Åbner i en ny fane

Wireless Logic Nordic hjælper virksomheder med at forbinde og administrere enheder, der sender data via mobilnettet. Det gælder blandt andet målere, ladestandere, overvågning og anden kritisk infrastruktur.

De opererer på et marked, hvor løsningerne ofte er teknisk komplekse og svære at forklare uden at bruge trebogstavsforkortelser som “IoT.”

Markedsleder uden en tilsvarende medieposition

Wireless Logic fyldte relativt lidt i medierne, men potentialet var stort. Virksomheden havde allerede dengang en solid plads på det danske IoT-marked med både specialister og innovative produkter.

Vores opgave var at øge synligheden på en række dagsordener, sikre en stærkere plads i mediebilledet og positionere Wireless Logic som thought leader inden for IoT-sikkerhed.

Fra produktfunktioner til større dagsordener

Vi tog afsæt i aktuelle dagsordener og udviklede journalistiske historier, der rakte ud over teknologien. For at løfte historierne koblede vi dem til emner som cybersikkerhed, kritisk infrastruktur og AI.

Da Wireless Logic eksempelvis lancerede en løsning, der fordeler data på geografisk adskilte datacentre for at mindske risikoen for nedetid, koblede vi løsningen til den bredere dagsorden om kritisk infrastruktur, resiliens og digital sikkerhed.

Vi omsætter også Wireless Logics specialviden til debatindlæg, interviews og kundehistorier om blandt andet udfasningen af 2G-nettet og IoT-sikkerhed.

Nu størst synlighed blandt konkurrenterne

Wireless Logic blev den mest synlige aktør blandt de IoT-virksomheder, de sammenligner sig med i deres “share of voice”-analyser. Det gælder både antal presseomtaler, og når omtalerne bliver vurderet kvalitativt.

De fik i alt 101 presseomtaler det første år, heraf 15 omtaler i deres højest prioriterede medier.

Historier, der normalt er vanskelige at få i medierne, slog også igennem. Lanceringen af produktet “Anomaly & Threat Detection”, der opdager mistænkelig aktivitet på IoT-forbindelser, blev bragt i 12 medier. En casehistorie med kunden ScanGrid, der er afhængig af IoT-forbindelser i styringen af et virtuelt kraftværk, blev bragt i 10 teknologi- og energimedier.

Udvalgte omtaler

Ingen ved, hvornår 2G lukker – og det er et problem: Derfor bør myndighederne gribe ind – Computerworld

IoT-infrastrukturleverandør på plads med nyt datacenter – ITWatch

“Virtuelt kraftværk” opgraderer til to mobilnetværk og georedundante datacentre – It-Kanalen


“PR gør os relevante for vigtige målgrupper”

“Vi ville gerne stå stærkt i det danske mediebillede. Det kan vi tydeligt se, at vi gør i dag, også når vi sammenligner med vores medieposition på andre europæiske markeder. Samtidig har PR-arbejdet givet os en platform til at tale om de problemer, som vores kunder faktisk står med, hvilket kan mærkes i forretningen. Vi har oplevet, at potentielle kunder har set os flere steder i medierne og efterfølgende taget kontakt. Det viser os, at vi ikke bare er synlige, men også relevante for de mennesker, vi gerne vil nå.”

Ellie Hogben-Jones, Marketing Manager, Wireless Logic.

Tip: Et produkt er sjældent historien i sig selv

Produktnyheder og kundecases kan være svære at få i medierne, fordi produktet eller kunden sjældent har nok journalistisk værdi i sig selv.

Chancen bliver større, når man kobler historien til et aktuelt problem eller en udvikling, der rækker ud over virksomheden. Det kan være et produkt, der løser en aktuel udfordring, eller en kundecase, der viser problemet i praksis.


Om Wireless Logic Nordic

Wireless Logic Nordic leverer forbindelser, hardware og sikkerhedsløsninger til IoT-enheder. Virksomheden arbejder inden for IoT og telekommunikation og er den danske del af den internationale Wireless Logic Group.


PR-værktøjskassen i brug hos Wireless Logic Nordic

  • PR-strategi og løbende rådgivning
  • Produkt- og virksomhedsnyheder
  • Thought leadership og debatindlæg
  • Interviews og ekspertkommentarer
  • Kundecases
  • Lokalisering af internationalt PR-indhold
  • Analyse af medieomtale inkl. share of voice-rapportering på tværs af Norden
  • Synlighed og positionering i AI-søgninger

Har I viden, som flere burde kende til?

Lad os omsætte jeres specialviden til historier, der gør jer synlige over for de rigtige målgrupper.

Kontakt Jakob Kemp Hessellund
jh@kempkjaer.dk | +45 4038 4586