Vores værdier:

Gennemsigtighed, 
nærhed,
forretningsforståelse.

Vores værdier er centrale både for os og vores kunder.

Hvorfor skriver vi om værdier her?

Fordi vi bruger vores værdier som kompas, hvis vi står i et dilemma. Og fordi vores kunder og medierne har krav på at vide, hvad vi opererer efter. Vi bruger værdierne til at screene nye medarbejdere. Og vi oplever, at vores kunder også deler vores værdier.

Vi tror på, at i en verden, hvor udviklingen accelererer, kan et solidt værdisæt være med til at holde os på rette kurs.

Gennemsigtighed

Kan jeg holde til at blive kigget over skulderen af kunden? Det burde være banalt, og hos os er svaret altid ja.

Vi er gennemsigtige i vores arbejdsmetoder, når vi holder vores kunder opdaterede om, hvilke medier vi har talt med, og hvad journalisterne har svaret.

Selvom mange overvejelser sker i et fortroligt rum, så lægger vi vægt på, at alle vores aktiviteter skal kunne tåle offentlighedens lys.

Journalisterne skal vide, at vi pitcher troværdige historier. Og kunderne skal vide, at vi altid hjælper dem med at få den bedst mulige behandling i pressen.

Kontakt en partner

Nærhed

Vores kunder siger ofte, at de oplever en større nærhed hos os, end de er vant til hos andre bureauer.

Vi tager vores kunderelation alvorligt. Vi vil gerne bruge så meget tid sammen med kunden, at vi og de føler, at vi er en del af kundens organisation – men samtidig bevarer vi en objektivitet i kraft af den eksterne tilknytning og journalistiske faglighed, så vi kan sige til og fra i forhold til, hvad der er egnede pressehistorier.

Kontakt en partner

Forretningsforståelse

Vi laver PR for vores kunder, fordi de har en mission, som PR kan bidrage til at realisere. Derfor bruger vi tid på at forstå kunden og sikre, at det vi laver, hænger tæt sammen med kundens brand og formål.

PR-strategi er ikke nødvendigvis kompliceret: Vi starter med kundens forretningsmål og opstiller derudfra nogle kommunikationsmål, som vi kan hjælpe kunden med at nå. Desuden kigger vi på, om der er nogle meningsfulde KPI’er, som kan fortælle os, om vi når målene. Derefter udvikler vi et bud på positionering, målgrupper, medier, budskaber og interessenter, alt efter hvad der giver mening for kunden.

Kontakt en partner