Grønne startups bliver klædt på til pressen

Kemp & Kjær har afholdt en workshop for deltagerne i årets Green Tech Challenge. Virksomhederne lærte forskellige PR-kneb til at rykke ud af kontoret og ind på markedet.

For nystartede virksomheder kan PR være en black box, der er svær at få hul på. Derfor klædte Kemp & Kjær deltagerne i årets Green Tech Challenge på til at håndtere pressen. Workshoppen blev afholdt onsdag d. 18. september på Copenhagen School of Entrepreneurship.

 

PR for grønne startups

Jakob H og Mark indledte workshoppen med et oplæg om vejen til medieomtale. Deltagerne blev taget igennem forskellige do’s and don’ts i PR – for eksempel at marketing-snak med mange tillægsord er bandlyst i pressearbejde.

 

Jakob H og Mark holder PR-oplæg for deltagerne i Green Tech Challenge 2017. Foto: Amanda Stockmann.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Deltagerne lærte også, at virksomhedens interessenter – kunder, brancheorganisationer og andre – kan inddrages i PR-arbejdet for at skabe mere omtale af en historie.

 

Mark fortæller deltagerne om public affairs – hvordan man varetager virksomhedens politiske interesser. Foto: Amanda Stockmann.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Gør-det-selv-pressepitches

De grønne startups arbejdede på egne pressepitches, mens Kemp & Kjærs konsulenter vejledte i at skrive skarpe vinkler på virksomhedernes historier:

 

Tine vejleder Hooves i et pitch om Tinder for heste. Foto: Amanda Stockmann.

 

Mark og Kaffe Bueno brygger på et pitch om potentialet i kaffegrums. Foto: Amanda Stockmann.

Jakob V og We-TeCo i gang med et pitch om overvågning af kloakker. Foto: Tine Moe.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Pressebilleder

Som partner ved Green Tech Challenge tog Kemp & Kjær også pressebilleder af Frederik og Joachim, to af  Green Tech Challenges founders. Jakob H kravlede på møbler og inddragede kontorets planter for at skabe grønne billeder af makkerparret:

 

Jakob H tager pressebillede af Frederik og Joachim, co-founders og partnere i Green Tech Challenge. Foto: Amanda Stockmann.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Resultatet blev dette skud af de to entreprenører:

 

Pressefoto: Frederik van Deurs og Joachim Almdal, Green Tech Challenge. Foto: Jakob Kemp Hessellund

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Green Tech Challenge 2017

Green Tech Challenge arbejder for at gøre grøn forretning til god forretning. Vækstprogrammet sætter startups i kontakt med coaches og investorer, og deltagerne konkurrerer samtidig om at vinde årets Green Tech Challenge.

 

Tak til Green Tech Challenge og de deltagende startups:

Kemp & Kjær havde nogle sjove og inspirerende dage med Green Tech Challenge 2017, og vi glæder os til at følge deltagerne i finalen torsdag d. 28. september, hvor årets vinder bliver kåret.

AMOW Apparel, Coffee Growers ApS, Crop Intellect Ltd, Droneinspektion ApS, Flow Loop, Fuuzo, Greinon Engineering AB, Hooves, JustBring, Kaffe Bueno, Lyras, ModelMe3D, Mosspiration Biotech, Octavic Engineering, Sharepeeps, Syngja Beverages, Water Environment Technologies – We-TeCo

Prisregn over food tech ved Nordic Startup Awards 2017

Nordic Startup Awards indtog tirsdag d. 5. september Øksnehallen i København, hvor mange håbefulde startups konkurrerede om at komme på podiet. Særligt det spirende tech-håb Too Good To Go trak opmærksomhed og løb med hele tre priser.

– Vi var meget glade for overhovedet at være nomineret og er meget beærede over at løbe med tre priser, sagde CEO Mette Lykke til Kemp & Kjær.

Online-platformen Too Good To Go sørger for, at måltider ender på bordet i stedet for i skraldespanden. Via en app sælger restauranter og forretninger overskydende mad til forbrugere til en billig pris – et koncept, der blev taget godt imod ved Nordic Startup Awards, hvor virksomheden bl.a. gik hjem med prisen Best Food Tech Startup.

Stadil ærgrer sig over afslag

Men er det Too Good To Be True? Det vurderede erhvervsmanden Christian Stadil i sin tid, da han afslog et pitch fra food tech’en:

– En beslutning jeg vil ærgre mig over mange år frem, lød det fra Hummelgiganten, da han overrakte Too Good To Go prisen Startup of the Year.

Stadil talte med rosende ord om det vindende team og fremhævede virksomhedens kombination af social vision krydret med den rette forretningsmodel:

– De kombinerer en god forretning med at gøre en forskel.

Udover at vinde Startup of the Year og Best Food Tech Startup snuppede madspilds-app’en også prisen Best Social Impact Startup. Og ifølge CEO, Mette Lykke, giver madspild hverken mening økonomisk eller miljømæssigt:

– Der er 1,3 milliarder tons madspild hvert år, og vi har indtil videre reduceret med 3.000 tons, så der er lidt vej endnu.

Billeder kan skabe opmærksomhed

Som PR-partner ved Nordic Startup Awards er vi hos Kemp & Kjær glade for at kunne skaffe lovende startups eksponering. Nye virksomheder har brug for opmærksomhed for at komme i gang, og den rette medieomtale kan give skubbet, der får virksomheden ud over rampen.

Vi ved, at gode tekster ikke altid slipper gennem nåleøjet og får taletid i medierne uden det rigtige pressebillede. Ved awardshowet sikrede vi os derfor både billeder og video, der kan få medierne til at trykke historien om de startups, vi mødte ved eventet.

Arrangementet

Nordic Startup Awards 2017 var arrangeret af WeLoveStartups og uddelte også priser til startups inden for kategorierne Founder, Investor, Newcomer, Bootstrapped, IoT, FinTech, Health/Lifestyle Tech, Ecosystem Initiative, Coworking Space og Accelerator Program. De danske vindere skal senere på efteråret dyste mod pristagere fra andre skandinaviske lande om at gå videre til Global Startup Awards 2017.

Amanda og Jakob fra Kemp & Kjær inden showet gik i gang – med Too Good To Go i baggrunden.