uventede og pludselige.

Men hvor svært er det at overraske sit publikum?

Mette Fisker deltog i VL-døgnet i Operaen for et par år siden:

“Ved den ene indgangsdør stod nogle smilende, pæne kvinder og tog imod. Ved den anden dør stod der mænd. Flertallet af deltagerne var mænd.

På et tidspunkt spurgte konferencieren: “Hvor mange gik ind ad den ene dør?” Det viste sig, at de fleste havde valgt døren med kvinderne.

Løbende igennem dagen blev der også offentliggjort målinger bl.a. af folks adfærd ved buffeten.

Deltagerne blev nudget til forkellige typer adfærd og fik umiddelbart derefter præsenteret målingerne af, hvordan nudgingen påvirkede deres adfærd.

Det var virkelig en WOW-oplevelse”, fortæller Mette Fisker.

WOW gør, at folk husker eventen, får hjernen i sving, vågner op. Alle får en god oplevelse, og folk får noget at snakke med hinanden om, så netværkselementet fungerer bedre.

5: Markedsføring: Du er i hård konkurrence

Når du skal have folk til at komme til din event, kan det være fristende at tænke PR, men i de fleste tilfælde vil journalister mest være interesserede i at dække selve eventen – ikke lave reklame for den up front.

Inden for erhvervsevents skal du investere i at markedsføre din event. Tid – og nok også penge.

Skab hype om eventen ved at dele relateret indhold på sociale medier – der hvor dit event-publikum befinder sig. Skriv jævnlige nyhedsbreve, som fortæller om, hvad der sker, og hvor du gradvist afslører programmet.

Folk kommer, hvis de kan se en personlig gevinst, især hvis de kan møde nogle spændende mennesker. For at legitimere tidsforbruget over for arbejdspladsen skal der være et relevant fagligt indhold, som gavner jobbet.

“Vi er mere følelsespåvirkede, end vi erkender”, siger Mette Fisker, og fortsætter:

“Materialet – invitationer, website og alt det andet – skal være lækkert og flot. Hvis det ikke er top-professionelt, bliver det slettet, fordi det er i konkurrence med alt muligt andet i folks indbakker og sociale feeds.”

“Du konkurrerer med mange andre arrangementer, med tiden på arbejdspladsen og med familietid,” understreger Mette Fisker.

Det er en skønhedskonkurrence, og alle kneb gælder for at vinde.

Så ifør dig passende makeup, stram butterflyen og kast dig ud i ræset om opmærksomheden.

Bonusråd: Minimer frafald

#1: Hvis du laver en kort event, så afhold den om morgenen. Om eftermiddagen vil du opleve meget frafald, da folk bliver optaget af andre ting og liiige skal nå et eller andet – og så fravælger de din event i sidste øjeblik. Om morgenen kommer der ikke noget i vejen (udover institutionssnotnæser – men det sker også om eftermiddagen!)

#2: Sørg for, at folk committer sig til at komme, hvis det er en gratis event. Gode værktøjer er f.eks.:

  • “No show fee”.
  • Lav en offentlig deltagerliste.
  • Gør folk opmærksom på deres personlige rolle, og hvem man som deltager skal lave noget sammen med.

Kort sagt: Gør det besværligt og/eller pinligt/dyrt at blive væk.

 

God fornøjelse med din event!

Shitstorm og parforhold: 5 tips til krisekommunikation

Kriser i virksomheder ligner på mange måder hjemmefrontskriser. For at du nemt kan huske grundreglerne, har vi samlet fem tips, der både kan hjælpe på jobbet og i privaten. God fornøjelse med læsningen – og husk mærkedagene!

Vi er her ikke for at dømme nogen – mennesker såvel som virksomheder kan ramme ved siden af. Enhver kan glemme, at børnenes marsvin skal ind om natten for at undgå at fryse ihjel, og mærkedage er der også for mange af til at holde styr på.

Men lad være med at gemme teksten, til du står til en børnefødselsdag uden gave – eller til virksomheden bliver konfronteret med folkedybets mishag: Forarbejde lønner sig i krisekommunikation.

1. Gennemtænk beredskabet

Har du tænkt over, om der ligger en potentiel shitstorm eller to og lurer? Måske har du haft én i baghovedet i lang tid, eller også skal du bruge et øjeblik på at forudse den?

Mens du overvejer det: “Glemte” du at bære skraldespanden ud i morges? Er alle børnenes fodboldkampe kommet i din kalender, og er der egentlig nogen, der er tovholder på Julies polterabend, og hvordan kan du minde andre om det uden selv at blive den hovedansvarlige?

Virksomheder får beredskabet på plads ved at tale ansvarsfordeling og potentielle kriser igennem.

Du kan gennemtænke potentielle kriser selv. Du vil oftest stå alene med ansvaret på privatfronten, mens du kan alliere dig med resten af ledelsen i virksomheden.

Lav dit forarbejde med det i baghovedet, så du ikke bliver handlingslammet, når krisen hamrer din soveværelsesdør ned – eller hvis journalisterne står i receptionen med tændte kameraer.

2. Hav styr på stakeholders

Enhver krig afgøres af alliancer. Du står alt andet lige bedre i en tvist med kæresten, hvis svigermor er på din side, eller hvis børnene på forhånd er bestukket til at have din ryg.

I krisekommunikation er det centralt at have styr på stakeholders, både internt og eksternt: Vil de bakke op om dig eller score billige point ved at kritisere dig?

Det kræver et løbende arbejde at vedligeholde dine stakeholderes velvilje. På hjemmefronten falder det dig forhåbentlig naturligt at være god mod dine nærmeste – sådan skal det også være i virksomheden.

3. Forbered budskaberne

Hvis du nu eksempelvis ved (og her taler jeg under ingen omstændigheder af personlig erfaring), at du kan være mindre god til at finde småting som hovedtelefoner, din pung eller sidste måneds elregning, kan det være en god ide at have et svar klar på netop det problem:

Lettere irriteret partner: “Du kan da heller aldrig finde dine ting – jeg skal altid hjælpe med at finde ting.”

Budskabsbevidst kriseløser: “Jeg fandt da dig.”

Den er lidt på den sukkersøde side, men den er relativt afvæbnende. Så let slipper du dog næppe, hvis der er mere på spil i virksomheden. Hvis du lader være med at gå med på konfrontationen og i stedet starter med at sige, at du undersøger problemet, så puster du ikke til ilden.

Det leder op til næste pointe:

4. Mød følelser med følelser (men inddrag fakta)

Det er et klassisk problem: Man kan sagtens have ret uden at få ret.

Din juridiske ret til at handle, som du har gjort, vil ikke formilde din målgruppe – eller genoprette balancen i privaten. Den bundne opgave går ud på at tale til følelserne, mens fakta også inddrages:

“Jeg kan godt forstå, du bliver skuffet, når jeg i smug har set et afsnit af vores yndlingsserie. Men jeg var simpelthen så nysgerrig, at jeg blev nødt til at se det. Og nu kan du jo også se, at jeg bare ikke kan holde nogen hemmeligheder for dig – og det er jo i virkeligheden godt.”

På samme måde skal du anerkende “shitstormernes” følelser: Hvis en fiskerestaurant har kopieret navnet på din bøfrestaurant, så vil folkedomstolen se det som David mod Goliath – og det er svært at ændre den opfattelse – selvom Goliath har ret.

Det betyder ikke, at du skal opgive din ret, men du skal finde en mindelig løsning, hvor hverken du eller folkets darling taber (for meget) ansigt. Humor, fingerspidsfornemmelse og dialog er gode værktøjer til netop den øvelse.

5. Vær klar til at bruge drastiske midler

Nogle gange kan krisekommunikation ikke løse krisen. I de tilfælde er der ikke så meget andet at gøre end at blotte struben, sige undskyld og gøre noget drastisk for at vinde målgruppen tilbage.

Det kan være derfor, børn pludselig får et kæledyr – det er for de fleste voksne en acceptabel pris at betale for deres gunst.

Overvej dog grundigt, hvilken “gulerod” der passer til krisens omfang. Du kan komme til at skyde både over og under, og det vil virke gennemskueligt, hvis du altid køber en ny gave, når der har været problemer.

I virksomheder kan det kræve degraderinger eller fyringer for at genvinde troværdigheden. Spørg bare et dansk filmselskab, der pt. er i høj sø med en sprællende ål på dækket.

Vær varsom med din viden

Vi kan kun anbefale, at man løbende er opmærksom på kriser under opsejling og på den måde undgår at få brug for værktøjerne.

Og jeg vil ikke anbefale at skilte for meget på hjemmefronten med, at man har læst om værktøjerne – eller har skrevet en blog om det for den sags skyld.

 

Flere PR & kommunikationsråd

5 tips til at komme i medierne

Medspillere i medierne: Hvordan aktiverer du dem?

Fisk & slagsmål eller by i udvikling: Tonstung branding trumfer ikke fordomme

En sproglig nej-hat taler ud

Vi er flyttet til Vesterbro

Fisk & slagsmål eller by i udvikling: Tonstung branding trumfer ikke fordomme

En undersøgelse af opfattelsen af Danmarks femtestørste by, Esbjerg, konkluderer, at målgruppen ikke accepterer “sande” budskaber i Esbjerg Kommunes branding-indsatser, hvis budskaberne er for langt fra den eksisterende opfattelse af byen – en konklusion, som du bør bruge i din branding-strategi.

Den brede befolknings opfattelse af Esbjerg har i årevis været forbundet til fiskeri, ufaglært arbejde og hårde vestjyske typer.

Når Esbjerg Kommune så pludselig fortæller om en by i udvikling med attraktive jobs og ingen fiskeri, så får modtagerne et budskab, som strider mod deres eksisterende opfattelse af Esbjerg.

Kan man afvise noget, som er sandt?

I foråret undersøgte jeg i mit speciale forskellige personers opfattelse af Esbjerg. Jeg sammenlignede de opfattelser, jeg fandt frem til, med budskaberne i Esbjerg Kommunes branding-indsatser.

Det mest interessante – især for dig, som er ligeglad med Esbjerg – var, at selvom kommunen kommunikerede “sande” budskaber i deres branding-indsatser, så blev budskaberne ikke altid accepteret som sande af modtagerne.

Og hvad betyder så det? I Esbjergs tilfælde betyder det, at Esbjerg ikke bliver opfattet som en by i udvikling, selvom 100 byudviklingsprojekter er i gang.

Hvorfor ikke? Virkelighed er vel virkelighed, eller?

Jeg vil spare dig for den lange, teoretiske baggrund for, hvorfor modtagerne af et budskab kan afvise budskaber, som er faktuelt korrekte.

Lad os i stedet vende tilbage til eksemplet i indledningen.

Målgruppens opfattelse af Esbjerg:

Esbjerg er ikke længere fiskeri, men folks opfattelse flytter sig ikke umiddelbart.

Esbjerg er ikke længere fiskeri, men folks opfattelse flytter sig ikke umiddelbart.

Modtagerne afviser budskabet om, at Esbjerg er en by i udvikling, fordi budskabet strider imod deres eksisterende opfattelse – selvom fiskerihavnen i Esbjerg har været afviklet i snart 20 år, og byen har to universiteter og et stort campus med 10 professionsbacheloruddannelser.

Hvordan får man så folk til at tro på “sande” budskaber, som er langt fra en eksisterende (og forkert) opfattelse?

Første skridt er at acceptere, at du bliver opfattet, som du gør, og derefter undersøge og forstå, hvorfor du gør det. Husk, at virkeligheden er mere kompleks end sandt/falsk.

Næste skridt er at acceptere, at dybt funderede opfattelser ikke ændrer sig overnight. Det tager tid og kræver en vedholdende indsats.  

Hvad gør jeg helt konkret?

Du kommunikerer budskaber, som modtageren vil acceptere som sande. Lad os vende tilbage til eksemplet med Esbjerg.

Som illustreret i figuren nedenfor er den generelle opfattelse af Esbjerg langt fra Esbjerg Kommunes opfattelse af Esbjerg.

Målet er at trække den generelle opfattelse af Esbjerg tættere på Esbjerg Kommunes opfattelse, så budskabet om, at Esbjerg er en by i udvikling, vil blive accepteret som sandt.

I praksis betyder det, at man gradvist skal skrue op for “Esbjerg er en by i udvikling-budskabet” ved f.eks. at kommunikere de udviklingsresultater, som er opnået, og fokusere på, hvordan byen udvikler sig.

Når den generelle opfattelse af Esbjerg ikke længere er i modstrid med budskabet om at være en by i udvikling, vil budskabet blive accepteret som sandt.

Hvilke kommunikationskanaler skal jeg bruge?

Mulighederne er mange.

Hvis du har en god historie (læs mere her), kan du gå til pressen. En pressehistorie har høj grad af troværdighed og vil derfor gøre det mere sandsynligt, at dit budskab bliver accepteret som sandt af modtagerne. Til gengæld har journalisten magten, da det er journalisten, som afgør, om din historie kan bruges.

En anden mulighed er mere klassisk marketing, hvor du kan kommunikere dit budskab via annoncer, nyhedsbreve, events osv.

Når du vælger kommunikationskanal og -form, er det vigtigt, at du overvejer, hvem du vil kommunikere med, og hvad du gerne vil opnå.

Husk: Uanset hvem du gerne vil påvirke og hvordan, så har dit budskab en større effekt, hvis det afspejler sig i dine handlinger og konkrete resultater.

Grønne startups bliver klædt på til pressen

Kemp & Kjær har afholdt en workshop for deltagerne i årets Green Tech Challenge. Virksomhederne lærte forskellige PR-kneb til at rykke ud af kontoret og ind på markedet.

For nystartede virksomheder kan PR være en black box, der er svær at få hul på. Derfor klædte Kemp & Kjær deltagerne i årets Green Tech Challenge på til at håndtere pressen. Workshoppen blev afholdt onsdag d. 18. september på Copenhagen School of Entrepreneurship.

 

PR for grønne startups

Jakob H og Mark indledte workshoppen med et oplæg om vejen til medieomtale. Deltagerne blev taget igennem forskellige do’s and don’ts i PR – for eksempel at marketing-snak med mange tillægsord er bandlyst i pressearbejde.

 

Jakob H og Mark holder PR-oplæg for deltagerne i Green Tech Challenge 2017. Foto: Amanda Stockmann.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Deltagerne lærte også, at virksomhedens interessenter – kunder, brancheorganisationer og andre – kan inddrages i PR-arbejdet for at skabe mere omtale af en historie.

 

Mark fortæller deltagerne om public affairs – hvordan man varetager virksomhedens politiske interesser. Foto: Amanda Stockmann.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Gør-det-selv-pressepitches

De grønne startups arbejdede på egne pressepitches, mens Kemp & Kjærs konsulenter vejledte i at skrive skarpe vinkler på virksomhedernes historier:

 

Tine vejleder Hooves i et pitch om Tinder for heste. Foto: Amanda Stockmann.

 

Mark og Kaffe Bueno brygger på et pitch om potentialet i kaffegrums. Foto: Amanda Stockmann.

Jakob V og We-TeCo i gang med et pitch om overvågning af kloakker. Foto: Tine Moe.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Pressebilleder

Som partner ved Green Tech Challenge tog Kemp & Kjær også pressebilleder af Frederik og Joachim, to af  Green Tech Challenges founders. Jakob H kravlede på møbler og inddragede kontorets planter for at skabe grønne billeder af makkerparret:

 

Jakob H tager pressebillede af Frederik og Joachim, co-founders og partnere i Green Tech Challenge. Foto: Amanda Stockmann.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Resultatet blev dette skud af de to entreprenører:

 

Pressefoto: Frederik van Deurs og Joachim Almdal, Green Tech Challenge. Foto: Jakob Kemp Hessellund

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Green Tech Challenge 2017

Green Tech Challenge arbejder for at gøre grøn forretning til god forretning. Vækstprogrammet sætter startups i kontakt med coaches og investorer, og deltagerne konkurrerer samtidig om at vinde årets Green Tech Challenge.

 

Tak til Green Tech Challenge og de deltagende startups:

Kemp & Kjær havde nogle sjove og inspirerende dage med Green Tech Challenge 2017, og vi glæder os til at følge deltagerne i finalen torsdag d. 28. september, hvor årets vinder bliver kåret.

AMOW Apparel, Coffee Growers ApS, Crop Intellect Ltd, Droneinspektion ApS, Flow Loop, Fuuzo, Greinon Engineering AB, Hooves, JustBring, Kaffe Bueno, Lyras, ModelMe3D, Mosspiration Biotech, Octavic Engineering, Sharepeeps, Syngja Beverages, Water Environment Technologies – We-TeCo

Prisregn over food tech ved Nordic Startup Awards 2017

Nordic Startup Awards indtog tirsdag d. 5. september Øksnehallen i København, hvor mange håbefulde startups konkurrerede om at komme på podiet. Særligt det spirende tech-håb Too Good To Go trak opmærksomhed og løb med hele tre priser.

– Vi var meget glade for overhovedet at være nomineret og er meget beærede over at løbe med tre priser, sagde CEO Mette Lykke til Kemp & Kjær.

Online-platformen Too Good To Go sørger for, at måltider ender på bordet i stedet for i skraldespanden. Via en app sælger restauranter og forretninger overskydende mad til forbrugere til en billig pris – et koncept, der blev taget godt imod ved Nordic Startup Awards, hvor virksomheden bl.a. gik hjem med prisen Best Food Tech Startup.

Stadil ærgrer sig over afslag

Men er det Too Good To Be True? Det vurderede erhvervsmanden Christian Stadil i sin tid, da han afslog et pitch fra food tech’en:

– En beslutning jeg vil ærgre mig over mange år frem, lød det fra Hummelgiganten, da han overrakte Too Good To Go prisen Startup of the Year.

Stadil talte med rosende ord om det vindende team og fremhævede virksomhedens kombination af social vision krydret med den rette forretningsmodel:

– De kombinerer en god forretning med at gøre en forskel.

Udover at vinde Startup of the Year og Best Food Tech Startup snuppede madspilds-app’en også prisen Best Social Impact Startup. Og ifølge CEO, Mette Lykke, giver madspild hverken mening økonomisk eller miljømæssigt:

– Der er 1,3 milliarder tons madspild hvert år, og vi har indtil videre reduceret med 3.000 tons, så der er lidt vej endnu.

Billeder kan skabe opmærksomhed

Som PR-partner ved Nordic Startup Awards er vi hos Kemp & Kjær glade for at kunne skaffe lovende startups eksponering. Nye virksomheder har brug for opmærksomhed for at komme i gang, og den rette medieomtale kan give skubbet, der får virksomheden ud over rampen.

Vi ved, at gode tekster ikke altid slipper gennem nåleøjet og får taletid i medierne uden det rigtige pressebillede. Ved awardshowet sikrede vi os derfor både billeder og video, der kan få medierne til at trykke historien om de startups, vi mødte ved eventet.

Arrangementet

Nordic Startup Awards 2017 var arrangeret af WeLoveStartups og uddelte også priser til startups inden for kategorierne Founder, Investor, Newcomer, Bootstrapped, IoT, FinTech, Health/Lifestyle Tech, Ecosystem Initiative, Coworking Space og Accelerator Program. De danske vindere skal senere på efteråret dyste mod pristagere fra andre skandinaviske lande om at gå videre til Global Startup Awards 2017.

Amanda og Jakob fra Kemp & Kjær inden showet gik i gang – med Too Good To Go i baggrunden.

En sproglig nej-hat taler ud

Undertiden kan man som PR-konsulent føle sig som en menneskelig nej-hat. En kunde beskriver sit produkt, hvorefter man straks piller alle formuleringer fra hinanden. Læs, hvorfor vi har nej-hatten på, og hvorfor tillægsord er farlige.

Jeg kender til en international nyhedsredaktion, der havde en stor rød knap, som udbasunerede “Bullshit!”, når man trykkede på den. Knappen kom i brug, når detaljer i en historie ikke kunne efterprøves eller ikke levede op til redaktionens standarder.

Den omtalte redaktions opgave var vel at mærke at gennemgå mediets egne journalisters artikler, hvilket siger lidt om, hvor pertentlige journalister er, når det kommer til nøgternt og præcist sprog.

Læs om mediernes nyhedskriterier

Det er derfor, vi som PR-folk støvsuger tekster for vendinger, der virker for positive, eller påstande, som ikke fuldstændigt kan efterprøves – for at undgå, at den journalistiske alarm går i gang (både figurativt og som i ovennævnte tilfælde bogstaveligt). For når journalisten først har fået ideen, at noget er utroværdigt, er det svært at få dem til at beskæftige sig med din historie.

Problemet opstår, fordi iværksættere er engagerede i deres produkt. Det kan vi godt forstå, og vi er med på vognen – men vi er også det mellemled, der skal få dit indhold til at matche journalisten.

For at vise, at vi ikke bare er på tværs, vil vi gerne give nogle eksempler. Samtidig viser nedenstående også, hvorfor journalister ikke skriver så positivt om dit produkt, som du ville foretrække.

 

1. De drilske tillægsord

Det kan være fristende at fylde tillægsord på sit produkt for at vise alle dets styrker. Ligesom farvekombinationen gul og sort kan tillægsord være meget effektfulde – men de kan også være meget iøjnefaldende og endda støjende.

Ved at bruge for mange positive tillægsord (banebrydende, nytænkende, nyskabende…), ender man tit med at skyde sig selv i foden – eller om ikke andet lade pistolen og lade journalisten trykke på aftrækkeren.

Et tænkt eksempel:

“Den nytænkende app har banebrydende funktioner, der gør det muligt for den travle bruger at have et detaljeret overblik over sit kørselsregnskab på en nem måde.”

Hvis man fjerner tillægsord og renser sætningen lidt, bliver den:

“App’en giver brugeren overblik over sit kørselsregnskab.”

Det er selvfølgelig lidt på den korte side, men det er præcist og klart – og det er væsentligt tættere på den sætning, en journalist ville skrive. Samtidig er det lettere at forstå og forholde sig til – og det bliver tydeligere, hvem og hvad der er involveret i sætningen.

Det er også vigtigt at undgå tillægsord, der ikke betyder noget eller har en meget udvandet betydning. Nytænkende og banebrydende falder eksempelvis i kategorien af ord, der er blevet brugt så ofte, at de har mistet deres betydning.

Men hvad så, når man faktisk HAR et produkt, der både nytænker og bryder baner?

 

2. Show me what you’ve got

Uanset om man er læser, lytter eller seer, vil man ikke have at vide, at noget er nytænkende. Man vil høre, hvad det kan – og SÅ selv beslutte, at det er nytænkende.

Vi vil vove den påstand, at det har den modsatte effekt at kalde et produkt ‘fantastisk’ frem for at beskrive det og få modtageren til selv at se, at det er fantastisk. Og det er i hvert fald med 100 procents sikkerhed den måde, journalisten tænker.

Derfor skal det være nøgternt og vægtet, når produktet beskrives. De vigtigste detaljer skal være først, men de skal forklares i stedet for sælges.

Hvis vi fortsætter eksemplet med app’en fra ovenfor, så fik vi tidligere luget ud i tillægsordene, så den blev kort og præcis. Men den forklarer stadig ikke, hvorfor den er nytænkende. Det kunne en beskrivelse som denne gøre:

“App’en giver brugeren overblik over sit kørselsregnskab ved at samle alle relevante informationer og konvertere det til et færdigt regnskab, som kan godkendes og sendes i app’en. Tests viser, at app’en gennemsnitligt sparer brugere to timers administration ugentligt.”

 

3. Du ved, hvad jeg mener

Ligesom de drilske tillægsord skal man altid være meget opmærksom på sproglig afsmitning, når man beskriver meget tekniske produkter.

Man skal huske, at journalistens forudsætning for at forstå genialiteten i din kildekode kan være begrænset. Samtidig er det journalistens opgave at skrive til den forudsætningsløse læser, der også skal forstå dit produkt.

Tit kan man komme rundt om forklaringsproblemer ved at gå direkte til betydningen. Hvad er effekten af jeres geniale kildekode? Hvis det gør jeres software markant hurtigere end alt andet, er det til at forholde sig til – eller hvis det gør noget billigere. Led efter den mest konkrete ændring eller forbedring.

Derfor:
Undgå termer, som ikke er rimelig gængse.
Undgå forkortelser – med mindre alle kender dem. Ellers tvinger du journalisten til at bruge tid på at forklare dem.

Vær opmærksom på, at journalister oplæres med, at de fleste historier og koncepter kan forklares på en simpel måde, hvis man gør sit arbejde ordentligt. Så hvis man ikke har gjort det forarbejde for dem, tvinger man dem til at gøre det selv, og det kan forringe deres motivation for at lave historien.

 

4. Klar tale

Det gode citat kan være det, der sætter en historie på spidsen og fortæller noget om dig og dit produkt.

Citater må gerne være farverige – det er her, du skal vise dit hjerteblod og den store historie eller formålet. Det er ikke her, du skal komme med beskrivelse af produktet eller en lang gennemgang. Det bruger vi tekstafsnit til.

Vores beskrivelse af app’en fra tidligere bliver til et rædsomt citat:

“App’en giver brugeren overblik over sit kørselsregnskab ved at samle alle relevante informationer og konvertere det til et færdigt regnskab, som kan godkendes og sendes i app’en. Tests viser, at app’en gennemsnitligt sparer brugere to timers administration ugentligt,” siger direktør Peter Petersen

Det er relevant information, men det er ikke sådan, mennesker taler, og det er mere ovre i den boldgade, citaterne skal være:

“Jeg kan slet ikke holde ud at tænke på, hvor mange timer jeg har brugt på at udfylde kørselsregnskaber i mit arbejdsliv. Det skal kunne gøres nemmere – og det er det, vi gør,” siger direktør Peter Petersen.

Citater kan bruges på mange måder. Enten til at vise produktets gevinst, løfte historien op på samfundsniveau eller fortælle virksomhedens filosofi. Grundlæggende er det dog vigtigt, at man som læser får en fornemmelse af at blive talt til af et menneske, når man læser et citat.

 

5. Når man har så mange forskellige ting at sige, at man simpelthen ikke kan begrænse sig til et budskab og vil have dem alle med

Tekstskrivning er begrænsningens kunst. En kort og præcis tekst er oftest sværere at skrive.

Der er mange måder, en tekst kan blive for lang. Det kan komme til udtryk i meget lange overskrifter og tekstafsnit, der i virkeligheden handler om noget helt andet.

I en historie, hvor man lancerer en app, nytter det ikke at fortabe sig i afsnit om firmaets tilbliven, den pudsige anekdote fra beta-testen eller andre svinkeærinder, der mudrer historien.

Hvis svinkeærinderne har nok indhold og relevans, kan de blive historier senere. Men indtil da må de ikke spænde ben for hovedhistorien.

Vi håber, eksemplerne giver en ide om, hvordan vi arbejder med sprog, og hvorfor vi har nej-hatten på i den bedste mening.

 

Og hvis du er sulten på flere tips, kan du læse om:

5 tips til at komme i medierne

Hvordan du kommer i medierne med det gode billede

Medspillere i medierne: Hvordan aktiverer du dem?

Der er garanteret minimum én person, du ville elske at have på din side i mediebilledet. Måske en professor, der forsker i din branche, en politiker, der kan løfte dit budskab, eller en helt tredje. Læs her, hvordan du knækker koden.

For journalister er det langt mere interessant at skrive om dit firma, hvis andre taler om det. Og jo mere anerkendt personen er, des mere opmærksomhed giver det. Det kan være med til at legitimere hypen om din ydelse og den tendens, den eksemplificerer – og så er det med til at give perspektiv på pressehistorier, hvilket øger chancen for medieomtale.

I journalistik taler man om cases og eksperter – to kildetyper, der helst skal være med i din presseindsats, for at den kan få størst mulig impact. Har du et firma, er casen typisk en af dine tilfredse kunder, mens eksperten er en person med fx branche- eller fagligt kendskab, der kan sætte dit firmas leverance i et større perspektiv med en uafhængig, neutral kommentar i relation til en eksisterende samfundstendens.

De nemmeste wins, du kan få, er ved at involvere dine eksisterende glade kunder, som ofte er lette at få til at give en positiv udtalelse om dit firma, hvis du samtidig giver dem eksponering i pressen. For i en presseindsats vil det ofte være dem, som er hovedfokus og talerøret for din virksomhed, mens du kan træde i baggrunden. Jo mere anerkendt din kunde er i branchen, des større splash i pressen.

Læs fx her, hvordan et firma, der leverer et kommunikationsredskab til byggebranchen, bliver rost af en af en anerkendt storentreprenør i Børsen.

Mens det som regel er relativt nemt at finde gode cases, kan de gode eksperter være sværere at få til at være med.

Den uvildige ekspert

I PR behøver du normalt ikke betale for at få folk til at udtale sig, da mange er interesserede i udsigten til at blive citeret i medierne som eksperter. Men det skal gøres på den rigtige måde, og mange har ofte forbehold i forhold til deres stilling, der skal tages hensyn til.

Først skal du finde et par mulige kandidater og en tendens, som dit firma er et symptom på. Sælger du fx økologiske, kalorielette chips, kunne det være en hjælp at få en diætist til fortælle, hvordan jeres produkt er et godt eksempel på, at markedet for økologiske lightprodukter ændrer sig.

Har du et produkt, der hjælper med at forbedre kvaliteten af drikkevand, kan en udtalelse fra en NGO, en forsker fra DTU eller en politiker være med til at sætte perspektiv på, hvordan vi ser flere eksempler på dansk teknologi hjælpe rundt omkring i verden.

Find din tendens

For nogle virksomheder er det nemt at se den tendens, de er del af, mens andre skal lede lidt mere. Hvis du enten ikke umiddelbart kan se, hvilken trend I er del af, eller hvis den trend ikke nævnes særlig ofte, kan du gå på jagt efter én.

Først og fremmest kan du kigge på, hvilke sammenhænge din virksomhed eller dine konkurrenter tidligere er blevet nævnt i. Pas på med at hægte dig på for brede tendenser som digitalisering eller apps. Men samtidig er apps til nordfynske frimærkesamlere måske også en lige lovlig snæver tendens.

Kontakten

Når du har tendensen på plads og har fundet den relevante ekspert, ringer du til vedkommende og siger, du har taget kontakt, fordi du kan se, de er ekspert inden for deres område. Du kan fortælle om din baggrund, og evt. hvad jeres kunder har opnået af resultater ved at bruge jer – og du vil høre, om de kan se en sammenhæng mellem din ydelse set i forhold til branchen og lignende services/produkter. – Til sidst spørger du, om du må citere dem for, hvad de har sagt i en presseindsats.

Har du lavet dit forarbejde ordentligt, så ekspertens dagsorden passer perfekt sammen med din, kan eksperten være så begejstret for at være med, at de ligefrem ønsker at stå som afsender på et indlæg.

Læs, hvordan et transportfirma baseret på et deleøkonomisk koncept er gået sammen med DI Transport om at kommentere på konsekvenserne af Uber-exit.

Nye undersøgelser er næsten altid et godt udgangspunkt til at få en ekspert i tale, da det giver et relevant emne at snakke om, der ikke direkte relaterer sig til noget kommercielt.

Læs fx hvordan et social media management-firma har overvåget den skandinaviske omtale af Tour de France, og fået en kommentar fra Tour-værten Henrik Liniger. 

Når de siger nej tak, kan der stadig være en udvej

Men selvom der er gode eksempler, siger kilderne også nogle gange nej. De kan ganske forståeligt have forbehold for at være med i din presseindsats, som du er nødt til at tage hensyn til, før de vil være med.

Med mindre du kender vedkommende personligt, er det ofte nemmere at få folk med på at give et citat, hvis du kan få flettet den føromtalte tendens i samfundet ind, end hvis det er en ren produktomtale.

Nogle kilder stejler over tanken om at indgå i en virksomheds offentlige pressemeddelelse, da de ikke vil risikere at blive set som værende i lommen på erhvervslivet – selv hvis de har stor sympati for din nyhed og virksomhed.

Ofte kan du alligevel få et perspektiverende citat med på vejen ved at spørge, om det er i orden, hvis en journalist ringer for et interview. Nu hvor du kender kildens holdning, kan du bagefter forklare en journalist over telefonen, at du kender en ekspert, der er klar på at give sin mening til kende.

En god kontakt

Jeg ønsker dig held og lykke med indsatsen. Det er ofte en god måde at etablere en kontakt til vigtige kilder, så de er opmærksomme på din virksomhed og jeres udgangspunkt – uanset, om de kan være med i din indsats eller ej.

Nyt europæisk PR-netværk ser dagens lys

Vi har etableret et nyt samarbejde med seks europæiske PR-bureauer for at hjælpe vores kunder ind på nye nationale markeder i Europa.

Sammen med seks andre PR-bureauer har vi startet et nyt netværk på tværs af Europa. Samarbejdet skal hjælpe digitale og tech-virksomheder med at etablere sig i nye lande.

Netværkets navn er Enterie Collective, og formålet er, at kunder fra de syv lande får den rette hjælp til at komme i gang i nye markeder.

– Vores kunder er typisk innovative virksomheder med internationale aktiviteter, så de efterspørger, at vi kan hjælpe dem i udlandet. Netværket formaliserer og udvider vores allerede igangværende samarbejde med kommunikationsbureauer i andre EU-lande. Hvert bureau har lokalkendskab og et fagligt niveau, vi kan stå inde for, siger Jakob Kemp Hessellund.

Globalt perspektiv

I starten af 2016 var Kemp & Kjær initiativtagere til det skandinaviske PR-netværk Northern PR Network.

– Vores nordiske netværk har åbnet for PR i Skandinavien, og det er en attraktiv pakkeløsning for udenlandske virksomheder der vil markedsføre sig i Norden, men også danske virksomheder, der vil overføre deres produkt til et lignende marked. Flere har dog et globalt sigte fra start eller efterspørger specifikke enkeltlande, som de kan se markedspotentiale i, så vi har længe samarbejdet med bureauer udenfor Norden, siger Mark Benfeldt Kjær.

Enterie-netværket supplerer Kemp & Kjærs medlemskab af Northern PR Network.

Om Enterie Collective

Netværket skal hjælpe startups og B2B2C-virksomheder inden for tech og digitale områder med at udvide til nye lande og dækker indtil videre Danmark, Polen, Frankrig, Tyskland, Portugal, Spanien og Storbritannien.

Bureauerne i Enterie Collective hjælper blandt andet virksomheder med mediekontakt, indsigt i nationale markeder, social media-indsatser samt strategi.

Læs mere om Enterie Collective

Enterie Collective består af:

  • Kemp & Kjær (Danmark)
  • Profeina (Polen)
  • Com’I/O (Frankrig)
  • m3 PR (Tyskland)
  • Canella PR (Portugal & Spanien)
  • Mustard PR (Storbritannien)

Kontakt os, hvis du vil høre mere om PR-muligheder uden for Danmark.

 

5 tips til at komme i medierne

Medieomtale har en positiv effekt på jeres salg, værdi og mulighed for at tiltrække medarbejdere. Der er aldrig garanti for medieomtale, men med vores 5 tips kan du forbedre dine chancer betydeligt.

 

1. Har du en god historie?

Hvad skal der til for at komme i medierne? Det er i princippet ret enkelt – en god historie. Det bliver dog lidt mere kompliceret, når “den gode historie” skal sættes på formel.

Grundlæggende skal en historie have en person eller en virksomhed, som gør noget særligt, eller som der sker noget særligt for. Det er ikke spændende, når tingene er, som de plejer. Tænk over, om din historie egentlig vil være spændende for folk uden for din virksomhed.

Eksempler på historier, der tit ender i medierne

  • Markante resultater
  • Ny forskning eller undersøgelser, som I står bag
  • Store investeringer
  • Kundecases, hvor I kan være eksperten
  • Nye vinkler på et brandvarmt emne, f.eks. Uber’s farvel til Danmark eller striden mellem MobilePay og Nets

 

Du kan også afprøve “mormor-tricket” på din historie. Hvis du skal forklare historien for din mormor, hvordan vil du så gøre det? Hvad er vigtigt, og hvordan vil du fortælle historien på en forståelig og spændende måde?

Det kan fungere som en rettesnor for at lave en version af din historie, som er forståelig for alle.

Og tjek eventuelt historien op imod journalisters generelle nyhedskriterier, som du kan finde her. Husk at kriterierne fortolkes forskelligt på hvert medie – mere om det under punkt 3.

 

 

Når alt går op i en højere enhed, har du tophistorien i flere medier på samme dag.

Når alt går op i en højere enhed, har du tophistorien i flere medier på samme dag.

 

2. Har du billeder?

Billeder er afgørende! Faktisk er de så afgørende, at vi har dedikeret en hel blog post til at guide dig til gode pressefotos. Du kan læse mere her.

 

3. Målret din historie

Når du har fået din historie på plads, skal den målrettes de enkelte medier. En historie kan have mange vinkler, og det kan være en fordel at fremhæve netop den vinkel, som er i tråd med det specifikke medies redaktionelle linje.

Tænk på, at journalisterne ikke er sat i verden for at fortælle om din virksomhed: De har en mission om at oplyse (og måske underholde) deres læsere, lyttere og seere – inden for et bestemt område.

Eksempel: Du har fået en stor investering.

  • Business-medier: Hvorfor har du fået investeringen, og hvad skal den bruges til?
  • Lokalmedier: En fra lokalområdet har stor succes.
  • Branchemedier: Nyhed i branchen –  er din investering særlig eller en del af en tendens i branchen?

Tænk over, hvad det er ved din historie, som er særligt interessant for det enkelte medie – og gør det tydeligt.

 

4. Hvilken journalist skal du kontakte?

De fleste medier har en mailadresse til redaktionen. At sende historien til den er en mulighed, men ofte vil du ikke få svar. Hvis du i stedet kan finde den journalist, som vil lave historien, er dit udgangspunkt bedre.

Den rette journalist kan du finde ved at læse mediet igennem og se, hvem der har skrevet lignende historier eller skriver om netop din branche.

Når det er gjort, er der bare tilbage at kontakte journalisten. Først med en mail, der forklarer din historie. Så et telefonopkald, som sikrer, at din mail ikke drukner i journalistens indbakke. Hvis du ikke kan finde kontaktoplysninger på den journalist, du gerne vil have fat på, kan du ringe til redaktionen og få oplysningerne derigennem.

De fleste journalister er altid på udkig efter gode historier, så hvis du har fulgt vores tips, har du gode chancer for at få din historie afsat.

 

5. Er du til at få fat på?

Når journalisten har vist interesse for din historie, er det vigtigt, at hun kan komme i kontakt med dig. Det er altså en dårlig ide at sende en historie og tage to uger til Tibet eller Nordnorge dagen efter – du skal være tilgængelig for journalisten, der kan være travl og droppe en historie, hvis det bliver for besværligt.

Sørg for at holde telefonen åben, og vær klar til at udskyde møder, når journalisten vender tilbage. Historien kan være et vendepunkt for din virksomhed.

 

Vi glæder os til at læse om dig i avisen!

 

PS: Med en god basisopskrift på at komme i medierne håber vi, at din næste henvendelse til journalister bliver succesfuld. Vil du ikke selv stå i køkkenet, kan vi både hjælpe med en hurtig, mættende snack eller en 7-retters gourmet-menu.

Kontakt os – vi er til at snakke med!