Krise? Stands ulykken og kommunikér klogt

/af

Jeg har altid tænkt, at hvis jeg skulle forklare mit take på krisekommunikation, så ville jeg starte med, at første punkt i en kommunikationskrise er det samme som i førstehjælp:

Stands ulykken.

Til førstehjælpskursus i sidste weekend blev jeg så belært, at man for nylig har ændret det første punkt i førstehjælp til “Skab sikkerhed” i stedet for “Stands ulykken”. Simpelthen fordi for mange kom til skade i forsøg på at “standse” ulykken!

Og kommunikationsmæssigt er jeg enig: Man kan brække halsen i forsøget på at standse ulykken, hvis man ikke er bevidst om, hvor man sætter fødderne. En klassisk, selvmorderisk fejl er at lade være med at kommunikere.

Men hvordan “skaber” du “sikkerhed” under en krise i virksomheden?

Step 1: “Skab sikkerhed”

Ryd op.

Fix problemet.

Sørg for, at der ikke er noget problem.

Sådan rigtigt, ægte, for real.

Hvis nogen i organisationen har jokket i spinaten, gjort noget uetisk eller kriminelt – eller leveret langt under, hvad man kunne forvente, til en kunde, som så brokker sig – hvis I på nogen måde selv har ansvar for og kontrol med det, der udløser problemet, så start med at fikse det med alle forhåndenværende midler.

Hvis det er noget udefrakommende, som I ikke har ansvar for eller kontrol over – som f.eks. at en af jeres leverandører bruger børnearbejdere eller jeres advokatfirma har plyndret en stat gennem en udbytteskat-fidus, så vurder om I ikke burde skifte leverandør.

Husk at kommunikation bare er formidling af jeres handlinger og værdier. Hvis man smører læbestift på en gris, gnider den det af efter kort tid.

Man kan vinde utroligt meget ved at kommunikere troværdigt, klart, overbevisende, med autoritet. Og tabe ved at gøre det modsatte – at lade sig køre rundt i manegen af aggressive kritikere og journalister, der gerne vil have en konflikthistorie.

Hvis et firma er havnet i gabestokken, kan offentligheden huske det længe efter, selvom der er rettet op.

Step 1,9: Vigtige interessenter

Kommuniker til jeres vigtigste stakeholders. Hovedaktionæren, storkunderne, eneleverandøren. De bør ikke kunne læse om problemet i pressen, før de hører fra jer.

Step 2: Kommunikér klogt

Når I har sat oprydningen i gang – skabt sikkerhed – kan I starte med at kommunikere. Det kan i princippet ske omgående, man opdager problemet.

(NB: Se modifikation om SoMe-kriser nedenfor)

Fortæl, hvad I gør.

Gør det gerne gradvist, mens I undersøger problemets omfang. Acceptér, at I i en periode i krisen fremstår med et dårligt image. Det kan forsvinde efterhånden, som tingene løser sig. Vær imødekommende, og tænk før I kommunikerer.

Sig undskyld, hvis en undskyldning er relevant.

Kom kritikere i møde: Lad være med at benægte, at noget er sket eller skyde skylden på andre, hvis I selv har en smule ansvar for, at det er sket.

Men … hm … kan man ikke bare lade være med at snakke om det?

Nej.

I dag er problemet, at med den lette adgang til medier – især sociale medier – og elektronisk kommunikation, så slipper alt ud, før eller siden. Og så står man med et nyt troværdighedsproblem: At man har løjet – og hvornår vil man så lyve igen?

Så tag tyren ved hornene og læg tingene frem, som de er.

Step 0: Forberedelse

Hvor omfattende et kriseberedskab skal man have?

Det kommer an på, hvor alvorligt I kan komme til skade, og hvad sandsynligheden for det er.

Hvor dyrt er det, hvis den største kunde finder ud af, at I har haft en stor datalæk? Kan nogen scenarier true virksomhedens eksistens? Og hvad er det værd at forsikre sig mod udslettelse?

Tænk mulige krisescenarier og deres konsekvenser igennem, og læg en handleplan. Det behøver ikke være vildt kompliceret, men planen er vigtig at have klar.

Sådan forbereder du virksomhedens kriseberedskab

Involver alle medarbejdere – de kan have bud på risici, som I har overset i ledelsen.

1) Hav en tydelig rollefordeling klar:

– Hvem er talsperson, hvem assisterer. Træn evt talspersonen i mediehåndtering.

– Hvem skal involveres i beslutninger om, hvad krisekommunikationen skal indeholde.

2) Hav et pressekit klar:

– I har ikke tid til at opdatere det under en krise, så sørg for at have et opdateret faktabaseret pressekit (det er IKKE seneste skriftlige salgstale, men en (web-)side med fakta som adresser og telefonnumre, hovedaktiviteter, pressekontaktperson, ledelse & bestyrelse, ejere, link til billeder mv.).

3) Hav en medieliste klar:

– Hvilke medier skal I have fat på? Listen med journalister og deres evt. kontaktinfo skal opdateres jævnligt.

Og et bonustip – til de grundige:

4) Overvåg medier:

– Opsæt søgninger på services som Talkwalker. Etabler også overvågning på de sociale medier. Kig rapporterne igennem dagligt for “hits”, som I skal følge op på.

 

Step 2019: SoMe-kriser – “Tryk” eller “Træk”?

Er der kommet et negativt indlæg på Facebook?

I første omgang: Træk vejret. Giv måske et svar efter “Træk”/“Tryk”-filosofien af Katrine Emme Thielke, beskrevet nedenfor.

“Tryk” dækker over en potentielt konflikt-optrappende respons: belære med tre tons fakta, fortælle folk (eller ‘idioten!!!’), at de tager fejl, og at man selv er fejlfri osv.

Det kan blive starten på et slagsmål i kommentarsporet, som kan tiltrække sig en masse dårlig opmærksomhed. Det bør du undgå at bruge.

I stedet for “Tryk” kan man ty til “Træk”.

“Træk” er imødekommende og anerkendende: gå med brugeren i stedet for imod, spørge ind til brugerens oplevelse, udvise forståelse, gradvist hjælpe brugeren til at løse problemet og spørge, om brugerne har nogle forslag til, hvordan I selv kan gøre det bedre.

“Træk”-kommunikation kan grundigt afmontere diskussionen, før den bliver til et slagsmål – og brugeren kan ende med at blive ambassadør, fordi han eller hun blev mødt af oprigtig interesse.

Ambassadør? Ja, jeg har prøvet det med en begyndende shitstorm engang – jeg gik i direkte dialog på Messenger, opklarede nogle fakta, fortalte, hvad der var baggrunden, og hvad vi gjorde. Det negative opslag om vores firma blev taget ned, og der blev lagt en rosende omtale op i stedet. Skriv til mig for en gennemgang af den case.

NB: Hvis påkrævet, så bed (pænt) om en ordentlig tone – man skal ikke finde sig i grimt sprog og at blive svinet til. I styrer selv jeres Facebook-side og kan sætte klare regler for, hvad I vil tolerere. Det kan sagtens gøres direkte, sagligt og venligt – og brug gerne smileys. 

Jeg kan anbefale at læse Katrine Emme Thielkes blogindlæg – og hendes bog – om kommunikation på sociale medier.

Et resultat fra hendes arbejde med at analysere kommentarspor hos bl.a. DSB var et framework hun kalder “Tryk & Træk-kommunikation”.

Vil du have sparring om kriseberedskab, eller står du midt i en shitstorm?

Skriv til Jakob & Mark.

Flere PR- & kommunikationsråd

Shitstorms og parforhold: 5 tips til krisekommunikation

8 tips der tiltrækker de bedste medarbejdere

SoMe-guide: Sådan får du ekstra værdi ud af presseomtaler

Medspillere i medierne: Hvordan aktiverer du dem?

Kan du din startup-lingo? 10 ord, du bør kende

Tre Trump-tricks du skal passe på med at bruge

/af

Donald Trump vandt præsidentvalget, fordi han kommunikerede på den rigtige måde til sit vigtigste publikum. Kan man bruge hans kommunikations-tricks til noget seriøst i dansk erhvervsliv?

På vej hjem fra New York, i en shuttlebus mod Newark lufthavn, sad jeg i onsdags og hørte Trumps pressemøde efter midtvejsvalget direkte i radioen.

Buschaufføren rystede lidt på hovedet en gang imellem, og jeg kunne mærke min egen antipati mod “The Donald” i maven, når han talte.

Men var følelsen rimelig, eller var den farvet af, at jeg ikke bryder mig om, at en person, der konsekvent lyver og opfører sig som en bølle, alligevel har magt?

En journalist spørger, hvordan præsident Trump oplever nederlaget ved valget?

Donald Trump svarer, frit gengivet fra hukommelsen:

“Det er faktisk en lille sejr. Altså, det ER en sejr. Det er faktisk en stor sejr, når det kommer til “dealmaking”. Og det er det, det hele handler om, dealmaking.”

Der er ikke noget nyt i, at politikere udlægger næsten alle valgresultater som sejre. Enten er de ikke gået så meget tilbage som frygtet i meningsmålingerne. Eller også har de vundet (selvom de måske ikke vandt så stort, som meningsmålingerne forudsagde!).

Så på det punkt var Trumps udlægning ganske normal:

Det er trick nr. 1:

1. Gør noget positivt ud af noget negativt

Som virksomhedsleder kan du gøre noget tilsvarende: Find det positive i alle situationer – selv dem, der ser allermest negative ud. Et dårligt kvartalsresultat indeholder sikkert et hjørne med fremgang – eller “vi har taget en omkostning tidligere end forventet, så næste kvartal bliver bedre end budgettet”.

Det er et velkendt forhold i politik, at de, der i forvejen er enige med en politiker, accepterer små usandheder og unøjagtigheder – mens de skeptiske og modstanderne hæfter sig ved fejlene og føler yderligere modstand.

Derfor virker det for Trump, for han har reelt kun brug for opbakning fra lige præcis det antal vælgere, der skal til for at stemme ham ind.

Bagsiden ved den Trump’ske retorik er, at man mister troværdighed. Især blandt det mere skeptiske publikum.

Som virksomhedsleder skal du derfor vurdere: Har du alle de vigtige interessenter med dig? Hvor meget skal du imødekomme skeptikere i og uden for organisationen i din kommunikation?

Pas på med at vurdere folk som “ikke-vigtige” interessenter. Selvom man ikke altid kan gøre alle glade, har man på lang sigt brug for tillid for at have handlerum. Det image-kaos, som Trump skaber, er ikke et eksempel til efterfølgelse.

En dårlig nyhed bør altid håndteres ved at komme med en passende, konkret forklaring, samt en plan for at rette op – også selvom man supplerer med at fremhæve positive ting.

2. Judo-tricket: Flyt opmærksomheden fra det vigtige

I selvforsvars-sporten judo prøver man at bruge modstanderens bevægelse til at bringe ham/hende ud af balance.

Donald Trump nedlægger ofte pressen med sådan et judo-trick.

Et af de bedste eksempler er fra indsættelsen 20. januar 2017.

Samme dag offentliggjorde Trump, at han stoppede ratificeringen af the Trans-Pacific Partnership trade pact, TPP. Det ville ifølge økonomer få alvorlig indflydelse på økonomien og helt sikkert koste amerikanske arbejdspladser.

Men samtidig sagde hans pressetalsmand, Sean Spicer, på et pressemøde, at der havde været flere tilskuere til Trumps indsættelse end til nogen tidligere indsættelsesceremonier. Dét blev meget berømt forklaret som “alternative fakta” af hans rådgiver, Kellyanne Conway.

Hvor vigtigt var det, om der var flest tilskuere til Trumps eller til Obamas indsættelse? Ikke særlig vigtigt i forhold til at igangsætte tiltag, der skaber dyrere forbrugsvarer og arbejdsløshed blandt Trumps vælgere.

Men historien om billederne af ceremonien var en historie om, at “præsidenten lyver” – altid meget kontroversielt – og den var nem at skrive og kunne illustreres tydeligt med billedsammenligninger. Derfor gav medierne den meget plads. Billedhistorien endte med at fylde langt mere end den komplicerede historie om handelsaftaler, som formentlig ville koste arbejdspladser.

“Båndbredden” i almindelige menneskers adgang til medier betyder, at det kun er de mest “larmende” og letfordøjelige historier, der når bredt ud. Derfor nåede historien om arbejdspladser ikke ud til “Average Joe” – fordi mediernes egne prioriteter kom til at placere tilskuer-løgnen i toppen.

Smart? Et kalkuleret medie-judokast? Måske, måske ikke. Men eksemplerne er mange, f.eks. Trumps tirader mod knælende football-stjerner.

Trick nr. 2 er at altså fjerne fokus fra et problem ved at skabe en konflikt om noget reelt uproblematisk, som er så spændende, at det tager folks opmærksomhed.

Det er svært at bruge i erhvervslivet og efterlader et useriøst image, selvom du opnår resultater på kort sigt.

3: Fjendebilleder: “Enemy of the people”?

Tilbage til præsidentens pressemøde efter midtvejsvalget.

Her kommer trick nr. 3: Brug fjendebilleder.

Dét, som alle husker fra pressemødet, er, at CNN-journalisten Jim Acosta ikke ville give mikrofonen fra sig og efterfølgende blev frataget sin presseakkreditering til Det Hvide Hus.

I den verbale slagudveksling på pressemødet kaldte Trump journalisten “an enemy of the people”. Sådan har han i flere år omtalt store dele af pressen.

En af grundene til, at Trump deler vandene i USA mere end tidligere præsidenter, er, at han bruger stærke fjendebilleder om sine politiske modstandere.

Alle, der ikke er enige med ham, får en meget hård verbal medfart. Det skaber medvind hos de stærke tilhængere, men giver så meget modstand og lede hos alle andre, at grøfterne bliver dybe og nærmest umulige for Trump at reparere inden for den nuværende og en eventuel næste embedsperiode.

Men det ønsker han formentlig heller ikke, for han har ikke brug for samarbejdet. Han har brug for fjendebilledet – det er en af grundpillerne i hans kommunikationsstrategi. Derfor er det faktisk en hjælp for ham, at flertallet i Repræsentanternes Hus er skiftet til Demokraterne – så kan han give dem skylden for alt, der ikke går hans vej.

I de fleste organisationer eksisterer fjendebilleder, men som erhvervsleder skal du passe på med at bruge dem.

Hvis fjenden er en konkurrent, som du en dag skal opkøbe, så bliver det meget svært at integrere de to organisationer, hvis der på forhånd er et meget negativt billede af konkurrenten i din organisation.

I Danmark har vi et (slidt) udtryk, “konkollegaer”, som illustrerer forholdet: Respektér konkurrenten, det er faktisk dine kollegaer i markedet.

Selvfølgelig skal du tage afstand, hvis konkurrenten gør noget uetisk, men skyd skylden på deres kultur, på topledelsen – ikke på de medarbejdere, der måske søger job hos jer (fordi kulturen det andet sted ikke var god?).

NB: Tidligere præsidenter har også brugt fjendebilleder i kommunikationen. Det har bare typisk været fjender, der var langt væk, eller som havde marginal indflydelse i det amerikanske samfund, f.eks. Sovjetunionen og små diktaturstater.

En ydre fjende giver indre sammenhold. Men vær varsom med at bruge det som kommunikations-greb!

Husk: Handlingerne tæller, ikke retorikken

Det er handlinger og resultater, der tæller. Både for Trump og for erhvervsledere. Men i tilfældet Trump er de gode resultater efterhånden druknet i dårligt image blandt modstanderne – som udgør cirka halvdelen af befolkningen.

Du skal overveje det samme, hvis du som erhvervsleder tager en skarp offentlig profil:

En provokerende profil kan stå i vejen for dine resultater ved, at 90 procent af dit publikum kun husker dine kontroversielle udfald. Din virksomheds resultater, gode og dårlige, vil træde i baggrunden for følelserne omkring din person.

Derfor bør du opbygge troværdighed frem for at jagte de korte kommunikations-sejre.

Lad resultaterne tale, stå på mål for dårlige nyheder, og vis respekt for konkurrenterne. Det giver dig en troværdig platform at arbejde ud fra.

Don’t be a Donald.

Fatal 9/11-fejl: “A good day to bury bad news”

Trumps tricks er ikke usædvanlige.

I den mindre polerede del af PR-værktøjskassen finder man dét at lancere dårlige nyheder, mens medierne er fyldt af en meget stor historie. Hvis historien bliver skrevet, er det ikke længere en nyhed, når der falder ro over medierne.

En engelsk presserådgiver i Blair-regeringen mistede jobbet på at foreslå at gå ud med en bilagshistorie dagen efter 11. september 2001.

I Danmark er et nyligt eksempel: A.P. Møller – Mærsk annoncerede Nils Smedegaard Andersens afgang på dagen, hvor Brexit-afstemningsresultatet fyldte medierne. Det betød, at langt fra al opmærksomheden var rettet mod Esplanaden den dag. Om det var kalkuleret, ved jeg ikke: Sammenfald er jo ikke det sammen som kausalitet!

Forbindelsen til virksomhedskommunikation:

Hvis du skal ud med en dårlig nyhed – internt eller i pressen – så skal du overveje, hvad der sker samtidig. Du kan miste troværdighed ved ikke at give nok plads i dine modtageres “mediebillede”, hvis du hvisker det ud mellem sidebenene, mens folk er optaget af større nyheder.

Og den anden vej rundt: Hvis du ønsker opmærksomhed om en nyhed, skal du selvfølgelig ikke fortælle den, mens publikum er optaget af en større historie.

Har du lyst til sparring om din virksomheds kommunikationsstrategi?

Skriv til Jakob & Mark.

Flere PR- & kommunikationsråd

8 tips der tiltrækker de bedste medarbejdere

SoMe-guide: Sådan får du ekstra værdi ud af presseomtaler

Medspillere i medierne: Hvordan aktiverer du dem?

Kan du din startup-lingo? 10 ord, du bør kende

Udlev jeres værdier og undgå shitstorms

/af

Kapitel 1 handler om sammenhængen mellem værdier og PR og kigger på en nylig PR-katastrofe, som bundede i cirka nul sammenhæng mellem værdier og handlinger. Kapitel 2 er en opskrift på at formulere jeres værdier på en enkel måde.

Kapitel 1: Hvorfor have konkrete værdier?

Mange virksomheder skilter med en række ord, som deres centrale værdier ved siden af deres mission. Hos mange ligger der et grundigt arbejde bag, hvor man har defineret og begrundet værdierne, mens nogles værdier reelt er halvtomme floskler fra ledelsens skrivebord.

I praksis skal værdierne afspejle både ledere og medarbejderes ideer om, hvordan man bør prioritere og handle i virksomheden. Værdier er ikke et sæt regler eller retningslinjer, men noget som guider dagligdagen, beslutninger og samarbejde.

Man kan ikke gribe en hvilken som helst værdi ud af det blå og trække den ned over hovedet på folk, men man kan dyrke nogle eksisterende værdier mere end andre og på den måde skubbe til kulturen i virksomheden.

Værdier hænger tæt sammen med branding: Helst skal brandet, som det opfattes hos omverden og blandt medarbejdere, være helt i tråd med de eksisterende værdier. Ellers er der noget galt.

Presseomtale er med til at definere jeres brand, så hvis I har defineret et sæt værdier, så skal det også gennemsyre jeres PR-arbejde.

Hvordan gør man så lige det?

Case: Ilse Jacobsens brand-nedsmeltning

Et nyligt eksempel på, at det kan gå helt galt, er Ilse Jacobsen Hornbæk, som har bygget et brand omkring familieværdier, at dyrke “grøn energi” – og hyggeligt farvede gummistøvler med snørebånd.

Berlingske har afdækket et ekstremt stressende arbejdsmiljø med stor medarbejderudskiftning hos Ilse Jacobsen Hornbæk, og noget tyder på, at virksomhedens ledelsesstil er årsagen.

Dagen efter artiklen blev publiceret, var bestyrelsesformand Morten Albæk ude og sige, at ledelsen (Ilse Jacobsen og hendes mand) skulle skiftes ud, og det var der enighed om i bestyrelsen (som består af Morten Albæk, Ilse Jacobsen og hendes mand). Ilse Jacobsens svar taler for sig selv:

Citat fra Berlingske:

Direkte adspurgt, hvad hun tænker om, at hendes bestyrelsesformand mener, en anden ledelse end den nuværende skal realisere virksomhedens potentiale, svarer hun:

»Helt korrekt, det har vist sig at være en rigtig god beslutning at afskedige nogle af vores ledere, det har givet så meget ro og glæde i huset.«

Hun anerkender dog afslutningsvis, at det ganske rigtigt er planen, at hun selv og hendes mand, Jesper Bo Jacobsen, på sigt skal erstattes.

Citat slut.

Det kan man kalde en nedsmeltning for åben mikrofon.

Det åbenlyse er selvfølgelig, at hun først ikke svarer på, at hun måske selv er problemet, men taler udenom og skyder problemet over på nogen, som er blevet fyret. Meget nemt at udstille for journalisten.

Grundproblemet er, at hvis Ilse Jacobsen Hornbæk reelt havde “sunde familieværdier”, så havde medarbejdernes reaktioner nok tidligere ført til selvransagelse og nogle anderledes handlinger hos ledelsen.

Derfor lider Ilses brand nu skade – fordi de signalerede værdier og handlinger ikke følges ad.

Det kan ikke holdes skjult

Den slags har en tendens til at arbejde sig op til overfladen og slippe ud på et eller andet tidspunkt. Eksplodere i pressen eller på sociale medier.

Derfor; hvis I har defineret en række værdier, så kig jer selv i spejlet mindst en gang om året: Lever I op til værdierne?

Brandet og værdierne skabes og lever i virksomheden, og man kan ikke skjule et mismatch mellem formulerede værdier og de værdier, som faktisk eksisterer.

I pressen: Gør dét, som I siger, I gør

Hvis en af jeres værdier er “åbenhed”, så læg alt frem, som ikke er forretningshemmeligheder. Stil op og svar på spørgsmål. Stil jer til rådighed.

Hvis en anden værdi er “troværdighed”, så lad være med at male skønmalerier for at skjule, at noget er gået knap så godt, eller at tale jeres fremtid op, hvor det ikke er realistisk. Investorer foretrækker at investere i dem, der holder og leverer det, de lover.

Show it, don’t tell it

Vi anbefaler, at vores kunder prøver at signalere deres værdier i pressen. Men journalister er allergiske over for store ord og buzzwords, og de stiller altid spørgsmålet:

“Kan du give et konkret eksempel på det?”

Det konkrete eksempel giver jer mulighed for at vise, at I lever værdierne, og at det ikke bare er tomme ord. Vi stiller ofte selv spørgsmålet til vores kunder, når vi forbereder en PR-indsats, fordi det er dér, den gode historie ligger.

—

Det var lidt om, hvad værdier er, og hvorfor man bør arbejde med dem. Nedenfor kommer inspiration til at finde dem i praksis – på en måde så man sikrer, at de reelt er forankret hos medarbejderne.

Kapitel 2: Hvordan finder man værdierne i virksomheden?

Jo flere medarbejdere, jo flere personlige værdisæt. Derfor giver det mening at formulere værdier tidligt i virksomhedens liv. Så kan man rekruttere nye medarbejdere, som identificerer sig med værdierne, og man får en klar retning for organisationen og kulturen.

En enkelt eller to værdier kan godt være udtryk for en målsætning om noget, man gerne vil være bedre til – men de fleste værdier bør være noget, som allerede er en del af DNA’et hos de fleste i organisationen.

Hos Kemp & Kjær var tre workshops og fire timer nok

Hos Kemp & Kjær gennemførte vi en værdiproces delt i tre workshops fordelt over et halvt år.

Hvad er meningsfuldt for os, et PR-bureau? Vi håndterer virksomheders og personers image udadtil, og vi vil både have historier igennem i pressen og samtidig sikre, at journalisterne får en god oplevelse med os og vores kunder.

1) Til den første workshop brainstormede vi i små grupper på, hvilke værdier vi så i virksomheden. Det førte til en bruttoliste med 15-20 værdier. I brainstormen satte vi også ord på, hvad værdien betød, og kom med eksempler på, hvordan vi havde udlevet eller været i konflikt med værdien.

Sessionen sluttede med, at vi snakkede om værdierne sammen og grupperede de værdier, som overlappede. Vi endte med at prioritere 7-8 værdier og havde en række eksempler på, hvordan de blev brugt.

Det hele tog to timer.

Værdier og begrundelser skrev vi ned i et delt dokument, hvor man også kunne tilføje nye punkter, hvis nogen fik gode idéer. Dokumentet indeholdt alle de forslag, der var kommet frem på workshoppen, så vi kunne nå at tygge mere på det.

2) Tre måneder senere mødtes vi igen og gennemgik listen.

En del af arbejdet var at finde ud af, om nogen værdier var overordnede og favnede flere andre værdier, og om vi havde brug for de snævre værdier eller kunne bruge de overordnede.

Det tog ca. 1 time og førte til fire værdier, som vi nu skrev ind ovenover vores daglige agenda for “redaktionsmødet”, som vi holder hver dag efter frokost, så vi blev mindet om dem hver dag.

3) Efter yderligere tre måneder skulle vi nu endeligt beslutte os for et sæt værdier.

Var det de rigtige værdier? Manglede der noget?

Der var dukket én ny værdi op i fællesdokumentet, inspireret af feedback fra en kunde. Den supplerede de fire andre ved at dække noget helt andet:

“Den er mere farverig, hvor de andre er ret blå”, var der én, der sagde.

Efter en diskussion om, hvad værdien betød, hvordan vi udlevede den, og hvad mulige alternativer kunne være, blev den vedtaget. Vi vendte også kort de fire første værdier og var enige om, at de fem værdier er det rigtige sæt for os.

Det tog igen ca. en time.

Du kan sikkert udpege den “farverige” blandt de fem værdier, som vi endte med:

Troværdighed. Ordentlighed. Passion. Gennemsigtighed. Forretningsforståelse.

Vil du sætte gang i din virksomheds værdi-proces?

Hiv fat i Mark & Jakob for sparring.

Flere PR- & kommunikationsråd

8 tips der tiltrækker de bedste medarbejdere

SoMe-guide: Sådan får du ekstra værdi ud af presseomtaler

Medspillere i medierne: Hvordan aktiverer du dem?

Kan du din startup-lingo? 10 ord, du bør kende

Entering new markets: PR dos and don’ts

/af

Geographical expansion is easier than ever. Scaling up to reach foreign markets is a common growth strategy of  start-ups providing online services. EU markets and countries are increasingly similar. However, some pitfalls await communications specialists launching their businesses abroad. How to avoid them? Enterie.com experts have some dos and don’ts for you.

DOs

Plan, learn and adjust

Assuming that a foreign communication environment, even a neighbour EU country, is similar to your home market, can be a costly mistake. So better do your homework – learn about your audience, get to know the media landscape, identify risks and develop the right messaging.

– Planning is critical when you’re entering the UK, says Kate Hartley, Managing Director at Carrot Communications, a London based agency that specialises in working with early-stage and fast-growth companies.

Kate Hartley continues:

– Always consider local trends, cultural context and what the media wants, which could be completely different from your home market.

In Sweden national newspapers and media are relatively few and regional papers have certain significance as well.

– There are also a lot of smaller magazines with narrow niches. That might add up and end up having a huge impact for the outcome of your PR activities, says Martin Ruist, Partner at Four PR.

At some markets, for example Italy or Poland, due to the media crisis, journalist are fewer and have really no time to manage huge amount of emails.

– This is something you will have to cope with, so you really need to call them to let them know they have to read your message, and give them short but complete information including links, images and videos. Whatever strategy and approach you choose, it is good to be aware of these issues, so you don’t waste your time, money and effort, says Alessandra Colao, Managing Director of a Milan based agency Doppia Elica.

Build relations

This is what public relations are all about. Of course, depending on the country, you will need a different approach. Some basic knowledge about local culture and the way media works will be more than helpful. For instance, the French market may appear  a bit hermetic to you, also because of the language.

– As a foreign company you may need someone to introduce you to this entourage, says Anthony Courtat, from a Paris agency Com’ I/O, who advise to introduce yourself to journalists in person.

Anthony Courtat continues:

– Meet them one-on-one and learn what they need and expect. It is common to invite a journalist for a lunch or dinner just to introduce your company. As reporters have less and less time for informal meetings, it is crucial to localize your approach of a new market and provide them with added value content (exclusivity, announcements, opinion pieces, infographics, etc.) and/or experience of your brand/products (immersive, perfectly suited to their audience).

Polish Magda Gorak, the owner of Profeina, proposes a different approach:

– Journalists are often overloaded with work, media conferences are less and less popular. So for new companies we suggest media tours – individual meeting in editor’s office with 2-3 journalist interested in your field. This gives a chance to get to know each other, introduce the company and its experts. This is a very effective way to build relations for a start, says Magda Gorak.

In Germany, where the media landscape is decentralised, personal meetings are rather difficult. Each region has its own major media so you must be prepared for traveling and additional expenses. Participation in industry events and meeting media there might be an efficient approach.

Localize, localize, localize

Running centralized communication is tempting in a new market. It is obviously cheaper and easier. However, even in the UK you should at least have your materials proofread by a native speaker. There are countries such as France where people feel very attached to their language and simply refuse to use English unless it’s absolutely necessary. Or Poland, where some journalists do not speak English at all.

Even in countries where English is well-known and commonly used, it simply pays off to go native.

– Even though Danes speak English really well, please use native Danish when communicating with the media – it will save their time and can be a crucial factor whether your story will be covered or not, says Jakob Kemp Hessellund from the Danish PR agency Kemp & Kjær.

Localization is not only about the language. It also refers to examples, quotes, case studies, etc. For example journalists and readers in Spain don’t really care about eCommerce market share in the Netherlands, and media in Poland will not be interested in customers’ attitude towards online banking in Sweden. A comment on market developments given by a local manager is always more interesting than the same comment given by some CEO from a distant headquarter. So always focus on the local angle of your story.

Localization, as our interviewees claim, also refers to tone of voice, sense of humor and other subtle cultural factors you should be aware of. Also consider local media expectations.

– Swedish journalists have a whole other expectation on press releases than in other European countries, which makes it important to know the genre for Swedish press releases so the journalists will recognize it as suited for the Swedish market and write the story, says Martin Ruist from FourPR.

DON’Ts

Don’t be arrogant

There is no mistake more costly than the lack of respect for your new audience. Imagine that you invite guests to your house and from the beginning they start acting bossy.

– We have a rather modest culture, we don’t like bragging, we don’t like arrogance. Some companies underestimate this cultural factor. I think it was one of mistakes that Uber made, which resulted in its de facto ban in Denmark. Instead of a dialog Uber was trying to force its way to legalisation, ignoring unions, basically being disruptive in a non-acceptable way, explains Jakob Kemp Hessellund from Kemp & Kjær.

Magda Gorak recalls a different story of fail from the Polish market.

– When several years ago eBay announced starting operations in Poland, there was a lot of excitement. This launch was awaited by both buyers and sellers, hoping for access to a rich international online market. But it ended up with a serious crisis, which has compromised eBay’s plan of expansion and even empowered its local competitor. The Polish version of the eBay platform turned out to not to be ready – half functional and badly translated, and support hardly existed. “If they treat us as a third world country – then screw them” was one of less emotional comments from outraged users, says Magda Gorak from Profeina.

Don’t take attention for granted

– The easy days, when it was enough to be a startup to get media interest and coverage, are over – sadly. The peak of interest is behind us, so to get attention there has to be more in your story. As with any other business, you need to find an interesting angle, says Jakob Kemp Hessellund from Kemp & Kjær.

His opinion is broadly shared across, from London to Paris to Warsaw.

How to find an interesting angle? Anthony Courtat advises looking for an added value for readers:

– As technology is often difficult to explain, it is important to show how users can benefit from it, how it solves problems. It is always good to have a local case study or local testimonial, especially for b2b services. Journalists will be more happy to talk about your product with your client than to listen to your sales pitch.

– Press releases, although they have their place for announcing big news, should be approached with caution. There are just too many releases out there that don’t have much to say. Only ever approach media with a really strong story or pitch. Think about why they might want to talk to you. A good way to do this is to think about what you’d like to read, watch or listen to. It probably isn’t a product pitch for a company, adds Kate Hartley from Carrot Communications.

Also Martin Ruist advises to issue press releases with caution.

– Avoid newswires and a “spray and pray” approach to journalists. Mass press releases will only work if you have a really strong brand or something extremely interesting to say. Swedish journalists expect much shorter press releases than those usually issued by corporate press offices.

And one more thing…

Don’t overdo with bragging. It refers especially to companies from the US, which definitely use too much superlative adjectives and phrases such as cutting edge, revolutionary, game changing etc.

Overusing such words will result in irritated readers. You can be absolutely sure that journalists will not use them in their articles. So don’t bother to use them, unless: You have something really, really revolutionary!

Do you need to press coverage in Denmark? Write Jakob.

8 tips der tiltrækker de bedste medarbejdere

/af

Hvis de bedste kandidater skal søge jeres stillinger, skal kandidaterne helst kende virksomheden i forvejen. Her er otte skridt på vejen til at det sker – også kendt som Employer Branding.

Flertallet af Folketingets erhvervsordførere ser lige nu mangel på arbejdskraft som den største erhvervspolitiske udfordring. Det understreger, hvorfor I skal begynde på Employer Branding længe før, I hyrer en recruiter eller offentliggør et jobopslag.

1. Udpeg de vigtige medier

I kender målgruppen, og kan bruge den til at udpege relevante medier. Det kan være givtigt at komme i de brede medier, men søger I programmører, er det mere relevant at blive nævnt i Version2 og Computerworld. Jo snævrere målgruppe, jo nemmere er det at finde de rigtige medier.

Genvej: CPH Post er et enormt populært medie i det danske expat-miljø, og studiemagasiner kan ramme præcis din målgruppe.

2. Fortæl de gode historier

I har med garanti flere relevante historier i jeres virksomhed. Hvilken historie, I skal fortælle, afhænger af virksomhed og medie – og de kandidater, I søger. Der kan være stor forskel på, hvad der tiltrækker en programmør og en salgsmedarbejder.

Genvej: Følg rådene i indlægget om genvej til spalteplads. 

3. Tal en sag

For mange er virksomhedens ‘purpose’ central for arbejdsglæden – og valg af arbejdsplads. Hvis I markerer jer ved at tale en sag, kan I blive kendt af den kerne af ildsjæle, I skal tiltrække.

Nogle virksomheder har en oplagt sag at tale, mens andre skal lede efter den. Der er intet galt i at tale en nichesag – det er nemmere at få taletid, hvis der ikke i forvejen er et kor af debattører. Læs mere her. 

Genvej: Er der en debattør på jeres område, der siger alle de rigtige ting? Kontakt vedkommende – måske bruger han eller hun din virksomhed som det gode eksempel næste gang.

4. Husk navnenyt

Det er en af de simpleste måder at gøre opmærksom på en virksomhed. Hvis man arbejder i en nichebranche, og man i branchebladet løbende læser om nyansatte og jubilæer i en virksomhed, vil man over tid forbinde virksomheden med vækst og udvikling.

Genvej: Lav en template med navn, billede og tekstbid, som nye medarbejdere kan udfylde, eller giv en medarbejder ansvaret.

5. Tilbage på skolebænken

Hvis I leder efter nyuddannede, kan I engagere jer i universitetsmiljøerne, så de hører om jer i løbet af uddannelsen. Der er ofte behov for bla. gæsteforelæsere, mentorer eller casevirksomheder. Så ræk hånden frem og fortæl om jer selv – måske lærer I også noget.

Genvej: Tag kontakt til en underviser på en relevant uddannelse, og hør, om I kan bidrage.

6. Invitér på besøg

Hvis I vil give potentielle ansatte et indtryk af arbejdspladsen, kan I lade dem besøge jer. Hold et event med foredrag eller åbn fredagsbaren en gang imellem.

Genvej: Invitér til events, I allerede holder, eller drop værtsrollen og deltag som taler ved events for målgruppen. Læs, hvordan I holder et godt event.

7. Vær kreativ

Man kan man gå alternative og kreative veje, når man skal lave Employer Branding – og det kan endda lede til medieomtale. I kan lave et jobopslag, der stikker ud inspireret af denne boligannonce, eller også kan et hackathon eller en dag som CEO-elev være måder at fange interessen.

Genvej: Lav en håndholdt video til sociale medier, hvor direktøren fortæller om virksomheden, og hvad I leder efter.

8. Brug de sociale medier

Når nogle af de ovenstående indsatser lykkes, kan det blive stærkt indhold til sociale medier. I kan også bruge de sociale medier til løbende at fortælle om jer selv – eventuelt ved at lade de ansatte overtage jeres konti og vise jobbet i øjenhøjde.

Genvej: Lav en Employee Advocacy-strategi, hvor en medarbejder har ansvar for at minde andre medarbejdere om at dele indhold fra jeres konto. Eksempelvis på LinkedIn. Læs også konkrete råd. 

Bonus: Husk Employer Branding i din generelle PR

Hvis I allerede arbejder med at komme i medierne, kan det også give gevinst i Employer Branding. Når I har en god historie i et medie, vil et nichemedie for jeres potentielle medarbejdere måske også skrive historien. I kan også bruge sociale medier til at sørge for, at netop den faggruppe vil blive præsenteret for jeres historie.

Så husk, at de potentielle medarbejdere også kan være en målgruppe i jeres generelle PR.

 

Hvis I har brug for hjælp eller input til indsatser med mest mulig gevinst, så skriv til Mark og Jakob.

Medietræning: Tips til tv & radio

/af

Det er en disciplin i sig selv at give et godt interview – især at gøre det live. Her er en række gode råd fra Kristian Koch, ekspert i mundtlige præsentationer og kropssprog, om, hvordan du kommer ud over scenekanten på tv og radio.

Taletid på skærmen eller i æteren er en god mulighed for at styrke din virksomheds brandværdi eller positionere dig som ekspert på dit område. Din fysiske fremtræden og din stemmeføring har lige så stor betydning som det, du faktisk siger, så vi anbefaler, at du forbereder dig grundigt.

Når journalisten ringer, så bed om at få spørgsmålene tilsendt, så du kan nå at forberede dig. Det kan ofte lade sig gøre – hvis ikke din virksomhed er endt i en breaking news-shitstorm.

Vi har talt med Kristian Koch, ekspert i mundtlige præsentationer og kropssprog. Han giver dig her en række tips til, hvad du selv kan gøre for at optimere din præsentation i dit tv- eller radio-interview.

Bliver du kontaktet for at svare på rygter om kreativ bogføring, vil vi anbefale dig at få medietræning og hjælp til din konkrete sag hos et PR-bureau.

Tips til tv:

Bliver du interviewet til fjernsyn, hører seerne ikke kun, hvad du siger – de læser også dit kropssprog. Hjælp dit budskab godt på vej ved at forberede dig på, hvordan du præsenterer dig på skærmen.

1) Tænk over kamera-indstillingen
Spørg inden interviewet, hvor meget af din krop der kommer med på billedet. De dele af din krop, der er uden for billedet, behøver du ikke at bekymre dig om.

Beskærer kameraet dig ved skuldrene, så dine arme og hænder ikke kommer med, skal du fokusere din energi i mimikken.

2) Få styr på dit håndarbejde
Mange ved ikke, hvad de skal stille op med hænderne, når de er live i fjernsynet – nogle er endda nervøse for at ryste på hænderne.

Forbered tre positioner, dine hænder kan slappe af i, og som du kan vende tilbage til, når du ikke gestikulerer. Det er individuelt, hvilke håndpositioner der føles – og derigennem også syner –  naturlige og afslappede.

Bonus-info: Selvom mange er bange for at ryste på hænderne, er det de færreste, der faktisk gør det.

3) Flyt armene væk fra kroppen
Dit kropssprog skal hænge sammen med det, du taler om – du skal ikke strutte af entusiasme, hvis du er i studiet for at tale om massefyring.

En god regel er at holde din krop åben. Sørg for at slappe af i skuldrene, og brug armene, når du taler, i stedet for at lægge dem over kors.

Kristian Koch holder foredrag om præsentationer.

Råd til radio:

Live radio-interviews kan finde sted i et studie sammen med værter eller over telefonen. Når du kun har din stemme at trænge igennem med, så brug den klogt.

4) Smil til mikrofonen
Tag et stort smil på, allerede før du åbner munden. Når vi taler smilende, udtaler vi lyden længere fremme i munden. Det giver en tydelig udtale.

Ændringen i din udtale får også lytterne til at opfatte dig som mere sympatisk, hvilket giver dit budskab bedre muligheder for at nå frem.

5) Stå og gå, når du taler
De mavemuskler, som du spænder ved at stå og gå, giver din stemme mere energi, end hvis du sidder ned.

Derfor: Giver du interview over telefonen, så gå rundt imens – men gør det stille. Lytterne må ikke høre dig slentre hen over et knirkende trægulv – det virker sløset.

Hvis du er en tur forbi radiostudiet, skal du stå op under interviewet.

6) Reducér støj på linjen
Hvis du giver interview over telefonen, så anskaf dig en vindhætte til dit headset – eksempelvis fra Phoamy.

Det minimerer pust og vindstøj, så din stemme kan trænge tydeligere igennem.

Bonus-tips til troværdig fremtræden

Gode interview-præstationer kræver træning. Brug disse fire hurtige tips til din interview-forberedelse:

7) Øv dig verbalt
Det er ikke nok at øve ordene i hovedet. Du skal sige dem højt, når du øver dine svar.

8) Øv kroppen
Du kan ikke nøjes med at planlægge din kropsholdning – træn positionerne fysisk.

9) Øv stikord 
Skriv ikke et manuskript til interviewet – så risikerer du at lyde mekanisk. Træn med stikord, og fremfør dine pointer forskelligt hver gang.

10) Øv dig nok
5 minutter inden er ikke tids nok – hvis muligt, så øv 30 minutter om dagen i 30 dage.

Medietræning: hvordan og hvornår

Brug Kristian Kochs tips til interviews om din virksomheds vækst-succes eller den nye produktlinje.

Er du midt i en mediestorm, hvor din virksomheds fremtid afhænger af din troværdighed i interviewet, så tag kontakt til et PR-bureau.

Vil du booste din præstation eller afværge en skandale med målrettet medietræning, så skriv til Mark og Jakob.

Flere PR & kommunikationsråd

SoMe-guide: Sådan får du ekstra værdi ud af presseomtaler

Medspillere i medierne: Hvordan aktiverer du dem?

Kan du din startup-lingo? 10 ord, du bør kende

En sproglig nej-hat taler ud

PR-skriveguide: 6 enkle råd

/af

Præcise formuleringer er med til at overbevise journalister om, at en historie er værd at skrive. Vi er altid opmærksomme på sproget, når vi skriver til medierne – og deler her 6 skrive-tips, som du kan bruge til alt fra pressemeddelelser til e-mails og blogindlæg.

Når du skriver pressemeddelelser eller pitcher virksomhedens nyheder til journalisternes indbakke, er det vigtigt, at du skriver klart.

Du risikerer, at journalisten sletter din mail, hvis ikke du kommunikerer dit budskab tydeligt.

 

1. Kan du skrive det kortere?

Det er nemmere at læse og forstå tekster, når man ikke skal forholde sig til overflødig information. Skriv kortfattet, og undgå fyldord.

Fyldord tæller udtryk som ‘nemlig’, ‘bare’, ‘på sin vis’, ‘i hvert fald’ og ‘med andre ord’. Uden fyldord står dit budskab tydeligere frem.

Dit pitch eller din pressemeddelelse har bedre chancer for at blive læst, hvis journalisten hurtigt kan overskue indholdet.

 

Praktisk:

Læs din tekst igennem og overvej: Kan jeg sige det kortere? Er der mange fyldord?
Se eksempel på omskrivning fra et mail-pitch:

Langt:   ‘Denne danske virksomhed har modtaget endnu en investering efter mange gange tidligere at have modtaget investering fra investorer’.

Kort:     ‘Dansk virksomhed modtager investering’.

 

2. Sortér i indskudte sætninger

Dine tekster bliver nemmere at læse, hvis du skærer ned på indskudte sætninger – sætningsdele, der minder om denne sætning, integreret i andre sætninger.

Mange indskudte sætninger kan gøre din tekst svær at forstå. Derudover kan indskud være et symptom på en høj – og ofte unødvendig – detaljerigdom.

 

Praktisk:

Læs din tekst igennem og overvej: Er der overflødige uddybninger?

Hvis indholdet i en indskudt sætning er vigtigt, kan du flytte informationen til en selvstændig sætning:

‘Medarbejderne, som alle har været i virksomheden siden opstart, skal nu rykke arbejdsadresse for første gang’

‘Alle medarbejdere har været med siden opstart. De skal nu rykke arbejdsadresse for første gang’

 

3. Omskriv fagord

Omskriv branche-interne fagtermer til almindeligt dansk, når du skriver til personer uden for din branche.

Sender du din pressemeddelelse til en journalist, der ved meget om dit område, er få branche-ord i mailpitchet ok.

Din pressemeddelelse kan ramme et bredere publikum, hvis du oversætter ord som ‘UX’ til ‘brugeroplevelse’. Vil journalisten skrive pressemeddelelsen om til en nyhedshistorie, har du gjort arbejdet nemmere ved at oversætte.

 

Praktisk:

Læs din tekst igennem og se efter fagord. Oversæt tekniske detaljer, lovparagraffer, amerikansk startup-slang mv. til almindeligt dansk. Brug evt. mormor-tricket.

 

4. Skriv aktivt

Dit sprog kan blive ufokuseret og tungt, hvis du skriver mange passive sætninger – sætninger, der skjuler, hvem der udfører en handling.

Passive sætninger:
 A) ‘Der henvises til kontoret på 2. sal’
 B) ‘Det bliver gjort på mandag’

Aktive sætninger:
C) ‘Vi henviser til kontoret på 2. sal’
D) ‘Jeg gør det på mandag’


Du kan spotte passive sætninger ved at se efter sætninger:
 – hvor udsagnsordet slutter på ‘-s’ (A)
 – med ‘der’ som grundled (den, der udfører handlingen – A)
– hvor en handling ‘bliver gjort’ i stedet for, at en person (f.eks. ‘jeg’) udfører den (B)

Vigtig information – såsom ‘hvem skal gøre hvad’ – kan gå tabt i passiver. Din læser kan nemmere afkode, hvad du vil have ham til, hvis du faktisk skriver det.

 

Praktisk:
Undgå passive sætninger som:
‘Eventet skal planlægges snarligt, hvorfor skriftlig opfølgning følger’.

Journalisten er mere tilbøjelig til at svare på din mail, hvis du skriver aktivt og præcist:
‘Vi planlægger et event snart – og jeg sender dig en mail, når detaljerne er på plads’.

 

5. Skriv entydigt

For at skrive klart skal du eliminere tolkningsmuligheder. Hvis din tekst er tvetydig, risikerer du, at dit budskab går tabt.

Vær konkret, og tænk over, om din tekst kan tolkes på flere måder. Overvej f.eks., om det er entydigt at skrive:

‘Han har investeret i mindre virksomheder, men også større, som allerede er selvkørende. De tjener hurtigt sig selv ind igen’

I eksemplet kan ‘de’ dække over hhv. ‘større virksomheder’ eller både mindre og større virksomheder. Skriver du tvetydigt, risikerer du, at journalisten misforstår din historie og vælger den fra.

 

Praktisk:

Det kan være svært at finde tvetydige formuleringer i din egen tekst. Lad andre læse din tekst og få dem til at genfortælle budskabet. Hvis de fanger dine pointer, har du sandsynligvis skrevet entydigt.

 

6. Brug konteksten

Konteksten er en vigtig spiller i formidling – den guider os i, hvordan vi skal forstå en tekst. Tænk derfor konteksten med, når du skriver.

Skriver du en e-mail til en journalist, passer personlige formuleringer som ‘du’ og ’jeg’ ind i konteksten. Skriver du en pressemeddelelse, skal personlige formuleringer ikke med. 

Bruger du ikke kontekstens koder i din tekst, skaber du støj omkring dit budskab.

Skriver du ‘Jeg forudser, at vores UX-opgradering bliver taget godt i mod’ i din pressemeddelelses overskrift, kan journalisten finde på at afskrive din historie som useriøs.

Følger du pressemeddelelsens genre og skriver ‘X-virksomhed satser på brugeroplevelsen ’, er der bedre chancer for, at journalisten læser videre.

 

Praktisk:

Læs din tekst og overvej: Passer teksten med konteksten? Skal du skrive din første pressemeddelelse, så find og læs lignende historier i relevante medier og kopier tonen.

Følg med på vores blog – vi har et indlæg om  journalistiske fif i støbeskeen.

 

Tag rådene i brug
Brug de 6 råd til at formulere dig klart og tydeligt, næste gang du skriver til journalisterne.

Ønsker du ikke den direkte kontakt med medierne, kan Mark & Jakob være mellemled mellem din virksomhed og journalister – ligesom du kan lade os formulere virksomhedens tekster. Skriv til Mark & Jakob for sparring.

 

Flere PR & kommunikationsråd

SoMe-guide: Sådan får du ekstra værdi ud af presseomtaler

Medspillere i medierne: Hvordan aktiverer du dem?

Kan du din startup-lingo? 10 ord, du bør kende

En sproglig nej-hat taler ud

Positionér dig som eksperten på dit felt

/af

Ekspert-PR er et værktøj, vi ofte griber efter, når vi udarbejder PR-strategier for vores kunder. Det giver enorm brand-værdi og skaber automatisk mere omtale, hvis en medarbejder er go to-person på sit felt. Læs her, hvordan du kan blive ekspert.

Du ser måske ikke dig selv som “ekspert” – de færreste eksperter omtaler sig selv sådan. Men har du særlig bred viden og erfaring på dit område, kan det gavne virksomheden, hvis du bliver bredere anerkendt for det, du er god til.

Har du først positioneret dig som ekspert, begynder medierne selv at ringe for at få en kommentar, når de skriver en historie inden for dit område.

Du skal være præcis, når du definerer din position. Du har større sandsynlighed for at opnå ekspert-status inden for nichen “ransomware”, end at blive “Danmarks IT-ekspert”.

1.  Debatindlæg: Påpeg problemerne i din branche

Har du en skarp kommentar til en ny drejning inden for din branche, kan du skrive et debatindlæg. Du kan vække opmærksomhed ved at komme med konkrete forslag eller skarp, velbegrundet og saglig kritik – eksempelvis om ‘bæredygtighed inden for det offentlige’, hvis du kommer fra en virksomhed, der forsøger at effektivisere affaldssektoren.

Send indlægget til et medie, der skriver om dit område – typisk et større medie eller et fagmedie. Kontakt gerne avisen, inden du skriver, og hør, om de er interesserede i et indlæg om emnet.

Husk, at opinionsredaktionerne elsker skarpvinklet stof. Dine chancer for at komme i mediet er bedre, hvis du er direkte i din overskrift – for eksempel: ‘Ekspert: Reform overser genanvendelse’, hvor du giver din holdning klart til kende.

Pas på, du ikke træder dine medspillere over tæerne: Du kan godt påpege elementer i branchen, der ikke fungerer, uden at kritisere enkeltpersoner eller lyde skinger. Skriv en faglig og velargumenteret tekst, og undgå ubegrundet brok – så er du på vej til at positionere dig som ekspert.

2.  Blogindlæg: Skab fokus på dig selv gennem blogindlæg om branchen

Du kan bruge blogs om dit nicheområde til at positionere dig som ekspert. Skriv informerende og fængende blogindlæg på virksomhedens hjemmeside, og fortæl verden om dine tekster.

Du kan også skrive blogindlæg på forskellige mediers hjemmesider. Alt fra brede medier til branchemedier har ekspert-bloggere tilknyttet – kontakt opinionsredaktøren, og link til dine tidligere tekster. Som blogger kan du øse ud af din viden og positionere dig bredt og solidt som ekspert på dit felt.

Hvis du ikke har tid til at producere tekster, selvom du har meget på hjerte, eller bare gerne vil have en professionel skribent på, kan du udlicitere skriveopgaven.

En god skribent kan interviewe dig i 20-30 minutter og skrive et udkast, som du kan give feedback på i forhold til indhold, tone og stil. Så længe fagligheden og holdningerne er dine, er det legitimt.

2A.  Video

Du kan også lave dine blogindlæg på video. Et kendt eksempel er Thomas Bigum, der laver videoer på 5-10 minutter, hvor han taler skarpt om brug af sociale medier – noget, han både er kendt som ekspert i og sælger kurser om.

Forbered dig grundigt, lav nogle tests, og vis dine videoer til nogen og få feedback, inden du publicerer. Der er masser af guides på nettet – ellers kontakt Jakob Hessellund for hjælp til både video og indhold.

3. SEO-optimer: Du er eksperten på dit felt

Når journalister skal bruge en ekspert i for eksempel “online shopping”, ringer de til den, de kender, eller googler “ekspert i online shopping”. Så du kan gøre det nemt for journalisterne at finde dig ved at SEO-optimere på dig selv som ekspert på dit område.

Det basale er at oprette sider på din egen, og gerne andres, hjemmeside, hvor dit navn og din ekspert-status fremgår sammen flere gange: “Jens Jensen, ekspert i online shopping”. Skriv ca. en halv A4-side om, hvorfor du er ekspert i online shopping, så journalisten kan se, at du er kvalificeret.

4.  “Proaktiv mediemonitorering”: Følg nyheder om din branche

I stedet for at starte med debatindlæg og blogs kan du skyde genvej ved at byde dig til, når medierne skriver om dit felt.

Med proaktiv mediemonitorering kan du holde dig ajour med nye tiltag og problematikker på dit område. Hold et vågent øje med relevante mediers hjemmesider, og tilmeld dig deres nyhedsbreve – der kan dukke historier frem, som du kan bruge til at positionere dig som ekspert. Brug f.eks. et værktøj som Talkwalker til at overvåge bestemte søgeord.

Når en relevant historie dukker op, kan du – med det samme! – kontakte journalisten bag og byde dig til med en ekspert-kommentar. Ellers kan du kontakte et konkurrerende medie og give dem mulighed for at skrive en anden vinkel på historien.

Mere strategisk: Lav en liste over journalister, der skriver om din branche, kontakt dem og fortæl, at du beskæftiger dig med emnet og gerne giver et citat til næste historie.

Find din ekspert-rolle

Debatindlæg, blogs, SEO-optimering og proaktiv mediemonitorering kan generere mange medieomtaler af virksomheden.

Vil du have sparring på en ekspert-rolle, så skriv til Mark og Jakob eller ring på 7060 5079.

Flere PR & kommunikationsråd

SoMe-guide: Sådan får du ekstra værdi ud af presseomtaler

Medspillere i medierne: Hvordan aktiverer du dem?

Kan du din startup-lingo? 10 ord, du bør kende

En sproglig nej-hat taler ud

SoMe-guide: Sådan får du ekstra værdi ud af presseomtaler

/af

Når I har fået en presseomtale i virksomheden, skal I ikke læne jer tilbage og vente på, at artiklen finder jeres målgruppe. Her er fem enkle tips til at få omtalen længere ud til de relevante læsere via sociale medier.

SoMe PR-tips

I kan skabe ekstra værdi af en presseomtale ved at dele den på de sociale medier, hvor jeres kunder er: f.eks. Facebook, LinkedIn, Instagram, Snapchat og Twitter. Det tager maks. en time at følge disse tips fra Martin Bengaard, SoMe-ekspert og indehaver af Bengaard+co.

1.  Presseomtaler skærer igennem støjen på SoMe …

… fordi de ikke ligner salg. Modtagerne af presseomtalen opfatter den ikke som en reklame for din virksomhed, og så er de er mere tilbøjelige til at interagere med opslaget. Derfor: Husk at dele presseomtaler fra virksomhedens profiler på sociale medier.

2.  Brug også din private profil …

…til at dele presseomtalen. Del virksomhedsopslaget fra din private profil for at nå ud til flere og derigennem opnå mere interaktion. Du kan fortælle dit netværk, om du er glad, stolt eller noget tredje for at læse om virksomheden og jeres kunder i avisen. Og dine kollegaer bør gøre det samme.

 3.  Skriv personligt …

… når du deler opslaget – både fra virksomhedsprofilen og privat. Marketing på sociale medier handler om at skabe en relation til sin målgruppe, så her er det vigtigt, at du skriver en personlig kommentar, når du deler omtalen.

Sæt ikke din kommunikationsmedarbejder til at skrive 10 “personlige” tekster for de medarbejdere, der skal dele omtalen. Dermed risikerer du, at kommentarerne bliver kunstige og upersonlige. Man skal kunne læse på opslaget, at det er skrevet af afsenderen – så lad personen skrive opslaget selv. Giv evt. inspiration til, hvad de kan skrive, og hjælp efterfølgende med korrektur (eller lad stavefejl øge autenciteten).

4.  Du kan vælge at booste …

… hvis din omtale er særligt god. Det indebærer at betale for at få omtalen vist i andre brugeres feed.

Presseomtaler er generelt godt materiale til et boostet opslag, fordi de (jævnfør punkt 1) ikke bliver modtaget som salg. Og en facebook-visning koster i omegnen af 4 øre, så du får 2.500 visninger, hvis du booster for bare 100 kr.

5) Husk at segmentere …

… når du har tænkt over, hvem omtalen er relevant for. Ved at segmentere kan du vælge, hvilke brugergrupper der skal have omtalen vist på deres feed. Du kan segmentere efter f.eks. fritidsinteresser, alder eller branche – afhængig af, hvad der er relevant for din omtale.

Ved at segmentere undgår du at betale for irrelevante visninger. Det er derfor vigtigt at tænke målgruppen igennem, før du booster og segmenterer.

Se SENSE Marketings blogindlæg om annoncering på LinkedIn og guide til Facebook Audience Insights-værktøj.

Del gamle presseomtaler…

…hvis du ikke har fået dem delt endnu. En presseomtale behøver nemlig ikke at være ny for at være interessant på de sociale medier.

Du kan også genbruge omtaler ved eksempelvis at fejre presseomtalens etårsjubilæum med et gensyn, mindes dagen med et #tbt eller bare lægge den op med forsinkelse.

Deling af presseomtaler på de sociale medier starter med en god historie i medierne. Skriv til Mark eller Jakob H, hvis du har en god historie, der skal ud.

Stor tak til Martin Bengaard for de gode råd. Har du spørgsmål til din virksomheds marketingstrategi, kan du kontakte Martin her.

Martin Bengaard, Bengaard+co

Flere PR & kommunikationsråd

Genvej til spalteplads i 2018: 5 spørgsmål du bør stille dig selv hver måned

Medspillere i medierne: Hvordan aktiverer du dem?

Kan du din startup-lingo? 10 ord, du bør kende

En sproglig nej-hat taler ud

Kan du din startup-lingo? 10 ord, du bør kende

/af

Når vi skriver til medierne, er vi bevidste om at oversætte branche-lingo til rigsdansk – i særdeleshed når det har med startups at gøre. For hvor meget sweat equity kræver en unicorn egentlig? Vores sprogekspert Amanda har samlet 10 begreber, du skal kende.


Startuppere taler i kryptiske forkortelser og hiver en del Silicon Valley-slang ind mellem danske stedord og tillægsord.

Det var mit umiddelbare indtryk, da jeg for nogle måneder siden mødte startup-miljøet for første gang.

Grammatisk analyse af indianske stammesprog og nærstudier af den menneskelige talekanal har åbenbart ikke givet mig den fornødne sproglige ballast til at færdes blandt startuppere.

Men efter fire måneder i startup-land kan jeg glædeligt rapportere, at jeg begynder at forstå, hvad de taler om.

Denne tekst er til dig, der er ny i startupmiljøet, og dig, der er træt af dine omgivelsers uforstående ansigter, når du fortæller om dit arbejde. Send denne guide videre, og slip for at forklare endnu en gang.

Startup-parlør

Her er 10 ord, du skal kende (eller lade som om, at du kender) for at kunne tale med om startups:

 

1) Bootstrapping
[ˈbuːdˌsdɹæbeŋ]

Startups, der bootstrapper, lever ifølge myten af kopnudler, ligesom de gerne sover på et liggeunderlag på kælder-kontorets fugtige betongulv.

De tager hverken imod investering fra mor, far eller nogen som helst andre. I stedet for at finde investorer har de nemlig valgt at finansiere deres forretning selv.

 

2) Business Angel
[ˈbesnəs ˌɛjndjəl]

Business angels er mentorer, der hjælper startups med forretningsplan og investering i virksomheden.

Men rene Fairy God Mothers er de selvfølgelig ikke. Business angels tjener godt, når virksomheden vokser sig stor, for de modtager andele i virksomheden som tak for deres hjælp.

 

3) Growth Hacking
[ˈgrɔwθ ˌhægeŋ]

Growth hacking drejer sig om et af de vigtigste forretningsmål for nye startups: at skrue op for væksten. Men hvor lærer man om de små tricks, der kan rykke på bundlinjen?

Man kan tage til Growth Hacking-arrangementer. Her præsenteres deltagerne for minutiøse analyser af kundeadfærd og forretningsmodeller af garvede startuppere (eller growth hackers), der deler ærligt ud af deres succeshistorier og brølere fra virksomhedsdriften.

 

4) Inkubator
[enkuˈbæːtɐ]

En inkubator (eng: incubator) fungerer som en rugemaskine og yder omsorg for de helt unge startups. De giver virksomhederne støtte, vejledning og tag over hovedet i den første svære tid.  

Det kan være smart for startups at tage del i disse udviklingsmiljøer, som også kaldes acceleratorer. De kan nemlig skabe faste rammer om de unge virksomheder i en ellers kaotisk opstartsproces.

 

5) MVP
Minimum Viable Product
[ˈεm ˌveː ˈpiː]

Når drevne gutter eller gutinder slår hovederne sammen for at revolutionere markedet med et nyt produkt, kan det være smart teste, om der er kunder til det.

Startups kan skyde gang i deres rejse med et MVP – en basal udgave af produktvisionen. Feedback fra markedet kan så guide videreudviklingen af MVP’et, når budgettet er klar til at følge med.

 

6) Pivot
[ˌpiˈvo] 

Hvis en startups forretningsmodel går i vasken, kan de vælge at dreje nøglen om eller ændre strategi.

‘Pivoting’, eller at lave en pivot, minder om en pivot fra ballettens verden – at snurre en gang om egen akse. Det betyder, at virksomheden forlader plan A til fordel for plan B.

 

7) SaaS
Software as a Service
[ˈsas]

SaaS dækker over software, som oftest svæver rundt et sted i internet-skyen. Det sikrer brugerne mulighed for at tilgå den mest dugfriske opdatering af en SaaS.

Man tegner typisk abonnement på en SaaS-ydelse – ligesom man kan lease en bil i stedet for at lægge et kontantbeløb. Så har en startup udviklet et SaaS-produkt, man ikke kan leve uden – ja, så bliver pengene ved med at rulle ind hos startuppen.

 

8) Sweat equity
[‘swɛd ɛkwəˌti]

Et job i en startup kan gøre en fedtet teenager til velhavende aktionær. For er det småt med pengene i firmaets spæde begyndelse, kan medarbejderne få dele af deres lønninger udbetalt i virksomheds-aktier.

Bare rolig: Ordspillet er ikke en reference til lugten af teenagekroppe i kontorfællesskabet – men til aktier betalt med hårdt arbejde i stedet for kolde kontanter.

 

9) Unicorn
[‘junikɒːn]

Unicorns er startups med en aktie- eller markedsværdi på mindst 1 milliard US dollars. Så hører du din nevø omtale sin virksomhed med denne betegnelse, ligger du lunt i svinget til en større julegave.

Mist samtidig ikke modet, hvis du har en startup, der ikke matcher unicorn-kriteriet. For som det er med enhjørninge, så er disse unicorns uhyre sjældne! Eksempler på dansk-startede unicorns tæller Just-Eat, Skype og måske snart Trustpilot.


10) VC
Venture capitalist / venturekapitalist
[ˈviːˌsiː]  /  [ˈveˀˌseˀ]

VC’en en person, startups gerne vil kende. Det er nemlig dem, der sidder på pengene, som virksomheder håber at få investeret i deres forretning.

De er særligt glade for startups, der har bootstrappet sig til en stærk SaaS-model – den typiske rute mod unicorn-status. Og er du partner i en VC-trængende startup (…), kan dit nypolerede kendskab til branche-lingoen måske hjælpe dig med at vinde terræn på den danske startup-scene.


Stadig forvirret?

Er du fortsat forvirret, er der ingen grund til panik.

Startupmiljøet i Danmark er spækket med folk, der sagtens kan huske, hvordan det er at være ny. Derfor kan du roligt spørge, hvis du ikke kan huske forskel på MVP og SaaS.

Du forventes ikke at kunne redegøre for startuppens ABC (med mindre det står i din jobbeskrivelse). Erfaring har lært mig, at man kan komme et stykke af vejen ved at tale med sikkerhed i stemmen og udtale ordene nogenlunde rigtigt. Så indtil du får ordentligt greb om jargonen, kan du måske slippe af sted med at lade som om.

 

Flere PR & kommunikationsråd

Shitstorm og parforhold: 5 tips til krisekommunikation

Medspillere i medierne: Hvordan aktiverer du dem?

Fisk & slagsmål eller by i udvikling: Tonstung branding trumfer ikke fordomme

En sproglig nej-hat taler ud