Hvorfor vil du gerne omtales i Børsen?

Hvis svaret er “salg”, bliver du formentlig skuffet. Her er fem typiske træk ved omtaler, der skaber salg – og to logiske grunde til at de fleste omtaler ikke lokker læserens læder op af lommen.

Når vi spørger nye eller potentielle kunder, hvad deres formål er med at få presseomtale, handler det ofte om salg. Det forstår jeg godt; virksomhedens formål, vækst og overskud opnås ved at tiltrække kunder.

Men det er langt fra al medieomtale, du kan måle i salgs-KPI’er ugen efter.

Det meste omtale har en positiv branding-effekt, som gør, at din virksomhed bliver mere kendt, og at dine kunder hellere vil handle med dig end med andre.

Det er godt for dig – og grunden til, at mange bruger presseomtale som et stærkt led i branding og markedsføring.

NB: Husk altid, at et medie og en journalist ikke er sat i verden for at reklamere for dig. De skal oplyse og måske underholde deres læsere, og de fleste journalister har en instinktiv modstand mod at komme til at reklamere for virksomheder. Dét skal du bare være glad for, for det giver kun omtalen større troværdighed.

Men – hvorfor “sælger” en specifik omtale ikke? Og hvornår gør den?

Hvornår “sælger” en artikel?

Det er svært at forudsige.

Men nogle af de forhold, som gør, at en artikel skaber salg, er:

1) Du har et produkt, som reelt mangler i markedet nu, og som læserne ikke har hørt om før.

2) Dit produkt løser et problem, som folk ikke troede, de kunne få løst.

3) Dit produkt appellerer til rigtig mange mennesker, har nyhedsværdi og er stærkt differentieret i konkurrencen.

4) Omtalen fokuserer på fordelene ved dit produkt, f.eks. gennem en kundecase eller hvis det er en positiv anmeldelse.

5) Samtidig med omtalen kører du benhård marketing og bruger omtalen på sociale medier til at skabe hype om produktet.

Hvorfor sælger en medieomtale ikke?

To grunde til, at en journalistisk artikel ikke fungerer som en produktreklame:

1) I en artikel er der ikke noget call-to-action (CTA) som “Køb HER for 99,95” – det kan du lave i reklamer. Og der er kun sjældent et link til dit website.

Som skrevet i indledningen: I en klassisk journalistisk artikel må du ikke forvente noget CTA, for det ville være reklame og uden for mediets formål.

NB: En del medier, især magasiner, har sektioner med produktnyheder. De indeholder typisk et CTA i form af priser og links.

2) Det handler ikke om dit produkt, men om dig og din virksomhed. Så læseren bliver ikke “skubbet” til at handle hos dig. Og det skal du bare være glad for! Det er nemlig branding, som giver salg på sigt. Især i kombination med marketing (se pkt. 5 ovenfor).

Eksempler på salgsskabende PR

1) App i byggebranchen

En stor case-baseret omtale i et førende dansk erhvervsmedie tidligt i virksomhedens liv gav en masse opmærksomhed og taletid hos de store spillere i byggebranchen.

Omtalen fokuserede på de fordele, branchen kunne opnå som helhed, og var båret af CEO’en i et stort entreprenørfirma, samtidig med at Dansk Industri medvirkede sammen med CEO’en for bygge-app’en.

2) Nystartet konsulenthus

En kort portrætomtale i en førende dansk erhvervsavis gav vores kunde en række leads.

I interviewet fortalte vores kunde, at deres ydelse udfyldte et hul i markedet – dét var samtidig nyhedsværdien for avisen.

3) Leverandør til tandlæger

Et it-firma ville gerne være mere kendt blandt tandlæger.

Gennem en række omtaler i medier målrettet tandlæger blev IT-firmaet et mere kendt ansigt blandt de potentielle kunder, og det hjalp med at åbne døren, når de ringede og bookede møder.

4) Deleøkonomisk tjeneste

En omtale i en erhvervsavis ved lanceringen af virksomheden blev boostet på Facebook. Det gav et kæmpe antal signups af brugere af tjenesten.

Call to action: Ring til mig

Ja, dén underoverskrift ser du ikke i en avisartikel. Men på en blog må man godt!

Så hvis du vil vide mere om branding, salg & presseomtaler – og hvordan du finder de historier, en journalist har lyst til at fortælle sit publikum – så ring til Jakob Hessellund på 40 38 45 86 eller skriv til jh@kempkjaer.dk.

Flere PR- & kommunikationsråd

8 tips der tiltrækker de bedste medarbejdere

SoMe-guide: Sådan får du ekstra værdi ud af presseomtaler

Medspillere i medierne: Hvordan aktiverer du dem?

Kan du din startup-lingo? 10 ord, du bør kende

Snævre medier: Hvad betyder det for dig?

Hvad betyder snævre medier for din PR? Og hvad er Google-fælden? Her er fire tendenser i mediebilledet plus en guide til at bruge dem til din fordel – og en liste over nye nichemedier. 

Medieomtaler i de rette medier giver troværdighed til dit brand og kan bruges i online markedsføring og salgsarbejde.

Men medielandskabet er i konstant forandring og kræver tilpasning af PR-arbejdet: I det nye medielandskab giver søgemaskiner og paywalls ekstra kompleksitet. Læs her, hvordan du skal forholde dig.


1. Medierne snævrer ind

Flere landsdækkende aviser har kæmpet med økonomien i nogle år, efter læserne er rykket på nettet og har droppet papirabonnementet. Det har betydet redaktionel omstrukturering, hvor >>en enklere struktur i virksomheden har sænket omkostningerne<< flere steder. Medierne har snævret ind ved at nedjustere antallet af redaktioner.

Hos B.T., der har den største vækst hos Berlingske Media, er antallet af redaktioner skåret ned til tre, og journalisterne arbejder udelukkende med ‘nyheder’, ‘sport’ og ‘underholdning’. Så snævre er de andre dagblade (endnu?) ikke blevet, men tendensen går i den retning.

Hvad betyder indsnævringen for dit PR-arbejde?

Det medie, der plejer at skrive om din virksomhed, gør det måske ikke længere. Derfor må du se efter alternative medier – eller vinkler – for at komme igennem.

Med den rette historie til det rette medie kan det stadig lade sig gøre at finde en aftager til din nyhed.

Vil du ud med en regnskabshistorie for din fintech-virksomhed i de større medier? Har Berlingske eller Børsen skrevet om din virksomhed for nylig?

Brug onlinemediets søgefunktion til at finde artikler om dig (eller konkurrenten) eller om emner som ‘tech’, ‘finans’ og ‘fintech’.

Ring til journalisten og sig, at du har en historie, der er interessant for netop ham/hende – der jo har skrevet flere regnskabshistorier for danske fintechs på det seneste.


2. Nichemedier vinder frem

I takt med, at de større medier har strammet ind, er nichemedier i fremgang. Disse medier skriver om en specifik niche – din branche, din målgruppes branche, en profession – og henvender sig derfor til en smallere og klart defineret målgruppe.

Flere større medier er hoppet med på vognen og har startet egne nichemedier*. Se eksempelvis Jyllands-Postens Watchmedier, Børsen Pro Finans , Politiken Skoleliv og Byrum (nok ikke de sidste medier, vi har set fra Politiken Nicher). Selv et smalt medie som Ingeniøren deler sig op under mindre nicher på deres medie Ingeniøren Pro.

Se en liste med nichemedier med specifikke målgrupper nederst i blogindlægget.

Nichemedierne skriver typisk om mere “nørdet” og fagligt stof. Og fordi nichestoffet er særligt relevant for deres læsere, kan medierne lettere få brugerne til at betale for det redaktionelle indhold – for f.eks. at følge med i, hvad der rører sig i forsynings-, tandlæge- eller veterinærbranchen.

Hvad betyder fremgangen i nichemedier for dit PR-arbejde?

Nichemedierne hjælper dig ved at samle din specifikke målgruppe på ét sted og kan derfor være den rette kanal at bruge, når din målgruppe er snæver.

Medieomtale i det rette nichemedie kan desuden have en større effekt på bundlinjen, end en omtale i et omnibusmedie.

Det rette nichemedie vil ofte gå mere i detaljer med konkrete specifikationer til din nye softwareintegration – og historien bliver læst af din kernemålgruppe, der abonnerer på mediet og derved har adgang til at læse artiklen om din virksomhed.

Er nichemediet i sin spæde opstart, kan du være heldig at få artiklen låst op. Mediet kan måske bruge den til at vække potentielle læseres interesse, hvis din historie rammer målgruppen på kornet.

Er mediet allerede etableret inden for nichen, vil målgruppen ofte have adgang til at læse din historie, så lad dig ikke skræmme af at udgive den bag paywall.


3. Advertorials i fremgang

Endnu en måde, som mediehusene sikrer indtægter på, er med betalt indhold.

Advertorials, eller ‘native ads’, er en sponsoreret artikel, der holder samme redaktionelle tone og format som det medie, den er trykt i. Derfor bliver hvert enkelt advertorial skrevet til et specifikt medie af enten dig, dit pr-bureau eller en betalt skribent på mediet.

* Nogle reklamer er også lavet som artikler – eksempelvis klassikeren ‘Mange oplever smerter i lænden, men med disse piller…’, der består af blanding af billeder og tekst. Det gør dem ikke til advertorials, for de skal ikke leve op til den redaktionelle standard og indgår ikke som egentlig artikel i mediet.

Brugere læser og deler advertorials, selvom det fremgår, at indholdet er sponsoreret. Er din artikel legitim og skrevet ud fra mediets redaktionelle tone, mister den altså ikke sin troværdighed, bare fordi du har betalt for den. Du skal med andre ord glæde dig over, at mediet stiller krav til stil og indhold, fordi det resulterer i øget troværdighed.

Hvad betyder fremgang i advertorials for dig?

Advertorials giver dig mulighed for at trække på mediets troværdighed, samtidig med at du har stor medbestemmelse på, hvordan din historie bliver fortalt. Du har også mulighed for at komme med (udvalgte) kommercielle budskaber, der typisk ikke når igennem journalisternes filter.

Måske vil du fortælle en historie, hvor du selv er eksperten, i stedet for at journalister hiver konkurrenten ind for at “legitimere” din udlægning?

Du kan også bruge advertorials til at sikre, at relevante nichemedier bringer nyheder om dig jævnligt, så du forbliver ‘top of mind’ hos din kernemålgruppe.


4. Klik og levetid

En populær misforståelse lyder, at en artikel er “i mål”, når den er gået online.

Modsat papiraviser, der typisk bliver smidt ud dagen efter udgivelse, lader onlinemediet artiklerne ligge på deres side, så onlineartiklers læserkurve knækker typisk først efter flere dage. Artiklen har derfor en længere livscyklus på nettet.

Udover journalistisk kvalitet måler man også netartiklers værdi på klik, delinger, og hvor længe brugerne læser i dem. Derfor går journalister typisk op i, at rubrikken (overskriften) på din historie pirrer læsernes nysgerrighed nok til, at de klikker sig ind på artiklen.


En kendt talemåde inden for journalistikken lyder:
”En god rubrik er æggende, vækkende og dækkende”.


Artikler med en god rubrik får nemlig bedre placering på sitet, flere klik, flere delinger på sociale medier samt trækker flere læsere til mediets side.

Skarpe rubrikker fylder ved redaktionsmøder på alle mediehuse. De skal altid passe til artiklens indhold – dvs. være ‘dækkende’ – hvis ikke artiklen skal affejes som ‘clickbait’ (bruges typisk om rubrikker, som lokker til klik ved at skjule, hvad artiklen handler om, eller signalerer sensation, uden at det er reelt ).

Hvad betyder klik og artiklens levetid for dig?

Når du får en medieomtale, skal du aktivere den på sociale medier. På den måde kan du give artiklen en længere livscyklus, samtidig med at du selvfølgelig kan dele din fremgang med dit netværk. Desuden får populære artikler typisk lov til at ligge længere tid på forsiden.

Hvis journalisten oplever, at historien om din virksomhed klarer sig godt på sitet, vil vedkommende typisk også være mere tilbøjelig til at skrive om dig igen.

Når du pitcher til en journalist, så hav en gennemtænkt, skarp og fængende rubrik klar – ca. 5-10 ord, der lynhurtigt viser, at din historie er god. Dine chancer er bedre, hvis journalisten kan se din historie for sig med en god rubrik, der vil klare sig godt på sitet.

Dermed ikke sagt, at du kan sælge hvad som helst med skæve (men dækkende) ordspil. Brug rubrikken til at give din gode historie bedre chancer for at blive læst i indbakken.


5. Google: Bagsiden af den nye medievirkelighed

Negativ medieomtale får typisk flere klik. Og grundet netartiklernes lange livscyklus kan en omtale hjemsøge dig i lang tid efter udgivelse, skulle du være så uheldig at få sådan én.

Vær derfor varsom med at udbasunere virksomhedens svære perioder med store armbevægelser – også efter krisen er ovre.

Find i stedet din indre sindige nordjyde frem, hvis du skal interviewes om en virksomhedsknibe. Også selvom fejlen ikke er sket i din virksomhed.

‘Vi var tæt på konkurs, men kom ovenpå igen’, kan hurtigt ende som ‘Tæt på konkurs’. Og det gider man jo ikke at have stående som søgeresultat på Google. Sindighed vil give journalisten færre guldkorn til skandale-clickbait.

Du risikerer desuden, at en negativ omtale ender i toppen af din virksomheds Google-placeringer – og bliver liggende, fordi artiklen fortsat ligger på mediets site.

En konkurs-rubrik kan derfor blive det første, som potentielle investorer, samarbejdspartnere eller kunder ser, når de googler din virksomhed, hvis du ikke passer på.

Hvad kan du selv gøre?

Hvis din succes-historie er endt med en “konkurs-tekst” øverst på Google på grund af en skarpvinklet rubrik, kan du forsøge at gå i dialog med journalisten. Mediet vil nok ikke pille din artikel ned, men måske kan I forhandle om placering, paywall eller ny rubrik –  hvis fejlen er sket hos journalisten.

Du kan også arbejde på at få flere, og positive, medieomtaler gennem regulær PR – eller advertorials, som du kan betale dig til får en lang levetid på mediet og derved flere klik.

Vil du udforske dine muligheder for medieomtale? Skriv til Mark eller Jakob for sparring om PR.

Online nichemedier under store danske mediehuse

Betalings-nichemedier på de større danske mediehuse:

Jyllandsposten

Watchmedier under JP:

Børsen

  • Børsen Pro Finans – investornyheder
  • Børsen Atelier – om kunst (gratis for Børsen-abonnenter indtil påske 2019)
  • Børsen Ledelse – indhold skrives af eksperter, ind til videre gratis for abonnenter.
  • Børsen ejer også Dagens Medicin.

Politiken

Udgives af Politiken Nicher A/S.

Ingeniøren

Ingeniøren er ikke ejet af JP-Politiken som de tre andre hovedmedier ovenfor, men af IDA, fagforeningen for ingeniører.

Ingeniøren PRO indeholder følgende nichemedier:

Flere PR- & kommunikationsråd

8 tips der tiltrækker de bedste medarbejdere

SoMe-guide: Sådan får du ekstra værdi ud af presseomtaler

Medspillere i medierne: Hvordan aktiverer du dem?

Kan du din startup-lingo? 10 ord, du bør kende

Sådan afværger du kommunens sparekniv

Mange initiativer modtager kommunal støtte. Men da politik kan ændre sig – og dermed hvordan pengene skal fordeles – risikerer organisationer at blive konfronteret med varslede besparelser. Men de nedskæringer behøver ikke altid blive en realitet. Læs her, hvad du kan gøre som modtræk.

Står jeres organisation eller initiativ over for en varslet kommunal besparelse, behøver alt ikke at være tabt. Besparelser skal til høring og vedtages af et politisk flertal, før de bliver en realitet. Så mener du, at kommunen begår en fejltagelse, har du stadig chancen for at overbevise dem om at droppe besparelsen.

I dette blogindlæg deler vi gode råd og værktøjer om alt fra involvering af stakeholders, til hvilke argumenter der vinder gehør i politik. Og vi tager udgangspunkt i en konkret opgave, Mark var med til at løse.

Bogstøtten

I foråret 2018 fremsatte Socialforvaltningen i Københavns Kommune et forslag til omprioriteringer i budgettet, der ville betyde så store besparelser på Bogstøtten i Fountain House, at initiativet i så fald måtte dreje nøglen om.

Bogstøtten hjælper psykisk udsatte unge igennem deres videregående uddannelse. På trods af, at flertallet af de unge har alvorlige psykiske diagnoser, lykkes mange af dem med at få et eksamensbevis og et fast fuldtidsarbejde efterfølgende – det er lidt af en solstrålehistorie.

Folkene bag Bogstøtten var i vildrede og efterspurgte hjælp til at skabe opmærksomhed om sagen. Organisationen Rotary og Kemp & Kjær rådgav Bogstøtten – og hjalp med til, at budskaberne blev serveret til kommunens politikere på en måde, så der var en bedre chance for, at de ville lytte.

Det var i høj grad en fælles opgave, hvor mange gode kræfter bidrog. Vi fulgte bl.a. disse fire trin for at hjælpe Bogstøtten:

1. Modbevis argumenterne

Første skridt er at sætte dig grundigt ind i argumenterne for besparelsen. Kommunen kan sagtens lave fejl i sine begrundelser og formodninger, og i det tilfælde er det dit job at gøre dem opmærksomme på det.

I Bogstøttens tilfælde var Socialforvaltningen i tvivl om, hvorvidt de unge brugere var “psykisk syge” eller “psykisk sårbare”, hvilket var centralt for, hvorvidt det var kommunens ansvarsområde. Det var en teknikalitet med stor betydning – og kunne den modbevises, ville det være sværere at samle politisk flertal for besparelsen, når den kom til høring.

Det optimale er at finde både kvantitativ og kvalitativ dokumentation. F.eks. en survey understøttet af enkeltpersoner, der fortæller deres historie. Bogstøtten gjorde netop dét og fik medlemmer til at fortælle personlige historier, om hvordan de blev hjulpet i uddannelse og arbejde trods alvorlige psykiske diagnoser.

Skriv gerne sådanne beretninger ned som citater, så du kan præsentere dem til høringen – og måske også bruge dem til at skabe presseomtale.

2. Mobilisér jeres interessenter

Lad andre tale for din sag. Det er forventeligt, at organisationer, som står til at miste penge, vil brokke sig. Jeres stemme bliver derfor ikke vægtet lige så højt som andres i medier og høringer.

Søg nye stemmer fra så mange forskellige perspektiver som muligt. I har garanteret en række samarbejdspartnere, der gerne vil hjælpe, hvis de bliver spurgt.

Find eksperter, som har en logisk kobling til dit initiativ. Tænk over, hvem kommunens politikere vil lytte mest til. Forskere? Folketingspolitikere? Formanden for en organisation?

Få dine interessenter til at fortælle, hvorfor de synes, det er en dårlig idé at spare jeres initiativ væk – og spørg dem, om du må citere dem for det.

Skab et bredt forsvar, så det er tydeligt, at jeres initiativ har både folkelig, faglig og eventuelt politisk opbakning. Så står du stærkest.

3. Brug samfundsøkonomiske argumenter

Det er fristende at lade følelserne tale, hvis det initiativ, man brænder for, risikerer lukning. Men i dansk politik argumenterer man næsten altid ud fra samfundsøkonomiske interesser. Det er en fast del af det politiske sprog, så politikerne er mere lydhøre, hvis du taler på deres præmisser.

Kan du dokumentere eller sandsynliggøre, at en varslet besparelse vil betyde, at kommunen kan risikere spillover-udgifter på andre områder eller forøgede udgifter på længere sigt? Det øger din chance for, at kommunen vil lytte til dig og din sag.

Du kan føre samfundsøkonomiske argumenter på mange måder. Brug undersøgelser eller få eksperter til at fortælle, hvordan besparelsen vil påvirke samfundsøkonomien negativt. Så har du en god chance for, at politikerne vil tage dig alvorligt.

Da Bogstøtten stod til at blive ramt af besparelse, tog de kontakt til en række eksperter, forskere og organisationer, som de vidste stod på deres side. De kunne berette, at en lukning af Bogstøtten ville betyde færre i uddannelse, færre i arbejde – og dermed flere udgifter til dyre overførselsindkomster og til psykiatriske indlæggelser.

4. Se verden fra din “modstanders” side

Det er ofte lettere at vinde folks lydhørhed, hvis man lytter til deres argumenter og sparer dem for at tabe ansigt. Tænk over, hvordan du kan imødekomme kommunen: Måske det er på tide at kigge efter alternativ finansiering, eksempelvis fondsmidler? Måske I kan aftale en halvering af den kommunale støtte over fem år, hvis dit initiativ begynder at søge fondsmidler?

Uanset hvilken vej I vælger, er det vigtigt at kigge på “modstanderens” udgangspunkt og deres årsager til at ville spare på jeres initiativ. Derefter kan I pejle jer ind på modargumenter, eller om I kan mødes halvvejs.

Mange måder at lykkes på

Der er mange måder at tage kampen op mod en varslet besparelse. Men vores tips kan hjælpe jer til have indflydelse på beslutningen med en relativt begrænset indsats.

Nogle initiativer har større potentiale for at flytte politikerne end andre. Bogstøtten havde en stærk sag, som kunne omsættes til samfundsøkonomiske argumenter. Vi er glade for, at vi kunne være med til at hjælpe Bogstøtten og deres brugere – og kan med glæde fortælle, at initiativet stadig hjælper psykisk udsatte unge med at tage en uddannelse.

Kontakt Mark og Jakob for sparring om politisk kommunikation.

Flere PR- og kommunikationsråd

Entering new markets: PR dos and don’ts

Udlev jeres værdier og undgå shitstorms

8 tips der tiltrækker de bedste medarbejdere

Kan du din startup-lingo? 10 ord, du bør kende

Positionér dig som eksperten på dit felt

Insidertip: Priser på PR i Europa

Når vi snakker med kunder, taler vi helst om strategi, konkrete vinkler og relevante medier for deres historie. Men hvad koster det? Vi gennemgår priser på PR i Danmark og andre lande fra vores europæiske PR-netværk, Enterie.

Der er et element af uforudsigelighed i PR (et aspekt af, hvorfor PR er værdifuldt!), hvilket kan påvirke prisen. Vi har dog en række standardpriser for opgaver, der ligner hinanden på tværs af Europa. Nederst i artiklen finder du vejledende priser for PR-ydelser i Europa med udgangspunkt i mellemstore tech-startups.

Først gennemgår vi en række faktorer, som du skal være opmærksom på, når du laver en aftale med et PR-bureau.

Succes-fee?

Mange spørger, om de kan betale for succes, dvs. for publicerede artikler i stedet for at betale for den tid, vi bruger.

I PR-branchen anses det for uetisk at blive betalt pr. presseomtale, fordi det kan føre til en usund relation mellem PR-bureau og redaktion. Det er pr. definition ikke muligt for PR-bureauet at garantere, at en journalist og et medie vil skrive om en bestemt virksomhed, og derfor er der altså ikke garanti for omtale, når man køber en PR-ydelse.

Vores kunder betaler for vores indsats, ikke for de enkelte artikler. Selvfølgelig kan man opsætte KPI’er for, hvad man vil opnå. Så giver vi et bud på, hvor stor en indsats det kræver, samt hvor sikre vi er på at kunne nå dem – og ender enten med en variabel timeaftale eller en fast pris.

Timepriser

Timepriser varierer efter konsulentens kvalifikationer og erfaring, og de spænder over 2-3-4 niveauer – junior, alm. konsulent og senior / partner. Ofte er aftalen med én timepris, hvorefter bureauet fordeler arbejdet internt.

Projekt vs. retainer

“Projekter” giver sig selv: Hvis en virksomhed står med én historie – navneskift, fusion, opkøb – som de gerne vil fortælle fra deres egen vinkel, før medierne opsnapper nyheden og fortæller den selv, kan man lave PR på et enkelt projekt.

“Retaineren” er mere langsigtet: Det er en aftale om løbende PR-indsatser med fast timetal og månedspris. Denne type aftale er typisk billigere pr. time end projekter – simpelthen som en mængderabat.

Nogle gange kan det tage måneder at finde den rette mulighed for at nå et bestemt medie, som er vigtigt for kunden. Andre gange kræver en historie opfølgning over en længere periode for at ende i trykken.

Med retaineren kan PR-konsulenterne følge indsatser over tid, mens de samtidig arbejder på andre historier – til gavn for kundens brand.

Klippekort og krisekommunikation

Til uforudsete projekter: Selvom man har en retainer-aftale, kan det være nødvendigt med et ad hoc-projekt oveni. Det kan være i form af afgrænsede projekter til fast pris eller et klippekort med forudbetalte timer, som kan bruges fleksibelt. Forudbetaling betyder typisk rabat.

Krisekommunikation er en anden historie. Det kræver typisk, at bureauet står standby 24/7 med et enormt workload i en kort periode. Derfor er krisehåndtering normalt på timebasis, ofte til en højere timepris.

Størrelsen af PR-bureauet

Store, globale PR-firmaer er typisk dyrere end små uafhængige bureauer. Begge bureau-typer har fordele og ulemper.

Store konsulenthuse har højere omkostninger, som i sidste ende skal dækkes af kunderne – prestigiøse kontorer, høje lønninger, deling af overskud med netværkets ejere. Til gengæld får kunderne adgang til global knowhow og prestige. Derfor vælger globale virksomheder ofte globale PR-bureauer.

Mindre bureauer kører med mere jordnære priser, da de er mere fleksible og har lavere driftsomkostninger. Mindre virksomheder vælger normalt mindre bureauer. Det giver dem bedre engagement og service samt sikrer, at kunden ikke drukner i en kundeportefølje af store brands.

Hvad er ellers vigtigt?

Andre faktorer, der påvirker prisen på international PR er:

  • Branchespecialisering– dybt kendskab til en bestemt industri er værdifuldt
  • Markedsstørrelsen – jo større marked, jo højere priser
  • Lønninger på det respektive marked – det er den største omkostning i et PR-bureau
  • Lokale markedsforhold – især udbuddet af PR-services

Selvom det europæiske marked løbende udligner sig, kan du forvente højere priser i Storbritannien. UK er et lukrativt marked og ses ofte som en vej ind på andre engelsksprogede markeder.

Også i Tyskland betaler man mere på grund af stort markedspotentiale og decentralisering med mange delstater. Hver region i Tyskland har sit eget medie-økosystem med medie-hotspots i Berlin, Hamburg, Frankfurt, Köln, München og Hannover. Det kræver en stor indsats at dække hele Tyskland, så det kan betale sig PR-mæssigt at være specifik på, om hele Tyskland er markedet – eller om bestemte byer eller regioner er “nok”.

Du kan regne med lidt lavere priser i Sydeuropa og meget lavere priser i Østeuropa – takket være de relativt lavere lønninger.

Men igen, der er mange faktorer – og du skal overveje, om det overhovedet er relevant for dig med PR i hvert enkelt land.

Europæiske priser på PR

Eksempler på PR-tjenester til virksomheder, der ønsker at komme ind på nye markeder i Europa:

DK ES FR GER IT PL SE UK NL
Startpakke (3 måneders projekt) ** 6700 5400 6000 9150 6750 5700 6300 11200 9225
Grundlæggende ydelser (månedlig) *** 3500 1800 3000 3750 2000 1950 4000 3900 4000
Timepris – junior konsulent 100 30 100 100 30 30 100 85 110
Timepris – Senior konsulent 200 60 200 200 200 70 200 225 185

Alle priser netto i EUR.

* Estimater leveret af vores partnere i Enterie, et netværk af uafhængige PR-bureauer til startups og hurtigt voksende og disruptive virksomheder.

** Startpakke – et 3-måneders lanceringsprojekt for entring på et nyt marked. Denne pakke dækker:

  • strategi og udvikling af budskaber
  • forberede og distribuere en pressemeddelelse om lancering
  • håndtering af 1-2 interviews med medier
  • skrive og pitche 2 artikler til medier
  • medieovervågning og rapportering

*** Basic retainer – inden for en længere aftale, der hver måned indeholder:

  • køre et lokalt pressekontor
  • håndtere pressehenvendelser og besvare spørgsmål
  • medieovervågning
  • vedligeholde og opdatere en tilpasset medieliste
  • skrive og distribuere 1 pressemeddelelse
  • skrive og pitche 2 artikler
  • afsøge muligheder for at kommentere historier i medierne
  • løbende rådgivning

Hiv fat i Jakob & Mark, hvis du vil sparre om PR på nye europæiske markeder.

Vi er medlem af flere PR-netværk og er vant til at samarbejde på tværs af landegrænser.

Flere PR- og kommunikationsråd

Entering new markets: PR dos and don’ts

Udlev jeres værdier og undgå shitstorms

8 tips der tiltrækker de bedste medarbejdere

Kan du din startup-lingo? 10 ord, du bør kende

Positionér dig som eksperten på dit felt