Kom i medierne med det gode billede

Der er tungtvejende grunde til at få taget rigtige pressebilleder. Det kan nemlig være dem, der får dig og dit budskab i medierne – på den rigtige måde.

“Ah, der er gode billeder med,” siger journalisten med en lettelse, der tydeligt høres gennem telefonen.

Den situation udspiller sig heldigvis rimelig ofte, når vi foreslår ideer til journalister og sender billeder med. Og det er et godt udgangspunkt at arbejde ud fra, når journalisten skal overbevises om at lave en historie.

Det gode billede er nemlig centralt i både aviser, hjemmesider og blogs. Derfor er der gode grunde til at sørge for, at man a) får taget billeder b) de er gode.

Mange medier har dygtige fotografer klar til at blive sendt ud og tage gode billeder. Men man kan ikke være sikker på, at de har tid til netop din historie, og derfor er der god grund til at hjælpe medierne på vej ved allerede at have billeder klar.

Her er fem gode grunde til, at du skal prioritere billederne mindst lige så højt som den rigtige overskrift på din pressemeddelelse. Og samtidig deler vi lidt fifs til, hvordan det gode billede ser ud.

1. Du øger historiens chance

Vores mest værdifulde ressource i dag er tid, siger man. Det gælder i særdeleshed for journalister, der har en overordentlig travl arbejdsdag præget af mange forskellige opgaver, der helst skulle have været løst i går.

Derfor vil de opleve et øjebliks lettelse, når de ser, at en virksomhed har gode billeder, der kan bruges. Det øjeblik skal man ikke underkende vigtigheden af, og det kan sagtens være den lettelse, der får din virksomhed i pressen.

Mange medier – specielt på online-platforme – bringer ikke historier uden billeder. Og hvis arbejdet med at finde det gode billede er gjort, slipper journalisten for at gøre det.

Samtidig har mange medier ikke resurser til at sende en fotograf ud og tage billeder, og derfor kan din historie enten blive fravalgt eller få klistret et tilfældigt (og derfor måske uheldigt) billede på.

Oveni det er sociale medier som Facebook meget drevet af billeder, hvilket igen betyder, at det gode billede er et krav, hvis din historie overhovedet skal komme i spil til at blive delt på sociale medier.

Og det kan være vigtigt, for nogle medier prioriterer historier, der har potentiale til at klare sig godt på sociale medier, rigtig højt.

Nogle gange er virksomheder så heldige, at deres billeder i sig selv er så spændende, at de næsten får historien i avisen uanset hvad.

2. Show it don’t tell it

Gode billeder fortæller historier. Eller i det mindste kommunikerer et budskab.

Det bliver meget tydeligt, når du ser de dygtige fotojournalister arbejde. Prøv at kigge på forsiden af Børsen eller Berlingske Business. Her vil billedet fortælle en historie, der flugter med artiklens historie. En ny satsning er sat i søen, og topchefen skuer visionært ud mod horisonten eller lignende.

Det virker banalt, når man skriver det ned, men når man ser billedet, fungerer det bare. Det taler direkte til os, uden vi tænker over det. Og den mulighed er da værd at overveje, når man gerne vil fortælle om sin virksomhed.

Med andre ord: Billedet er jeres mulighed for at fortælle noget om virksomheden, hvis I allierer jer med en kompetent fotograf og gør klart, hvad I gerne vil med billederne.

Samtidig ser de fleste læsere kun overskrift og billede – og hvis du har indflydelse på en af de to dele, har du haft indflydelse på en stor del af læsernes oplevelse.

denne fotoside er der gode eksempler på billeder, der fortæller, hvordan en service fungerer.

3. Får sat ansigt på dig – og dit produkt

Hvis en virksomhed ikke har billeder, vil mediet være tvunget til enten at sende fotograf selv (hvilket kan være historiens død, hvis det ikke er muligt) eller bruge et arkivfoto. Hvis det bliver et arkivfoto, risikerer du, at det er konkurrentens produkt, der eksemplificerer historien om din virksomhed – for de ligner måske hinanden for journalistens travle øje.

Hvis du derimod får taget de gode billeder, kan læseren holde udsagnene i artiklen op på en person eller et produkt, og det er nemmere at forholde sig til end ren tekst.

De to billeder fra My4 er gode eksempler – et billede med CEO’en, der er “i bevægelse”, og et billede af, hvordan produktet ser ud.

4. Viser seriøsitet

De gode billeder viser derimod, at man skal tage din virksomhed seriøst. Billeder af ledelsen samt jeres produkt(er) i brug viser, at der er tale om en seriøs virksomhed, der har nok styr på sagerne til at få taget gode billeder.

For journalisten kan de gode billeder styrke indtrykket af, at der er tale om en “ordentlig virksomhed”, og for læseren kan billederne måske overbevise om, at de skal kigge forbi din hjemmeside.

Ellers risikerer du, at journalisten bruger stock photos. Og det giver ikke altid et indtryk af kvalitet. Hvis du derimod får en professionel fotograf til at tage billedet, kan du få billeder som det nedenstående, der præsenterer jer på en god måde.

5. Mediets arkiv: Bliv brugt i en ny artikel

De fleste medier har et fotoarkiv, som løbende udvides med billeder, når de har brugt dem. Når først et par af jeres billeder er blevet brugt, vil de være i arkiverne til næste gang, der er historier om jer. Måske bliver det endda billeder af jeres produkt, journalisten bruger som illustration, når der skal vælges illustration til en artikel om en trend eller endda konkurrenten.

På den måde kan der også være en selvforstærkende effekt i at have fået de gode billeder ud. Hos Kemp & Kjær har vi eksempelvis fået taget billeder, der er brugt i flere kontekster.

Gode råd til det gode billede

Og nu vi er ved de gode grunde til at få taget billeder, kan vi også runde, hvad der er et “godt” billede.

Der er stor forskel på et godt annonce/reklamebillede på en hjemmeside og så et godt billede til medier.

Når der er tale om personbilleder, så prøv at kigge i avisen. Det er sjældent billeder uden bevægelse eller “liv”, der finder vej til avisspalterne. Prøv at gå udenfor og få taget billedet. Stil dig ved siden af skrivebordet – få taget billeder, mens du laver noget.

Det kaldes “situationsbilleder” – og det er værd at tænke over, om der situationer i jeres arbejde, der er specielt relevant at få taget billeder af. Hvis din virksomhed laver racerbiler, så er det vitterligt sjovere at se dig i forbindelse med en racerbil end bag dit skrivebord. Men måske er det endnu mere spændende at se dig stå med dele af en racerbil – eller allerhelst bag rattet.

Hvis du skal tage et billede af et fysisk produkt, som gerne skal bruges i magasiner, så sørg for, at de er fritlagte, dvs. at der ikke er nogen baggrund rundt om produktet, og at baggrunden er transparent. På den måde kan magasinerne nemmere passe dit produkt ind i deres layout og tilføje andre elementer.

NB: Sørg for, at der IKKE er sat reklametekster eller reklamegrafik ind på produktbilledet eller andre pressebilleder. Det skal være den rene vare.

Praktiske råd om filformater og levering af billeder

– JPG el. PNG er typisk brugte formater, som de fleste kan åbne. PNG-formatet bruges mest til logoer og produktbilleder med transparent baggrund til magasinerne. JPG (også kendt som JPEG) til almindelige fotos.

– Billeder skal helst være så store som muligt, for de kan nemt blive for små til en stor avisside. Når du ser dimensionerne på et billede (f.eks. 900×1200 pixels), skal du tænke, at der skal være ca. 100 pixels pr. centimeter papir, hvis det er til tryk (300 dpi). Dvs. en A4-side kræver 3000×2100 pixels. En fuld avisside kræver måske 8000 pixels i højden. Og hvis det kun er et udsnit, skal udsnittet tilsvarende indeholde nok pixels.

– Når de er så store, kan de godt overskride størrelsen for at alle kan modtage dem på mail (og hvis det er første gang, du skriver til én, ryger den måske i spam-filteret pga. den store størrelse).

– Derfor er det smart at uploade billederne til dit eget website, Google Drive eller Dropbox, hvor journalisten kan downloade dem.

– Sørg for at have billeder i både højformat og bredformat. Det mest brugte er bredformat, men nogle gange vil layouteren gerne lave noget andet, og så kan det passe med et billede i højformat.

Skal du bruge en fotograf?

Hvis du er blevet overbevist af ovenstående svada, og du gerne vil have taget gode billeder til din virksomhed, så kontakt os, for vi kender en række dygtige fotografer, og vi kan finde den helt rigtige til både actionfoto eller stilige portrætter.

Profil, positionering og mærkesager: Fem gode råd til kommunalvalgspolitikere

Stiller du op til kommunalvalget? Er du i tvivl om, hvordan du samler opbakning fra vælgere og frivillige? Så har vi samlet fem tips til lige netop dig.

1) Få styr på din politiske profil
Er du en skarp erhvervsmand, vestjysk fisker altid klar med en holdning, piberygende kulturradikal kunstmaler, hyggelig folkeskolelærer, familiefar, økonomi-nørd, socialt bevidst sygeplejerske eller hipsterkæk radiovært på P3?

Både de store linjer i karrieren og delelementer i din private baggrund kan fremhæves og fravælges for at finde frem til, om det er håndværkere, handelsskolestuderende, de ældre eller vesterbrohipstere, du skal samle opbakning fra.

2) Positionér dig i forhold til medkandidater
Overvej din position i forhold til dine medkandidater fra partiet, og vurder, om der er plads til din profil. Måske du skal skære noget fra og vælge noget til for at ramme målgruppen. For det er ikke sikkert, der er plads til to liberale kuglestødere i samme parti – for det er jo de samme vælgere, I kommer til at konkurrere om i sidste ende.

Du skal skille dig ud: Hvis du ikke adskiller dig markant fra de andre kandidater, kan vælgerne ikke huske dig i stemmeboksen. Så gør en dyd ud af at fremhæve dine specielle træk og stærke holdninger – især når de komplimenterer din politiske profil (se nedenfor!).

3) Find op til tre mærkesager
Pas på med at drukne i mærkesager.

Mellem dine mange holdninger bør du vælge op til tre kernebudskaber. De skal være så konkrete som muligt, og både du og dine potentielle vælgere skal være enige i dem. De bedste mærkesager både tiltrækker og støder vælgere fra sig.

Undgå altfavnende floskler, som er svære at definere eller være uenige i – eksempelvis ‘mere solidaritet’ eller ‘bedre forhold for alle’.

Kandidater fremstår mest autentiske, når vælgerne oplever en sammenhæng mellem deres profil og mærkesager.
En liberal topleder, der vil skære i topskatten, giver mening. En piberygende kunstmaler, der vil have kulturen i fokus, giver også mening.

Men gør det gerne mere konkret: København skal være europæisk kulturhovedstad, folkebibliotekerne skal være interaktive kunstværker, og der skal oprettes ti vækstcentre til kreative iværksættere.

Da vælgere i stigende grad bruger kandidattests, vil du desuden også dukke op i deres resultater oftere, hvis du har en skarpvinklet profil.

4) Få en hjemmeside og en social mediekanal
Du behøver ikke have en dyr og avanceret hjemmeside for at føre kommunalvalgkamp. Bare du har en forside med et billede af dig selv, hvor dine mærkesager står tydeligt, samt dine kontaktinfo og en opfordring til at blive frivillig.

Det signalerer, at du er seriøs om dit kandidatur. Folk falder fra, hvis de lige skal dobbelttjekke, om du er værd at stemme på, og du så ikke har en hjemmeside.

Og så bør du bruge de sociale medier, fordi det er en billig og effektiv måde at få opmærksomhed på. Facebook er et oplagt sted at starte, for danskerne er storforbrugere af netop det sociale medie.

Hvis du eksempelvis har en stor følgerskare på Twitter eller LinkedIn, så skal du selvfølgelig fortsætte dit arbejde der.

Upload små videoer og fotos, der opsamler, hvad du fx lige har holdt møde om, så du tydeligt signalerer, hvad du står for, og at du er aktiv. Husk at tekst alene er mindre effektivt til at skabe interaktion, og Facebook prioriterer billeder og video højere i feed’et.

5) Find medspillere
Find folk, som kan være med til at tiltrække opmærksomhed og løfte din kampagne. Det kan være alt fra erhvervsledere til kulturpersonligheder eller folk med en spændende historie.
Du skal ikke nødvendigvis ud og lede efter andre politikere til gammeldags debatter. De kræver stor forberedelse, og det er ofte svært at finde lokaler, hvor ejeren kan se fidusen i at have politikere på besøg.

Til gengæld kan eksempelvis cafeer være oplagte steder at afholde events sammen med dine medspillere. Her vil cafe-ejeren gerne tiltrække tørstige folk uden at blive stemplet som tilhørende en bestemt politisk fløj.

Hvis du står for at arrangere og invitere eksempelvis en forfatter til at holde oplæg, og du er paneldeltager eller ordstyrer, gør du det nemmere for dig selv at få eksponering. Så kan du slutte af med at sige, du i øvrigt er kandidat til valget, og hvis der er nogen blandt publikum, som vil være frivillige og få lidt erfaring på CV’et, er der altid plads.

6) Bonustip: Få hjælp – der betaler sig
Vil du gerne have hjælp til at udvikle en kampagne-strategi, så kan det gøres til en overkommelig pris – selv for almindelige borgere, der for første gang overvejer en politisk karriere.

Læs om, hvordan vi kan hjælpe kommunalvalgspolitikere