And the winner is… SBT Aqua

Fredag eftermiddag kårede erhvervskvinden Stine Bosse de tre unge iværksættere bag SBT Aqua til vindere af årets Green Tech Challenge.

 

I 2013, da stifterne af SBT Aqua endnu var studerende på DTU i København, udviklede de en teknologi som kan måle bakterieindhold i vand i realtid. Siden da er teknologien blevet udviklet yderligere, og SBT Aqua kan i dag, via trådløse sensorer, måle uorganiske partikler og bakterieindhold i vand i realtid.

 

Stine Bosse overrækker pris til Gustav Skands, CEO i SBT Aqua

Stine Bosse overrækker pris til Gustav Skands, CEO i SBT Aqua. Foto: Rasmus Bruun.

 

Rent drikkevand til alle

 

– SBT Aqua vinder årets Green Tech Challenge, fordi de har en vision om at sikre rent drikkevand verden over. De har et super stærkt hold, gode partnere, den forretningsforståelse der skal til for at få global succes og betalende glade kunder, siger Martin A. Petersen, co-founder af Green Tech Challenge.

 

Fra venstre: CTO Christian Bertelsen, CEO Gustav Skands og CIO Frederik Aalund.

Fra venstre: CTO Christian Bertelsen, CEO Gustav Skands og CIO Frederik Aalund. Foto: Rasmus Bruun.

 

På nuværende tidspunkt er manuel prøveudtagning, som efterfølgende analyseres i laboratoriet, den mest udbredte metode til at måle bakterieindhold i vand – en proces som kan tage op til tre dage. Med sin unikke teknologi giver SBT Aqua mulighed for i realtid at se indholdet af bakterier og uorganiske partikler, hvilket betyder at færre mennesker vil blive syge af forurenet drikkevand.

 

De glade vindere følte sig meget beærede over at vinde i et felt med så mange interessante og inspirerende virksomheder og benyttede i øvrigt lejligheden til at rose Green Tech Challenge for et intensivt og lærerigt to-ugers vækstprogram.

 

Hos Kemp & Kjær er vi meget stolte af at være officielle partnere ved Green Tech Challenge, og vi er meget optimistiske på dansk erhvervslivs vegne, når vi oplever den innovationskraft, der ligger hos både SBT Aqua og de andre deltagende virksomheder. Vi har oplevet et enormt engagement og en stærk passion for at gøre grøn forretning til en god forretning.

 

Deltagere ved Green Tech Challenge 2016

 

Anyware Solutions, Aqubiq, Closay, CPH Containers, Dacofi, Dall Energy, Deemly, EyeCular, Knowl’ge, Mate Bike, Nordsense, Refarmed, Rootsfood, SBT Aqua, Spaceflex, Too Good To Go, TychoBio, Wastecontrol, Wasoko og YoooWe.

Green Tech Challenge 2016 sparket i gang

Green Tech Challenge 2016 blev sparket i gang på fineste vis, da Dansk Industri i går lagde hus til. Kemp & Kjær coachede de 20 danske deltager-virksomheder i kunsten at opnå presseomtale.

 

Green Tech Challenge blev stiftet sidste år, da unge iværksættere vurderede, at dansk politik er for langsomme til at skabe en grøn og bæredygtig omstilling, hvilket medfører tendens til innovationsdød og manglende kommercialisering af grøn innovation. Ifølge Green Tech Challenge er der behov for at kanalisere mere kapital ind i grøn innovation og hjælpe grønne startups med at kommercialisere.

I dag trives samtlige deltagere fra 2015, flere har rejst kapital og nogle er i forhandlinger om investeringer. I 2016 har interessen for Green Tech Challenge være overvældende. De stærkeste folk i rådgivningsbranchen støtter op om projektet, der i år laves i samarbejde med Kromann Reumert, PwC, Dansk Industri, Microsoft, QVARTZ, Accenture, Kemp & Kjær, Awapatent m.fl. Det har tidoblet omsætningen i Green Tech Challenge, der dermed er et økonomisk bæredygtigt og selvfinansierende privat innovationsinitiativ.

I går startede Green Tech Challenge 2016, hvor 20 danske startups mødte spændte op i Industriens Hus, der på fornemste vis lagde hus til. Se udvalgte billeder fra Kemp & Kjærs oplæg og coaching her:

 

 

img_1346-1

img_1358-2

img_1396-4

img_1442-8

 

Se alle billederne her.