Om Kemp & Kjær
Vores vision
Vi styrker vores kunders omdømme og hjælper dem til den bedst mulige position i offentligheden.
Den service, vi leverer til vores kunder, bygger på enkeltpersoners erfaringer, på fælles processer og kvalitetssikring, og på et stærkt værdisæt, som vi altid skal leve op til. Især når vi står i dilemmaer.
Vores kunder bliver hos os længe, og det betyder at vi løbende bliver flere i teamet. Når vi finder nye folk, køber de ind på vores fundament: Et godt fagligt miljø med erfarne profiler, der tilsammen kan levere PR til de kunder, der gerne vil arbejde med os.
Gennemsigtighed
Du ved, hvad vi laver, og hvem vi snakker med på dine vegne. Det er bare en lille konkret del af, hvad vi mener med “gennemsigtighed”.
Nærhed
Vores kunder siger at de oplever, at vi er tættere på dem end andre bureauer er. Det sker, når man har hjertet med i arbejdet.
Forretningsforståelse
Erfaring sikrer at der er kort vej til at træffe de rigtige beslutninger. Vi har tung redaktionel erfaring og masser af erfaring fra erhvervslivet.