Archive for year: 2017

Vil du promovere dit nyeste produkt eller brande din virksomhed eller dig selv som ekspert inden for et område? En event giver et udvalgt publikum en stor oplevelse med dit brand i centrum.

“Til forretten hang flæskesvær i snore fra balloner,” fortæller Mette Fisker.

Arrangementet handlede om noget helt andet end mad, men gimmicken gjorde indtryk og bliver husket flere år efter.

WOW-effekt er én stærk ingrediens til en god event, men du har mange flere krydderier på hylden at vælge mellem.

Jeg har interviewet Mette Fisker, som ejer ConferenceCare, som organiserer events for alle fra FN over Salesforce til ministerier.

Her er vores snak kogt ned til fem gode råd om at få deltagerne til at dukke op, at gøre det til en god event, og hvordan du får mest udbytte af at organisere eventen.

Mette Fisker driver ConferenceCare. “Materialet – invitationer, website og alt det andet – skal være lækkert og flot. Hvis det ikke er top-professionelt, bliver det slettet.”

1: Sæt et mål – og mål på det

Stil dig selv spørgsmålet:

“Hvad vil jeg gerne opnå?”

Lidt mere konkret:

1: Hvad er succeskriterierne?

og

2: Hvad skal deltagerne sige efterfølgende?

Derefter kan du sætte et SMART-mål på de to. Specific, Measurable, Assignable, Realistic, Time Related. Mere om SMART på Wikipedia: https://en.wikipedia.org/wiki/SMART_criteria

Når dit formål er klart, skaber du arrangementet rundt om det, og du opsætter en måling:

1) “80 % skal kunne gengive vores mål og strategier for næste år.”

2) “80% skal svare ja til, at de har talt med en person, de ikke kendte i forvejen.”

Dét kan måles med et spørgeskema, og man kan bygge indholdet på eventen op omkring, at folk bliver engagerede – og at de ved, at de bliver spurgt bagefter.

Hvis målet med din event er at sælge dit produkt, skal du beregne kontaktprisen i forhold til budgettet og holde omkostningerne op mod det forventede salg:

Beregn, hvad én deltager er værd: 200 kr.? 600 kr.? 10.000 kr.? Fuldstændig som var det en Google Adwords-kampagne.

Nu ved du, hvorfor du holder en event, og hvordan du vurderer, om det har været en succes, og hvordan du kan lægge et fornuftigt budget.

2: Presseomtale: Er din event PR-egnet?

Mange kommer til Kemp & Kjær med spørgsmålet, om vi ikke kan skabe noget presseomtale på deres event.

Det kan vi godt.

Hvis eventen har pressepotentiale.

Pressepotentiale er, at der er noget, som en journalist gerne vil fortælle læserne. Noget aktuelt, væsentligt, identifikationsskabende, sensationelt og som har en konsekvens – som betyder noget for nogen.

En taler, der holder et oplæg, er interessant, hvis taleren er meget kendt og/eller fortæller om noget nyt og banebrydende. Derfor kommer pressen til Bjarne Riis’ doping-indrømmelse, men det er sværere at få pressedækning på en lancering af en ny feature til en B2B cloud service.

Lanceringen kan sagtens være interessant for branchemedier, især hvis du kombinerer lanceringen med en brancheekspert og mulighed for at møde andre “pinger” fra branchen. Deltagerne til eventen kan være interessante for journalister, der gerne vil møde dem. Men vær opmærksom på, at de måske kun skriver om de kendte, hvis ikke eventen er interessant nok – eller sammenhængen mellem dem og eventen ikke er oplagt.

Mange events har fagligt indhold med eksterne talere, og det er fantastisk branding af virksomheden. Men hvis journalister skal skrive om det, skal der være en lancering af ny, banebrydende viden: Hvis man kan finde indholdet på nettet i forvejen, er det sjældent nok, at en forsker står og fortæller.

Eventen kan også være så spektakulær i formen, at det får journalisterne til at komme:

Hvis man vil springe ud fra en flyvemaskine (uden faldskærm?) eller sprænge en bygning i luften – så kan der være så gode billeder i det, at TV-stationerne vil kommer – helt uden kendis-effekt.

Råd nr. 3: Aktivér deltagerne – det er det, folk vil have

Mette Fiskers bedste “billige” trick til at skabe engagement hos deltagerne:

“Giv folk lov til at præsentere sig selv ved bordene eller over for sidemanden. Det skaber energi: Det tvinger folk til at tænke og fokusere. Det er forløsende, og deltagerne smider parkeringsbøvl og institutionssnotnæser ud af hovedet.”

“Man kan hjælpe folk på vej, ved at sige at de skal hilse på hinanden og lige tale to og to om et emne i to minutter.

Det skaber energi på meget kort tid.

Derefter kan man se, at folk går til pause sammen og hænger ud sammen. Der bliver knyttet bånd,” fortæller Mette Fisker.

En anden nem måde at fremme netværkseffekten er at bede folk skifte plads tre gange i løbet af eventen.  

“Hvis I laver en måling efter eventen, så sig det i starten, så folk ved, at de bliver målt på at møde nye mennesker, eller hvor meget de kan huske fra oplæggene. Så bliver deltagerne mere opmærksomme på at være med,” siger Mette Fisker og fortsætter:

“Jeg tror på, at mennesker i fremtiden meget gerne vil tale med hinanden. Det udfordrer os, der laver arrangementer, for der skal være tid til at tale sammen. Man skal tænke det ind i sit arrangement i løbet af programmet. Oplægsholderne konkurrerer med Youtube, hvor folk ofte kan finde indholdet i forvejen.”

4: Skab WOW-effekt

Hvad får os til at sige “WOW”?

Det uventede og pludselige.

Men hvor svært er det at overraske sit publikum?

Mette Fisker deltog i VL-døgnet i Operaen for et par år siden:

“Ved den ene indgangsdør stod nogle smilende, pæne kvinder og tog imod. Ved den anden dør stod der mænd. Flertallet af deltagerne var mænd.

På et tidspunkt spurgte konferencieren: “Hvor mange gik ind ad den ene dør?” Det viste sig, at de fleste havde valgt døren med kvinderne.

Løbende igennem dagen blev der også offentliggjort målinger bl.a. af folks adfærd ved buffeten.

Deltagerne blev nudget til forkellige typer adfærd og fik umiddelbart derefter præsenteret målingerne af, hvordan nudgingen påvirkede deres adfærd.

Det var virkelig en WOW-oplevelse”, fortæller Mette Fisker.

WOW gør, at folk husker eventen, får hjernen i sving, vågner op. Alle får en god oplevelse, og folk får noget at snakke med hinanden om, så netværkselementet fungerer bedre.

5: Markedsføring: Du er i hård konkurrence

Når du skal have folk til at komme til din event, kan det være fristende at tænke PR, men i de fleste tilfælde vil journalister mest være interesserede i at dække selve eventen – ikke lave reklame for den up front.

Inden for erhvervsevents skal du investere i at markedsføre din event. Tid – og nok også penge.

Skab hype om eventen ved at dele relateret indhold på sociale medier – der hvor dit event-publikum befinder sig. Skriv jævnlige nyhedsbreve, som fortæller om, hvad der sker, og hvor du gradvist afslører programmet.

Folk kommer, hvis de kan se en personlig gevinst, især hvis de kan møde nogle spændende mennesker. For at legitimere tidsforbruget over for arbejdspladsen skal der være et relevant fagligt indhold, som gavner jobbet.

“Vi er mere følelsespåvirkede, end vi erkender”, siger Mette Fisker, og fortsætter:

“Materialet – invitationer, website og alt det andet – skal være lækkert og flot. Hvis det ikke er top-professionelt, bliver det slettet, fordi det er i konkurrence med alt muligt andet i folks indbakker og sociale feeds.”

“Du konkurrerer med mange andre arrangementer, med tiden på arbejdspladsen og med familietid,” understreger Mette Fisker.

Det er en skønhedskonkurrence, og alle kneb gælder for at vinde.

Så ifør dig passende makeup, stram butterflyen og kast dig ud i ræset om opmærksomheden.

Bonusråd: Minimer frafald

#1: Hvis du laver en kort event, så afhold den om morgenen. Om eftermiddagen vil du opleve meget frafald, da folk bliver optaget af andre ting og liiige skal nå et eller andet – og så fravælger de din event i sidste øjeblik. Om morgenen kommer der ikke noget i vejen (udover institutionssnotnæser – men det sker også om eftermiddagen!)

#2: Sørg for, at folk committer sig til at komme, hvis det er en gratis event. Gode værktøjer er f.eks.:

• “No show fee”.
• Lav en offentlig deltagerliste.
• Gør folk opmærksom på deres personlige rolle, og hvem man som deltager skal lave noget sammen med.

Kort sagt: Gør det besværligt og/eller pinligt/dyrt at blive væk.

God fornøjelse med din event!

Undertiden kan man som PR-konsulent føle sig som en menneskelig nej-hat. En kunde beskriver sit produkt, hvorefter man straks piller alle formuleringer fra hinanden. Læs, hvorfor vi har nej-hatten på, og hvorfor tillægsord er farlige.

Jeg kender til en international nyhedsredaktion, der havde en stor rød knap, som udbasunerede “Bullshit!”, når man trykkede på den. Knappen kom i brug, når detaljer i en historie ikke kunne efterprøves eller ikke levede op til redaktionens standarder.

Den omtalte redaktions opgave var vel at mærke at gennemgå mediets egne journalisters artikler, hvilket siger lidt om, hvor pertentlige journalister er, når det kommer til nøgternt og præcist sprog.

Læs om mediernes nyhedskriterier

Det er derfor, vi som PR-folk støvsuger tekster for vendinger, der virker for positive, eller påstande, som ikke fuldstændigt kan efterprøves – for at undgå, at den journalistiske alarm går i gang (både figurativt og som i ovennævnte tilfælde bogstaveligt). For når journalisten først har fået ideen, at noget er utroværdigt, er det svært at få dem til at beskæftige sig med din historie.

Problemet opstår, fordi iværksættere er engagerede i deres produkt. Det kan vi godt forstå, og vi er med på vognen – men vi er også det mellemled, der skal få dit indhold til at matche journalisten.

For at vise, at vi ikke bare er på tværs, vil vi gerne give nogle eksempler. Samtidig viser nedenstående også, hvorfor journalister ikke skriver så positivt om dit produkt, som du ville foretrække.

1. De drilske tillægsord

Det kan være fristende at fylde tillægsord på sit produkt for at vise alle dets styrker. Ligesom farvekombinationen gul og sort kan tillægsord være meget effektfulde – men de kan også være meget iøjnefaldende og endda støjende.

Ved at bruge for mange positive tillægsord (banebrydende, nytænkende, nyskabende…), ender man tit med at skyde sig selv i foden – eller om ikke andet lade pistolen og lade journalisten trykke på aftrækkeren.

Et tænkt eksempel:

“Den nytænkende app har banebrydende funktioner, der gør det muligt for den travle bruger at have et detaljeret overblik over sit kørselsregnskab på en nem måde.”

Hvis man fjerner tillægsord og renser sætningen lidt, bliver den:

“App’en giver brugeren overblik over sit kørselsregnskab.”

Det er selvfølgelig lidt på den korte side, men det er præcist og klart – og det er væsentligt tættere på den sætning, en journalist ville skrive. Samtidig er det lettere at forstå og forholde sig til – og det bliver tydeligere, hvem og hvad der er involveret i sætningen.

Det er også vigtigt at undgå tillægsord, der ikke betyder noget eller har en meget udvandet betydning. Nytænkende og banebrydende falder eksempelvis i kategorien af ord, der er blevet brugt så ofte, at de har mistet deres betydning.

Men hvad så, når man faktisk HAR et produkt, der både nytænker og bryder baner?

2. Show me what you’ve got

Uanset om man er læser, lytter eller seer, vil man ikke have at vide, at noget er nytænkende. Man vil høre, hvad det kan – og SÅ selv beslutte, at det er nytænkende.

Vi vil vove den påstand, at det har den modsatte effekt at kalde et produkt ‘fantastisk’ frem for at beskrive det og få modtageren til selv at se, at det er fantastisk. Og det er i hvert fald med 100 procents sikkerhed den måde, journalisten tænker.

Derfor skal det være nøgternt og vægtet, når produktet beskrives. De vigtigste detaljer skal være først, men de skal forklares i stedet for sælges.

Hvis vi fortsætter eksemplet med app’en fra ovenfor, så fik vi tidligere luget ud i tillægsordene, så den blev kort og præcis. Men den forklarer stadig ikke, hvorfor den er nytænkende. Det kunne en beskrivelse som denne gøre:

“App’en giver brugeren overblik over sit kørselsregnskab ved at samle alle relevante informationer og konvertere det til et færdigt regnskab, som kan godkendes og sendes i app’en. Tests viser, at app’en gennemsnitligt sparer brugere to timers administration ugentligt.”

3. Du ved, hvad jeg mener

Ligesom de drilske tillægsord skal man altid være meget opmærksom på sproglig afsmitning, når man beskriver meget tekniske produkter.

Man skal huske, at journalistens forudsætning for at forstå genialiteten i din kildekode kan være begrænset. Samtidig er det journalistens opgave at skrive til den forudsætningsløse læser, der også skal forstå dit produkt.

Tit kan man komme rundt om forklaringsproblemer ved at gå direkte til betydningen. Hvad er effekten af jeres geniale kildekode? Hvis det gør jeres software markant hurtigere end alt andet, er det til at forholde sig til – eller hvis det gør noget billigere. Led efter den mest konkrete ændring eller forbedring.

Derfor:
Undgå termer, som ikke er rimelig gængse.
Undgå forkortelser – med mindre alle kender dem. Ellers tvinger du journalisten til at bruge tid på at forklare dem.

Vær opmærksom på, at journalister oplæres med, at de fleste historier og koncepter kan forklares på en simpel måde, hvis man gør sit arbejde ordentligt. Så hvis man ikke har gjort det forarbejde for dem, tvinger man dem til at gøre det selv, og det kan forringe deres motivation for at lave historien.

4. Klar tale

Det gode citat kan være det, der sætter en historie på spidsen og fortæller noget om dig og dit produkt.

Citater må gerne være farverige – det er her, du skal vise dit hjerteblod og den store historie eller formålet. Det er ikke her, du skal komme med beskrivelse af produktet eller en lang gennemgang. Det bruger vi tekstafsnit til.

Vores beskrivelse af app’en fra tidligere bliver til et rædsomt citat:

“App’en giver brugeren overblik over sit kørselsregnskab ved at samle alle relevante informationer og konvertere det til et færdigt regnskab, som kan godkendes og sendes i app’en. Tests viser, at app’en gennemsnitligt sparer brugere to timers administration ugentligt,” siger direktør Peter Petersen

Det er relevant information, men det er ikke sådan, mennesker taler, og det er mere ovre i den boldgade, citaterne skal være:

“Jeg kan slet ikke holde ud at tænke på, hvor mange timer jeg har brugt på at udfylde kørselsregnskaber i mit arbejdsliv. Det skal kunne gøres nemmere – og det er det, vi gør,” siger direktør Peter Petersen.

Citater kan bruges på mange måder. Enten til at vise produktets gevinst, løfte historien op på samfundsniveau eller fortælle virksomhedens filosofi. Grundlæggende er det dog vigtigt, at man som læser får en fornemmelse af at blive talt til af et menneske, når man læser et citat.

5. Når man har så mange forskellige ting at sige, at man simpelthen ikke kan begrænse sig til et budskab og vil have dem alle med

Tekstskrivning er begrænsningens kunst. En kort og præcis tekst er oftest sværere at skrive.

Der er mange måder, en tekst kan blive for lang. Det kan komme til udtryk i meget lange overskrifter og tekstafsnit, der i virkeligheden handler om noget helt andet.

I en historie, hvor man lancerer en app, nytter det ikke at fortabe sig i afsnit om firmaets tilbliven, den pudsige anekdote fra beta-testen eller andre svinkeærinder, der mudrer historien.

Hvis svinkeærinderne har nok indhold og relevans, kan de blive historier senere. Men indtil da må de ikke spænde ben for hovedhistorien.

Vi håber, eksemplerne giver en ide om, hvordan vi arbejder med sprog, og hvorfor vi har nej-hatten på i den bedste mening.

Og hvis du er sulten på flere tips, kan du læse om:

5 tips til at komme i medierne

Hvordan du kommer i medierne med det gode billede