Forbrugerombudsmanden har det seneste år flere gange udtalt konkret kritik af navngivne virksomheder for at vildlede forbrugere med “grønne udsagn” i deres markedsføring. Ingen af virksomhederne er kunder hos os, men vi mener at der er skabt en uheldig situation, som hverken gavner klima eller forbrugere.
Retningslinjerne fra Forbrugerombudsmanden om greenwashing betyder, at erhvervslivet har fået et de facto forbud mod at bruge ordet “bæredygtig”, med mindre man har uvildig dokumentation fra en tredjepart på, at man lever op til en meget stram definition af ordet “bæredygtig”. Og det er tæt på umuligt.
Men kritikken er ikke fulgt op af politianmeldelser fra Forbrugerombudsmanden, og derfor hersker der en usikker retstilstand. For hvad nu hvis domstolene har en anden forståelse af ordet end Forbrugerombudsmanden? Og ikke vurderer at det er vildledning, fordi den gængse opfattelse af ordet hos Hr. & Fru Danmark ikke er lige så snæver? Det bør afklares, så alle kan komme videre.
Især problematisk internationalt
Desuden stiller det danske virksomheder dårligt i forhold til deres internationale markedsføring, for hvis danske virksomheder underlægger sig et regelsæt, som deres udenlandske konkurrenter ikke skal efterleve, så giver det en konkurrencesvaghed. Og vi tror ikke Forbrugerombudsmanden reelt kan stille noget op hvis f.eks. Wish hævder at en plastikdims er super bæredygtig.
Vi har brug for klare regler, så de, der gør noget godt, tør at kommunikere om det. Imidlertid kan man sagtens kommunikere om sine grønne initiativer – så længe man har styr på sin dokumentation og fakta.
Det hjælper vi vores kunder med, både i Danmark og internationalt.
Læs mere om hvordan vi laver kommunikation for teknologi, der hjælper verden til at blive et bedre sted – det vi kalder impact-teknologi.
Læs kronikken på Børsen her: https://borsen.dk/nyheder/opinion/usikker-retstilstand-om-greenwashing
Se vores liste med oversigt over grønne fonde og støtteordninger så din virksomhed kan udleve dine grønne ambitioner. Og læs mere om vores PR-bureaus tilgang til bæredygtighed.