God PR styrker salget, tiltrækker dygtige medarbejdere og gør virksomheden mere værd.

Hos vores kunder samarbejder vi først og fremmest med topledelsen, fordi det er dér, medierne retter opmærksomheden. Derudover har vi typisk tæt dialog med salg og marketing, fordi PR spiller kraftigt ind på kunderejsen.

Vi hjælper med

  • PR-strategi, brand, positionering og nøglebudskaber
  • Mediekontakt: Finde de gode historier, pressemateriale, journalistkontakt, interviews mm.
  • Medietræning – bliv god til interviewsituationer
  • Skrive kronikker og debatindlæg
  • Kriseberedskab og -håndtering (dvs. forebyggelse og minimering)

Kontakt Jakob Hessellund for at høre mere om, hvordan du kan styrke dit eget og virksomhedens brand.

PR skal ses fra to vinkler: Det strategiske niveau – og de enkelte historier.

PR-strategi og eksekvering

Vi har hjulpet mange virksomheder og topledere med at lave en PR-strategi og sikre, at den bliver udført. Hver virksomhed er unik, og vi har værktøjskassen fyldt med velafprøvede redskaber, der passer til opgaven alle steder.

Et vigtigt grundlag for strategien er, at vi kender jeres virkelighed: Jeres persongalleri, eksterne interessenter, rammevilkår og jeres produkt og mission.

På den baggrund sammensætter vi de proaktive indsatser og det reaktive beredskab. Og vi hjælper med dialogen med de medier, der selv interesserer sig for virksomheden, og med de medier, som virksomheden har interesse i at udkomme i, fordi målgruppen læser dem.

Værdiskabelsen hos PR-bureauet

Vores primære værdiskabelse for vores kunder ligger i at finde og formidle de gode historier hos vores kunde, som 1) en journalist har lyst til at formidle til sine læsere og 2) understøtter virksomhedens position.

Kernen er at skabe nye historier, der underbygger virksomhedens kernefortælling. “Det nye” er drivende for journalistik – gentagelsen giver ikke meget opmærksomhed. Det felt mestrer Kemp & Kjær med en stærk kombination af erfaring og kreativitet.

Kriseberedskab?

Kriser er heldigvis sjældne og kan forebygges, men opstår én, så hjælper vi med at styre udenom faldgruberne og sikre dialogen med journalisterne. Som topleder er din første prioritet at afhjælpe årsagen til og konsekvenserne af krisen.

Vi hjælper med at sikre, at det ikke bliver en mediekrise.

Har du kant? Personligt brand eller virksomhedens brand?

Du skal understøtte virksomhedens brand i hver eneste medieoptræden. Du må gerne have kant, og du må gerne personificere virksomheden. Ikke alle er Richard Branson eller Elon Musk – vi hjælper med at finde et passende udtryk.

Med “kant” mener vi holdninger, der går imod strømmen – eller skaber en ny strøm – eller at du simpelthen har velunderbyggede løsninger på udfordringer i samfundet, og at du skal råbe op for at løsningerne bliver brugt.

Et godt råd: Se journalisten som din kunde

Medierne er uafhængige og arbejder for deres eget formål, som er at oplyse og underholde deres læsere, seere, brugere om de vigtigste emner i samfundet. Du skal tilpasse din indsats, så du hjælper dem med at opfylde deres formål, uden at give køb på din egen mission.

Medierne er som dine kunder: Sørg for en god relation, og hjælp dem med at løse deres mission, så vinder alle parter.


Kontakt Jakob Kemp Hessellund
jh@kempkjaer.dk | +45 4038 4586

Partner
Strategi, M&A, tech & IT, international PR
+45 4038 4586
jh@kempkjaer.dk


Kontakt Mark Benfeldt Kjær
mark@kempkjaer.dk | +45 4142 3635

Partner
B2B, tech & IT, stakeholders
+45 4142 3635
mark@kempkjaer.dk