Åbner i en ny fane
Cykelhjul på en vej i byen

Foto: EIT Urban Mobility

EIT Urban Mobility samarbejder med virksomheder, kommuner og forskningsmiljøer om at udbrede nye mobilitetsløsninger i Europa. Initiativet støtter blandt andet udviklingen af nye løsninger til cykling, kollektiv transport og anden mobilitet i byerne.

Hvordan får en europæisk dagsorden lokal gennemslagskraft?

EIT Urban Mobility ønskede mere synlighed om deres viden, konferencer og investeringer for at styrke dialogen med relevante interessenter i Norden og Baltikum. Det krævede international PR fra et bureau med lokalt netværk på tværs af regionen og erfaring med at kommunikere dagsordener, der involverer både offentlige og private aktører.

Kemp & Kjær hjælper med at få EU-initiativets viden og dagsordener ind i de debatter, hvor fremtidens mobilitet bliver diskuteret og formet.

Fra europæisk viden til lokale dagsordener

Sammen med EIT Urban Mobility lagde vi en PR-strategi, der kombinerer pressearbejde med involvering af organisationens partnere, politikere, virksomheder og eksperter.

Vi omsætter organisationens analyser og rapporter til relevante historier med lokal vinkling for danske medier. Derudover har vi skrevet debatindlæg, fx sammen med borgmestre og erhvervsorganisationer, for at opbygge en position som thought leader.

Indsatserne bliver koordineret af Kemp & Kjær på tværs af Norden og Baltikum i samarbejde med lokale bureauer.

87 presseomtaler i Danmark og Sverige

Pressearbejdet har sikret EIT Urban Mobility løbende omtale i landsdækkende, politiske og specialiserede medier i Norden. I 2025 fik de 42 omtaler i danske medier og 45 i svenske.

En del af omtalerne var debatindlæg skrevet sammen med aktører inden for grøn mobilitet. Flere af indlæggene blev først bragt i ét land og derefter tilpasset og udgivet i andre lande.

Debatindlæg samlede borgmestre og erhvervsliv om en dansk cykelklynge

Et konkret eksempel er arbejdet for en dansk erhvervsklynge for cykling.

I et debatindlæg i Altinget gik EIT Urban Mobility sammen med to borgmestre og Dansk Erhverv om forslag til, hvordan cykelbranchen kunne stå stærkere sammen. Her forpligtede aktørerne sig til at etablere cykelklyngen, som EIT Urban Mobility støttede op om.

Senere mødtes politikere, erhvervsliv og cykelbranche hos ladcykelproducenten Black Iron Horse, og måneden efter afsatte Københavns Kommune over en million kroner til at etablere klyngen.

Udvalgte omtaler

Borgmestre og transportaktører: Den danske cykelbranche kører uden fælles retning. Det skal nyt erhvervssamarbejde lave om på – Altinget

Ny rapport: Miljarder att tjäna på cykeldelning – Dagens Industri

Rapport: Luftforurening fra slid på dæk og veje kommer også fra elbiler – historie skrevet af Ritzau og blev bragt i 29 medier, blandt andre Klimamonitor, Jyllands-Posten og Berlingske.


“Pressearbejdet får vores viden ind i relevante debatter”

“Der sker rigtig meget i EIT Urban Mobility, som vi gerne vil formidle i Norden. Derfor har det gjort en stor forskel at have Kemp & Kjær med til at vurdere, hvad der kan blive til en god historie, og derefter eksekveret på det. De har sat sig grundigt ind i vores organisation og de dagsordener, vi arbejder med. Og så kender de journalisterne, udfordrer vores vinkler og ser muligheder for at få relevante aktører med. Det betyder, at vores viden og dagsordener når længere ud og bliver en del af relevante debatter, både i Danmark og resten af Norden.”

Thomas Delrive, Communications & Events Manager, EIT Urban Mobility Innovation Hub North.

Tip: Gør dagsordenen til en fælles sag

En international dagsorden får større lokal relevans, når aktører med en reel interesse i sagen er med til at drive den. Virksomheder, organisationer, eksperter og beslutningstagere kan tilføre lokale perspektiver, give historierne mere tyngde og få flere med i debatten.


Om EIT Urban Mobility

EIT Urban Mobility er et europæisk initiativ, der arbejder for at accelerere omstillingen til mere bæredygtig mobilitet i byerne gennem innovation, videndeling og investeringer.

Organisationens Innovation Hub North dækker Norden og Baltikum og samarbejder med virksomheder, kommuner og forskningsmiljøer om at udvikle og udbrede nye løsninger på mobilitetsområdet.


PR-værktøjskassen i brug hos EIT Urban Mobility

  • PR-strategi og rådgivning
  • Pressearbejde og medierelationer
  • Stakeholderinvolvering
  • Debatindlæg og thought leadership
  • PR på analyser og rapporter
  • International PR og koordinering med lokale bureauer

Skal jeres dagsorden nå ud over landegrænserne?

Lad os hjælpe med international PR, der gør jeres historier relevante for medier og interessenter på flere markeder.

Kontakt Jakob Kemp Hessellund
jh@kempkjaer.dk | +45 4038 4586