Vi søger PR-konsulent og potentiel partner (afsluttet)

Erfaren PR-konsulent søges, som har lyst til at være med til at bygge et bureau op. Du får stor indflydelse på, hvordan vi og du selv arbejder, og du skal være med til at vokse bureauet fra 3 til 10 konsulenter.

Du skal brænde for både tech-PR og stakeholder-PR, og elske at arbejde med internationale kunder.

Vi hyrer en ny konsulent, fordi vi har for travlt til både at vokse og levere med den kvalitet, som vi vil.

Vores vækst er bakket op af et solidt kapitalberedskab, som du kan høre mere om, når vi snakker sammen.

Vi er hhv. en vestjyde og en nordjyde, som har slået sig ned i København for længe siden, og som har bedrevet PR sammen i over seks år.

Vores kunder (og vi) hævder, at vi kombinerer jysk temperament & fornuft med akademisk indsigt, nyhedsnarkomani og solid forståelse for vores kunders forretning. Det bedste af to-tre-fire verdener. Det spor skal vi fortsætte ad – men jysk ophav er ikke et krav, tværtimod.

NB: Vi har tidligere haft et par gode medarbejdere, som gjorde det rigtig godt, men vi havde ikke nok arbejde til dem, da corona lukkede en række kunders aktiviteter. Vi har lært en masse af det, vundet en række nye kunder, og er nu klar til at kickstarte en ny vækstrejse.


Din rolle

  • Du kan udfylde alle roller fra betroet, strategisk rådgiver, over pitchende presse-pusher til fingerfærdig & finurlig skribent.
  • Du kan skrive pressepitches, pressemeddelelser, artikler og kronikker.
  • Du er skarp, seriøs og empatisk, når du dagligt er på telefonen med journalister på vegne af vores kunder.
  • Du skal interviewe interessenter, navigere i holdninger, udvinde knivskarpe citater.
  • Du rådgiver kunden om det bedste PR-træk lige nu, laver strategi, og kommer med kreative ideer til, hvordan man skaber mere PR, når historierne ikke står i kø hos kunden.
  • Du skal skabe resultater – ofte på et stramt tidsbudget.
  • Du forstår betydningen af gode pressebilleder og har IKKE ambitioner om at tage dem selv.
  • Nu & da skriver du et nyhedsbrev eller en Linkedin-post eller en annoncetekst for kunder.
  • Og hvis du vil, så må du gerne bruge noget arbejdstid på at skabe din egen profil som kommunikationsrådgiver via blogs, video, og sociale medier – hvad der virker for dig.
  • Vigtigst af alt: Du skal bidrage til vores vækst, til at skabe et stærkt bureau, og være med til at udvikle, hvordan vi arbejder.


Din profil:

  • Du har arbejdet mindst tre år på et PR-bureau (praktiktid tæller ikke med).
  • Hvis du selv kommer med omsætning, aftaler vi en partnermodel for det.
  • Du har lavet tech-PR, B2B, organisationer, samt andet, som har inspireret dig og udvidet din palette.
  • Du kan både skrive og pitche.
  • Du kan tænke strategisk.
  • Perspektiv: Du vil gerne være med til at bygge et mellemstort, specialiseret PR-bureau.
  • Du har skabt resultater – og du kan bevise det.
  • Du er serviceminded og samarbejdende: Vi kæmper hårdt for vores søde & innovative kunder hver dag, og vi tager over for hinanden, når vi har travlt.


Det her vil du møde hos os, og du skal kunne se dig selv i det:

  • Vi har sunde værdier, og vi lever dem. Det handler bl.a. om, at vi ikke laver “pistol-PR”: En uinteressant historie er værdiløs, selvom den står i Børsen.
  • Vores kunder er et større antal SMV’er, enkelte store virksomheder, flere internationale virksomheder, enkelte organisationer. Vi behandler dem lige respektfuldt, uanset størrelse.
  • PR for tech-virksomheder og stakeholder-PR for organisationer er ting, som vi får tiden til at gå med.
  • Vi arbejder også for internationale kunder og har netværk blandt bureauer i en lang række lande.
  • Vores værdier inkluderer “transparens”, både overfor vores kunder og internt. Dvs. du kan give og modtage feedback på en konstruktiv måde, og du kan klare, at kunderne ved hvad du laver.
  • Vi har kontor i et småhipt kontorfælleskab, der ligger i et fredeligt kvarter ved Lokomotivværkstedet, som er på vej til at blive det næste lækre byområde i Kbh. Kontoret har gamle plankegulve og er topmoderne indrettet, og hele området er pt. lidt industrielt. Kaffen er sublim og selvbetjenes på en gigantisk café-maskine.
  • Vi har desuden et ret grundigt IT-setup, hvor noget er godt, og noget kan forbedres. Og det bliver løbende udviklet.
  • Vi arbejder typisk på kontoret, men vi tager gerne hjemmearbejdsdage. Videomøder har været en integreret del af hverdagen for os i fem år, både internt og med kunder.
  • Derudover har vi generelt godt humør, elsker at diskutere nyheder, erhvervsliv og politik, havde et glimrende andet halvår af 2020 – og et vækstpotentiale, som du skal være med til at indfri.
Arbejdstiden er fuld tid, og der er ingen forventninger om massivt overarbejde. Lønnen afhænger af den værdi, du kan skabe for bureauet.

Første samtale vil nok være online, men vi ansætter ikke uden at have haft mindst ét fysisk møde.

Send din ansøgning og CV til jh@kempkjaer.dk.

Vi indkalder løbende, så der er ingen grund til at vente. Har du spørgsmål til stillingen inden du søger, så tag fat i Jakob Hessellund på tlf. 4038 4586.

Hvorfor vil du gerne omtales i Børsen?

Hvis svaret er “salg”, bliver du formentlig skuffet. Her er fem typiske træk ved omtaler, der skaber salg – og to logiske grunde til at de fleste omtaler ikke lokker læserens læder op af lommen.

Når vi spørger nye eller potentielle kunder, hvad deres formål er med at få presseomtale, handler det ofte om salg. Det forstår jeg godt; virksomhedens formål, vækst og overskud opnås ved at tiltrække kunder.

Men det er langt fra al medieomtale, du kan måle i salgs-KPI’er ugen efter.

Det meste omtale har en positiv branding-effekt, som gør, at din virksomhed bliver mere kendt, og at dine kunder hellere vil handle med dig end med andre.

Det er godt for dig – og grunden til, at mange bruger presseomtale som et stærkt led i branding og markedsføring.

NB: Husk altid, at et medie og en journalist ikke er sat i verden for at reklamere for dig. De skal oplyse og måske underholde deres læsere, og de fleste journalister har en instinktiv modstand mod at komme til at reklamere for virksomheder. Dét skal du bare være glad for, for det giver kun omtalen større troværdighed.

Men – hvorfor “sælger” en specifik omtale ikke? Og hvornår gør den?

Hvornår “sælger” en artikel?

Det er svært at forudsige.

Men nogle af de forhold, som gør, at en artikel skaber salg, er:

1) Du har et produkt, som reelt mangler i markedet nu, og som læserne ikke har hørt om før.

2) Dit produkt løser et problem, som folk ikke troede, de kunne få løst.

3) Dit produkt appellerer til rigtig mange mennesker, har nyhedsværdi og er stærkt differentieret i konkurrencen.

4) Omtalen fokuserer på fordelene ved dit produkt, f.eks. gennem en kundecase eller hvis det er en positiv anmeldelse.

5) Samtidig med omtalen kører du benhård marketing og bruger omtalen på sociale medier til at skabe hype om produktet.

Hvorfor sælger en medieomtale ikke?

To grunde til, at en journalistisk artikel ikke fungerer som en produktreklame:

1) I en artikel er der ikke noget call-to-action (CTA) som “Køb HER for 99,95” – det kan du lave i reklamer. Og der er kun sjældent et link til dit website.

Som skrevet i indledningen: I en klassisk journalistisk artikel må du ikke forvente noget CTA, for det ville være reklame og uden for mediets formål.

NB: En del medier, især magasiner, har sektioner med produktnyheder. De indeholder typisk et CTA i form af priser og links.

2) Det handler ikke om dit produkt, men om dig og din virksomhed. Så læseren bliver ikke “skubbet” til at handle hos dig. Og det skal du bare være glad for! Det er nemlig branding, som giver salg på sigt. Især i kombination med marketing (se pkt. 5 ovenfor).

Eksempler på salgsskabende PR

1) App i byggebranchen

En stor case-baseret omtale i et førende dansk erhvervsmedie tidligt i virksomhedens liv gav en masse opmærksomhed og taletid hos de store spillere i byggebranchen.

Omtalen fokuserede på de fordele, branchen kunne opnå som helhed, og var båret af CEO’en i et stort entreprenørfirma, samtidig med at Dansk Industri medvirkede sammen med CEO’en for bygge-app’en.

2) Nystartet konsulenthus

En kort portrætomtale i en førende dansk erhvervsavis gav vores kunde en række leads.

I interviewet fortalte vores kunde, at deres ydelse udfyldte et hul i markedet – dét var samtidig nyhedsværdien for avisen.

3) Leverandør til tandlæger

Et it-firma ville gerne være mere kendt blandt tandlæger.

Gennem en række omtaler i medier målrettet tandlæger blev IT-firmaet et mere kendt ansigt blandt de potentielle kunder, og det hjalp med at åbne døren, når de ringede og bookede møder.

4) Deleøkonomisk tjeneste

En omtale i en erhvervsavis ved lanceringen af virksomheden blev boostet på Facebook. Det gav et kæmpe antal signups af brugere af tjenesten.

Call to action: Ring til mig

Ja, dén underoverskrift ser du ikke i en avisartikel. Men på en blog må man godt!

Så hvis du vil vide mere om branding, salg & presseomtaler – og hvordan du finder de historier, en journalist har lyst til at fortælle sit publikum – så ring til Jakob Hessellund på 40 38 45 86 eller skriv til jh@kempkjaer.dk.

Flere PR- & kommunikationsråd

8 tips der tiltrækker de bedste medarbejdere

SoMe-guide: Sådan får du ekstra værdi ud af presseomtaler

Medspillere i medierne: Hvordan aktiverer du dem?

Kan du din startup-lingo? 10 ord, du bør kende

Snævre medier: Hvad betyder det for dig?

Hvad betyder snævre medier for din PR? Og hvad er Google-fælden? Her er fire tendenser i mediebilledet plus en guide til at bruge dem til din fordel – og en liste over nye nichemedier. 

Medieomtaler i de rette medier giver troværdighed til dit brand og kan bruges i online markedsføring og salgsarbejde.

Men medielandskabet er i konstant forandring og kræver tilpasning af PR-arbejdet: I det nye medielandskab giver søgemaskiner og paywalls ekstra kompleksitet. Læs her, hvordan du skal forholde dig.


1. Medierne snævrer ind

Flere landsdækkende aviser har kæmpet med økonomien i nogle år, efter læserne er rykket på nettet og har droppet papirabonnementet. Det har betydet redaktionel omstrukturering, hvor >>en enklere struktur i virksomheden har sænket omkostningerne<< flere steder. Medierne har snævret ind ved at nedjustere antallet af redaktioner.

Hos B.T., der har den største vækst hos Berlingske Media, er antallet af redaktioner skåret ned til tre, og journalisterne arbejder udelukkende med ‘nyheder’, ‘sport’ og ‘underholdning’. Så snævre er de andre dagblade (endnu?) ikke blevet, men tendensen går i den retning.

Hvad betyder indsnævringen for dit PR-arbejde?

Det medie, der plejer at skrive om din virksomhed, gør det måske ikke længere. Derfor må du se efter alternative medier – eller vinkler – for at komme igennem.

Med den rette historie til det rette medie kan det stadig lade sig gøre at finde en aftager til din nyhed.

Vil du ud med en regnskabshistorie for din fintech-virksomhed i de større medier? Har Berlingske eller Børsen skrevet om din virksomhed for nylig?

Brug onlinemediets søgefunktion til at finde artikler om dig (eller konkurrenten) eller om emner som ‘tech’, ‘finans’ og ‘fintech’.

Ring til journalisten og sig, at du har en historie, der er interessant for netop ham/hende – der jo har skrevet flere regnskabshistorier for danske fintechs på det seneste.


2. Nichemedier vinder frem

I takt med, at de større medier har strammet ind, er nichemedier i fremgang. Disse medier skriver om en specifik niche – din branche, din målgruppes branche, en profession – og henvender sig derfor til en smallere og klart defineret målgruppe.

Flere større medier er hoppet med på vognen og har startet egne nichemedier*. Se eksempelvis Jyllands-Postens Watchmedier, Børsen Pro Finans , Politiken Skoleliv og Byrum (nok ikke de sidste medier, vi har set fra Politiken Nicher). Selv et smalt medie som Ingeniøren deler sig op under mindre nicher på deres medie Ingeniøren Pro.

Se en liste med nichemedier med specifikke målgrupper nederst i blogindlægget.

Nichemedierne skriver typisk om mere “nørdet” og fagligt stof. Og fordi nichestoffet er særligt relevant for deres læsere, kan medierne lettere få brugerne til at betale for det redaktionelle indhold – for f.eks. at følge med i, hvad der rører sig i forsynings-, tandlæge- eller veterinærbranchen.

Hvad betyder fremgangen i nichemedier for dit PR-arbejde?

Nichemedierne hjælper dig ved at samle din specifikke målgruppe på ét sted og kan derfor være den rette kanal at bruge, når din målgruppe er snæver.

Medieomtale i det rette nichemedie kan desuden have en større effekt på bundlinjen, end en omtale i et omnibusmedie.

Det rette nichemedie vil ofte gå mere i detaljer med konkrete specifikationer til din nye softwareintegration – og historien bliver læst af din kernemålgruppe, der abonnerer på mediet og derved har adgang til at læse artiklen om din virksomhed.

Er nichemediet i sin spæde opstart, kan du være heldig at få artiklen låst op. Mediet kan måske bruge den til at vække potentielle læseres interesse, hvis din historie rammer målgruppen på kornet.

Er mediet allerede etableret inden for nichen, vil målgruppen ofte have adgang til at læse din historie, så lad dig ikke skræmme af at udgive den bag paywall.


3. Advertorials i fremgang

Endnu en måde, som mediehusene sikrer indtægter på, er med betalt indhold.

Advertorials, eller ‘native ads’, er en sponsoreret artikel, der holder samme redaktionelle tone og format som det medie, den er trykt i. Derfor bliver hvert enkelt advertorial skrevet til et specifikt medie af enten dig, dit pr-bureau eller en betalt skribent på mediet.

* Nogle reklamer er også lavet som artikler – eksempelvis klassikeren ‘Mange oplever smerter i lænden, men med disse piller…’, der består af blanding af billeder og tekst. Det gør dem ikke til advertorials, for de skal ikke leve op til den redaktionelle standard og indgår ikke som egentlig artikel i mediet.

Brugere læser og deler advertorials, selvom det fremgår, at indholdet er sponsoreret. Er din artikel legitim og skrevet ud fra mediets redaktionelle tone, mister den altså ikke sin troværdighed, bare fordi du har betalt for den. Du skal med andre ord glæde dig over, at mediet stiller krav til stil og indhold, fordi det resulterer i øget troværdighed.

Hvad betyder fremgang i advertorials for dig?

Advertorials giver dig mulighed for at trække på mediets troværdighed, samtidig med at du har stor medbestemmelse på, hvordan din historie bliver fortalt. Du har også mulighed for at komme med (udvalgte) kommercielle budskaber, der typisk ikke når igennem journalisternes filter.

Måske vil du fortælle en historie, hvor du selv er eksperten, i stedet for at journalister hiver konkurrenten ind for at “legitimere” din udlægning?

Du kan også bruge advertorials til at sikre, at relevante nichemedier bringer nyheder om dig jævnligt, så du forbliver ‘top of mind’ hos din kernemålgruppe.


4. Klik og levetid

En populær misforståelse lyder, at en artikel er “i mål”, når den er gået online.

Modsat papiraviser, der typisk bliver smidt ud dagen efter udgivelse, lader onlinemediet artiklerne ligge på deres side, så onlineartiklers læserkurve knækker typisk først efter flere dage. Artiklen har derfor en længere livscyklus på nettet.

Udover journalistisk kvalitet måler man også netartiklers værdi på klik, delinger, og hvor længe brugerne læser i dem. Derfor går journalister typisk op i, at rubrikken (overskriften) på din historie pirrer læsernes nysgerrighed nok til, at de klikker sig ind på artiklen.


En kendt talemåde inden for journalistikken lyder:
”En god rubrik er æggende, vækkende og dækkende”.


Artikler med en god rubrik får nemlig bedre placering på sitet, flere klik, flere delinger på sociale medier samt trækker flere læsere til mediets side.

Skarpe rubrikker fylder ved redaktionsmøder på alle mediehuse. De skal altid passe til artiklens indhold – dvs. være ‘dækkende’ – hvis ikke artiklen skal affejes som ‘clickbait’ (bruges typisk om rubrikker, som lokker til klik ved at skjule, hvad artiklen handler om, eller signalerer sensation, uden at det er reelt ).

Hvad betyder klik og artiklens levetid for dig?

Når du får en medieomtale, skal du aktivere den på sociale medier. På den måde kan du give artiklen en længere livscyklus, samtidig med at du selvfølgelig kan dele din fremgang med dit netværk. Desuden får populære artikler typisk lov til at ligge længere tid på forsiden.

Hvis journalisten oplever, at historien om din virksomhed klarer sig godt på sitet, vil vedkommende typisk også være mere tilbøjelig til at skrive om dig igen.

Når du pitcher til en journalist, så hav en gennemtænkt, skarp og fængende rubrik klar – ca. 5-10 ord, der lynhurtigt viser, at din historie er god. Dine chancer er bedre, hvis journalisten kan se din historie for sig med en god rubrik, der vil klare sig godt på sitet.

Dermed ikke sagt, at du kan sælge hvad som helst med skæve (men dækkende) ordspil. Brug rubrikken til at give din gode historie bedre chancer for at blive læst i indbakken.


5. Google: Bagsiden af den nye medievirkelighed

Negativ medieomtale får typisk flere klik. Og grundet netartiklernes lange livscyklus kan en omtale hjemsøge dig i lang tid efter udgivelse, skulle du være så uheldig at få sådan én.

Vær derfor varsom med at udbasunere virksomhedens svære perioder med store armbevægelser – også efter krisen er ovre.

Find i stedet din indre sindige nordjyde frem, hvis du skal interviewes om en virksomhedsknibe. Også selvom fejlen ikke er sket i din virksomhed.

‘Vi var tæt på konkurs, men kom ovenpå igen’, kan hurtigt ende som ‘Tæt på konkurs’. Og det gider man jo ikke at have stående som søgeresultat på Google. Sindighed vil give journalisten færre guldkorn til skandale-clickbait.

Du risikerer desuden, at en negativ omtale ender i toppen af din virksomheds Google-placeringer – og bliver liggende, fordi artiklen fortsat ligger på mediets site.

En konkurs-rubrik kan derfor blive det første, som potentielle investorer, samarbejdspartnere eller kunder ser, når de googler din virksomhed, hvis du ikke passer på.

Hvad kan du selv gøre?

Hvis din succes-historie er endt med en “konkurs-tekst” øverst på Google på grund af en skarpvinklet rubrik, kan du forsøge at gå i dialog med journalisten. Mediet vil nok ikke pille din artikel ned, men måske kan I forhandle om placering, paywall eller ny rubrik –  hvis fejlen er sket hos journalisten.

Du kan også arbejde på at få flere, og positive, medieomtaler gennem regulær PR – eller advertorials, som du kan betale dig til får en lang levetid på mediet og derved flere klik.

Vil du udforske dine muligheder for medieomtale? Skriv til Mark eller Jakob for sparring om PR.

Online nichemedier under store danske mediehuse

Betalings-nichemedier på de større danske mediehuse:

Jyllandsposten

Watchmedier under JP:

Børsen

  • Børsen Pro Finans – investornyheder
  • Børsen Atelier – om kunst (gratis for Børsen-abonnenter indtil påske 2019)
  • Børsen Ledelse – indhold skrives af eksperter, ind til videre gratis for abonnenter.
  • Børsen ejer også Dagens Medicin.

Politiken

Udgives af Politiken Nicher A/S.

Ingeniøren

Ingeniøren er ikke ejet af JP-Politiken som de tre andre hovedmedier ovenfor, men af IDA, fagforeningen for ingeniører.

Ingeniøren PRO indeholder følgende nichemedier:

Flere PR- & kommunikationsråd

8 tips der tiltrækker de bedste medarbejdere

SoMe-guide: Sådan får du ekstra værdi ud af presseomtaler

Medspillere i medierne: Hvordan aktiverer du dem?

Kan du din startup-lingo? 10 ord, du bør kende

Sådan afværger du kommunens sparekniv

Mange initiativer modtager kommunal støtte. Men da politik kan ændre sig – og dermed hvordan pengene skal fordeles – risikerer organisationer at blive konfronteret med varslede besparelser. Men de nedskæringer behøver ikke altid blive en realitet. Læs her, hvad du kan gøre som modtræk.

Står jeres organisation eller initiativ over for en varslet kommunal besparelse, behøver alt ikke at være tabt. Besparelser skal til høring og vedtages af et politisk flertal, før de bliver en realitet. Så mener du, at kommunen begår en fejltagelse, har du stadig chancen for at overbevise dem om at droppe besparelsen.

I dette blogindlæg deler vi gode råd og værktøjer om alt fra involvering af stakeholders, til hvilke argumenter der vinder gehør i politik. Og vi tager udgangspunkt i en konkret opgave, Mark var med til at løse.

Bogstøtten

I foråret 2018 fremsatte Socialforvaltningen i Københavns Kommune et forslag til omprioriteringer i budgettet, der ville betyde så store besparelser på Bogstøtten i Fountain House, at initiativet i så fald måtte dreje nøglen om.

Bogstøtten hjælper psykisk udsatte unge igennem deres videregående uddannelse. På trods af, at flertallet af de unge har alvorlige psykiske diagnoser, lykkes mange af dem med at få et eksamensbevis og et fast fuldtidsarbejde efterfølgende – det er lidt af en solstrålehistorie.

Folkene bag Bogstøtten var i vildrede og efterspurgte hjælp til at skabe opmærksomhed om sagen. Organisationen Rotary og Kemp & Kjær rådgav Bogstøtten – og hjalp med til, at budskaberne blev serveret til kommunens politikere på en måde, så der var en bedre chance for, at de ville lytte.

Det var i høj grad en fælles opgave, hvor mange gode kræfter bidrog. Vi fulgte bl.a. disse fire trin for at hjælpe Bogstøtten:

1. Modbevis argumenterne

Første skridt er at sætte dig grundigt ind i argumenterne for besparelsen. Kommunen kan sagtens lave fejl i sine begrundelser og formodninger, og i det tilfælde er det dit job at gøre dem opmærksomme på det.

I Bogstøttens tilfælde var Socialforvaltningen i tvivl om, hvorvidt de unge brugere var “psykisk syge” eller “psykisk sårbare”, hvilket var centralt for, hvorvidt det var kommunens ansvarsområde. Det var en teknikalitet med stor betydning – og kunne den modbevises, ville det være sværere at samle politisk flertal for besparelsen, når den kom til høring.

Det optimale er at finde både kvantitativ og kvalitativ dokumentation. F.eks. en survey understøttet af enkeltpersoner, der fortæller deres historie. Bogstøtten gjorde netop dét og fik medlemmer til at fortælle personlige historier, om hvordan de blev hjulpet i uddannelse og arbejde trods alvorlige psykiske diagnoser.

Skriv gerne sådanne beretninger ned som citater, så du kan præsentere dem til høringen – og måske også bruge dem til at skabe presseomtale.

2. Mobilisér jeres interessenter

Lad andre tale for din sag. Det er forventeligt, at organisationer, som står til at miste penge, vil brokke sig. Jeres stemme bliver derfor ikke vægtet lige så højt som andres i medier og høringer.

Søg nye stemmer fra så mange forskellige perspektiver som muligt. I har garanteret en række samarbejdspartnere, der gerne vil hjælpe, hvis de bliver spurgt.

Find eksperter, som har en logisk kobling til dit initiativ. Tænk over, hvem kommunens politikere vil lytte mest til. Forskere? Folketingspolitikere? Formanden for en organisation?

Få dine interessenter til at fortælle, hvorfor de synes, det er en dårlig idé at spare jeres initiativ væk – og spørg dem, om du må citere dem for det.

Skab et bredt forsvar, så det er tydeligt, at jeres initiativ har både folkelig, faglig og eventuelt politisk opbakning. Så står du stærkest.

3. Brug samfundsøkonomiske argumenter

Det er fristende at lade følelserne tale, hvis det initiativ, man brænder for, risikerer lukning. Men i dansk politik argumenterer man næsten altid ud fra samfundsøkonomiske interesser. Det er en fast del af det politiske sprog, så politikerne er mere lydhøre, hvis du taler på deres præmisser.

Kan du dokumentere eller sandsynliggøre, at en varslet besparelse vil betyde, at kommunen kan risikere spillover-udgifter på andre områder eller forøgede udgifter på længere sigt? Det øger din chance for, at kommunen vil lytte til dig og din sag.

Du kan føre samfundsøkonomiske argumenter på mange måder. Brug undersøgelser eller få eksperter til at fortælle, hvordan besparelsen vil påvirke samfundsøkonomien negativt. Så har du en god chance for, at politikerne vil tage dig alvorligt.

Da Bogstøtten stod til at blive ramt af besparelse, tog de kontakt til en række eksperter, forskere og organisationer, som de vidste stod på deres side. De kunne berette, at en lukning af Bogstøtten ville betyde færre i uddannelse, færre i arbejde – og dermed flere udgifter til dyre overførselsindkomster og til psykiatriske indlæggelser.

4. Se verden fra din “modstanders” side

Det er ofte lettere at vinde folks lydhørhed, hvis man lytter til deres argumenter og sparer dem for at tabe ansigt. Tænk over, hvordan du kan imødekomme kommunen: Måske det er på tide at kigge efter alternativ finansiering, eksempelvis fondsmidler? Måske I kan aftale en halvering af den kommunale støtte over fem år, hvis dit initiativ begynder at søge fondsmidler?

Uanset hvilken vej I vælger, er det vigtigt at kigge på “modstanderens” udgangspunkt og deres årsager til at ville spare på jeres initiativ. Derefter kan I pejle jer ind på modargumenter, eller om I kan mødes halvvejs.

Mange måder at lykkes på

Der er mange måder at tage kampen op mod en varslet besparelse. Men vores tips kan hjælpe jer til have indflydelse på beslutningen med en relativt begrænset indsats.

Nogle initiativer har større potentiale for at flytte politikerne end andre. Bogstøtten havde en stærk sag, som kunne omsættes til samfundsøkonomiske argumenter. Vi er glade for, at vi kunne være med til at hjælpe Bogstøtten og deres brugere – og kan med glæde fortælle, at initiativet stadig hjælper psykisk udsatte unge med at tage en uddannelse.

Kontakt Mark og Jakob for sparring om politisk kommunikation.

Flere PR- og kommunikationsråd

Entering new markets: PR dos and don’ts

Udlev jeres værdier og undgå shitstorms

8 tips der tiltrækker de bedste medarbejdere

Kan du din startup-lingo? 10 ord, du bør kende

Positionér dig som eksperten på dit felt

Insidertip: Priser på PR i Europa

Når vi snakker med kunder, taler vi helst om strategi, konkrete vinkler og relevante medier for deres historie. Men hvad koster det? Vi gennemgår priser på PR i Danmark og andre lande fra vores europæiske PR-netværk, Enterie.

Der er et element af uforudsigelighed i PR (et aspekt af, hvorfor PR er værdifuldt!), hvilket kan påvirke prisen. Vi har dog en række standardpriser for opgaver, der ligner hinanden på tværs af Europa. Nederst i artiklen finder du vejledende priser for PR-ydelser i Europa med udgangspunkt i mellemstore tech-startups.

Først gennemgår vi en række faktorer, som du skal være opmærksom på, når du laver en aftale med et PR-bureau.

Succes-fee?

Mange spørger, om de kan betale for succes, dvs. for publicerede artikler i stedet for at betale for den tid, vi bruger.

I PR-branchen anses det for uetisk at blive betalt pr. presseomtale, fordi det kan føre til en usund relation mellem PR-bureau og redaktion. Det er pr. definition ikke muligt for PR-bureauet at garantere, at en journalist og et medie vil skrive om en bestemt virksomhed, og derfor er der altså ikke garanti for omtale, når man køber en PR-ydelse.

Vores kunder betaler for vores indsats, ikke for de enkelte artikler. Selvfølgelig kan man opsætte KPI’er for, hvad man vil opnå. Så giver vi et bud på, hvor stor en indsats det kræver, samt hvor sikre vi er på at kunne nå dem – og ender enten med en variabel timeaftale eller en fast pris.

Timepriser

Timepriser varierer efter konsulentens kvalifikationer og erfaring, og de spænder over 2-3-4 niveauer – junior, alm. konsulent og senior / partner. Ofte er aftalen med én timepris, hvorefter bureauet fordeler arbejdet internt.

Projekt vs. retainer

“Projekter” giver sig selv: Hvis en virksomhed står med én historie – navneskift, fusion, opkøb – som de gerne vil fortælle fra deres egen vinkel, før medierne opsnapper nyheden og fortæller den selv, kan man lave PR på et enkelt projekt.

“Retaineren” er mere langsigtet: Det er en aftale om løbende PR-indsatser med fast timetal og månedspris. Denne type aftale er typisk billigere pr. time end projekter – simpelthen som en mængderabat.

Nogle gange kan det tage måneder at finde den rette mulighed for at nå et bestemt medie, som er vigtigt for kunden. Andre gange kræver en historie opfølgning over en længere periode for at ende i trykken.

Med retaineren kan PR-konsulenterne følge indsatser over tid, mens de samtidig arbejder på andre historier – til gavn for kundens brand.

Klippekort og krisekommunikation

Til uforudsete projekter: Selvom man har en retainer-aftale, kan det være nødvendigt med et ad hoc-projekt oveni. Det kan være i form af afgrænsede projekter til fast pris eller et klippekort med forudbetalte timer, som kan bruges fleksibelt. Forudbetaling betyder typisk rabat.

Krisekommunikation er en anden historie. Det kræver typisk, at bureauet står standby 24/7 med et enormt workload i en kort periode. Derfor er krisehåndtering normalt på timebasis, ofte til en højere timepris.

Størrelsen af PR-bureauet

Store, globale PR-firmaer er typisk dyrere end små uafhængige bureauer. Begge bureau-typer har fordele og ulemper.

Store konsulenthuse har højere omkostninger, som i sidste ende skal dækkes af kunderne – prestigiøse kontorer, høje lønninger, deling af overskud med netværkets ejere. Til gengæld får kunderne adgang til global knowhow og prestige. Derfor vælger globale virksomheder ofte globale PR-bureauer.

Mindre bureauer kører med mere jordnære priser, da de er mere fleksible og har lavere driftsomkostninger. Mindre virksomheder vælger normalt mindre bureauer. Det giver dem bedre engagement og service samt sikrer, at kunden ikke drukner i en kundeportefølje af store brands.

Hvad er ellers vigtigt?

Andre faktorer, der påvirker prisen på international PR er:

  • Branchespecialisering– dybt kendskab til en bestemt industri er værdifuldt
  • Markedsstørrelsen – jo større marked, jo højere priser
  • Lønninger på det respektive marked – det er den største omkostning i et PR-bureau
  • Lokale markedsforhold – især udbuddet af PR-services

Selvom det europæiske marked løbende udligner sig, kan du forvente højere priser i Storbritannien. UK er et lukrativt marked og ses ofte som en vej ind på andre engelsksprogede markeder.

Også i Tyskland betaler man mere på grund af stort markedspotentiale og decentralisering med mange delstater. Hver region i Tyskland har sit eget medie-økosystem med medie-hotspots i Berlin, Hamburg, Frankfurt, Köln, München og Hannover. Det kræver en stor indsats at dække hele Tyskland, så det kan betale sig PR-mæssigt at være specifik på, om hele Tyskland er markedet – eller om bestemte byer eller regioner er “nok”.

Du kan regne med lidt lavere priser i Sydeuropa og meget lavere priser i Østeuropa – takket være de relativt lavere lønninger.

Men igen, der er mange faktorer – og du skal overveje, om det overhovedet er relevant for dig med PR i hvert enkelt land.

Europæiske priser på PR

Eksempler på PR-tjenester til virksomheder, der ønsker at komme ind på nye markeder i Europa:

DK ES FR GER IT PL SE UK NL
Startpakke (3 måneders projekt) ** 6700 5400 6000 9150 6750 5700 6300 11200 9225
Grundlæggende ydelser (månedlig) *** 3500 1800 3000 3750 2000 1950 4000 3900 4000
Timepris – junior konsulent 100 30 100 100 30 30 100 85 110
Timepris – Senior konsulent 200 60 200 200 200 70 200 225 185

Alle priser netto i EUR.

* Estimater leveret af vores partnere i Enterie, et netværk af uafhængige PR-bureauer til startups og hurtigt voksende og disruptive virksomheder.

** Startpakke – et 3-måneders lanceringsprojekt for entring på et nyt marked. Denne pakke dækker:

  • strategi og udvikling af budskaber
  • forberede og distribuere en pressemeddelelse om lancering
  • håndtering af 1-2 interviews med medier
  • skrive og pitche 2 artikler til medier
  • medieovervågning og rapportering

*** Basic retainer – inden for en længere aftale, der hver måned indeholder:

  • køre et lokalt pressekontor
  • håndtere pressehenvendelser og besvare spørgsmål
  • medieovervågning
  • vedligeholde og opdatere en tilpasset medieliste
  • skrive og distribuere 1 pressemeddelelse
  • skrive og pitche 2 artikler
  • afsøge muligheder for at kommentere historier i medierne
  • løbende rådgivning

Hiv fat i Jakob & Mark, hvis du vil sparre om PR på nye europæiske markeder.

Vi er medlem af flere PR-netværk og er vant til at samarbejde på tværs af landegrænser.

Flere PR- og kommunikationsråd

Entering new markets: PR dos and don’ts

Udlev jeres værdier og undgå shitstorms

8 tips der tiltrækker de bedste medarbejdere

Kan du din startup-lingo? 10 ord, du bør kende

Positionér dig som eksperten på dit felt

Krise? Stands ulykken og kommunikér klogt

Jeg har altid tænkt, at hvis jeg skulle forklare mit take på krisekommunikation, så ville jeg starte med, at første punkt i en kommunikationskrise er det samme som i førstehjælp:

Stands ulykken.

Til førstehjælpskursus i sidste weekend blev jeg så belært, at man for nylig har ændret det første punkt i førstehjælp til “Skab sikkerhed” i stedet for “Stands ulykken”. Simpelthen fordi for mange kom til skade i forsøg på at “standse” ulykken!

Og kommunikationsmæssigt er jeg enig: Man kan brække halsen i forsøget på at standse ulykken, hvis man ikke er bevidst om, hvor man sætter fødderne. En klassisk, selvmorderisk fejl er at lade være med at kommunikere.

Men hvordan “skaber” du “sikkerhed” under en krise i virksomheden?

Step 1: “Skab sikkerhed”

Ryd op.

Fix problemet.

Sørg for, at der ikke er noget problem.

Sådan rigtigt, ægte, for real.

Hvis nogen i organisationen har jokket i spinaten, gjort noget uetisk eller kriminelt – eller leveret langt under, hvad man kunne forvente, til en kunde, som så brokker sig – hvis I på nogen måde selv har ansvar for og kontrol med det, der udløser problemet, så start med at fikse det med alle forhåndenværende midler.

Hvis det er noget udefrakommende, som I ikke har ansvar for eller kontrol over – som f.eks. at en af jeres leverandører bruger børnearbejdere eller jeres advokatfirma har plyndret en stat gennem en udbytteskat-fidus, så vurder om I ikke burde skifte leverandør.

Husk at kommunikation bare er formidling af jeres handlinger og værdier. Hvis man smører læbestift på en gris, gnider den det af efter kort tid.

Man kan vinde utroligt meget ved at kommunikere troværdigt, klart, overbevisende, med autoritet. Og tabe ved at gøre det modsatte – at lade sig køre rundt i manegen af aggressive kritikere og journalister, der gerne vil have en konflikthistorie.

Hvis et firma er havnet i gabestokken, kan offentligheden huske det længe efter, selvom der er rettet op.

Step 1,9: Vigtige interessenter

Kommuniker til jeres vigtigste stakeholders. Hovedaktionæren, storkunderne, eneleverandøren. De bør ikke kunne læse om problemet i pressen, før de hører fra jer.

Step 2: Kommunikér klogt

Når I har sat oprydningen i gang – skabt sikkerhed – kan I starte med at kommunikere. Det kan i princippet ske omgående, man opdager problemet.

(NB: Se modifikation om SoMe-kriser nedenfor)

Fortæl, hvad I gør.

Gør det gerne gradvist, mens I undersøger problemets omfang. Acceptér, at I i en periode i krisen fremstår med et dårligt image. Det kan forsvinde efterhånden, som tingene løser sig. Vær imødekommende, og tænk før I kommunikerer.

Sig undskyld, hvis en undskyldning er relevant.

Kom kritikere i møde: Lad være med at benægte, at noget er sket eller skyde skylden på andre, hvis I selv har en smule ansvar for, at det er sket.

Men … hm … kan man ikke bare lade være med at snakke om det?

Nej.

I dag er problemet, at med den lette adgang til medier – især sociale medier – og elektronisk kommunikation, så slipper alt ud, før eller siden. Og så står man med et nyt troværdighedsproblem: At man har løjet – og hvornår vil man så lyve igen?

Så tag tyren ved hornene og læg tingene frem, som de er.

Step 0: Forberedelse

Hvor omfattende et kriseberedskab skal man have?

Det kommer an på, hvor alvorligt I kan komme til skade, og hvad sandsynligheden for det er.

Hvor dyrt er det, hvis den største kunde finder ud af, at I har haft en stor datalæk? Kan nogen scenarier true virksomhedens eksistens? Og hvad er det værd at forsikre sig mod udslettelse?

Tænk mulige krisescenarier og deres konsekvenser igennem, og læg en handleplan. Det behøver ikke være vildt kompliceret, men planen er vigtig at have klar.

Sådan forbereder du virksomhedens kriseberedskab

Involver alle medarbejdere – de kan have bud på risici, som I har overset i ledelsen.

1) Hav en tydelig rollefordeling klar:

– Hvem er talsperson, hvem assisterer. Træn evt talspersonen i mediehåndtering.

– Hvem skal involveres i beslutninger om, hvad krisekommunikationen skal indeholde.

2) Hav et pressekit klar:

– I har ikke tid til at opdatere det under en krise, så sørg for at have et opdateret faktabaseret pressekit (det er IKKE seneste skriftlige salgstale, men en (web-)side med fakta som adresser og telefonnumre, hovedaktiviteter, pressekontaktperson, ledelse & bestyrelse, ejere, link til billeder mv.).

3) Hav en medieliste klar:

– Hvilke medier skal I have fat på? Listen med journalister og deres evt. kontaktinfo skal opdateres jævnligt.

Og et bonustip – til de grundige:

4) Overvåg medier:

– Opsæt søgninger på services som Talkwalker. Etabler også overvågning på de sociale medier. Kig rapporterne igennem dagligt for “hits”, som I skal følge op på.

 

Step 2019: SoMe-kriser – “Tryk” eller “Træk”?

Er der kommet et negativt indlæg på Facebook?

I første omgang: Træk vejret. Giv måske et svar efter “Træk”/“Tryk”-filosofien af Katrine Emme Thielke, beskrevet nedenfor.

“Tryk” dækker over en potentielt konflikt-optrappende respons: belære med tre tons fakta, fortælle folk (eller ‘idioten!!!’), at de tager fejl, og at man selv er fejlfri osv.

Det kan blive starten på et slagsmål i kommentarsporet, som kan tiltrække sig en masse dårlig opmærksomhed. Det bør du undgå at bruge.

I stedet for “Tryk” kan man ty til “Træk”.

“Træk” er imødekommende og anerkendende: gå med brugeren i stedet for imod, spørge ind til brugerens oplevelse, udvise forståelse, gradvist hjælpe brugeren til at løse problemet og spørge, om brugerne har nogle forslag til, hvordan I selv kan gøre det bedre.

“Træk”-kommunikation kan grundigt afmontere diskussionen, før den bliver til et slagsmål – og brugeren kan ende med at blive ambassadør, fordi han eller hun blev mødt af oprigtig interesse.

Ambassadør? Ja, jeg har prøvet det med en begyndende shitstorm engang – jeg gik i direkte dialog på Messenger, opklarede nogle fakta, fortalte, hvad der var baggrunden, og hvad vi gjorde. Det negative opslag om vores firma blev taget ned, og der blev lagt en rosende omtale op i stedet. Skriv til mig for en gennemgang af den case.

NB: Hvis påkrævet, så bed (pænt) om en ordentlig tone – man skal ikke finde sig i grimt sprog og at blive svinet til. I styrer selv jeres Facebook-side og kan sætte klare regler for, hvad I vil tolerere. Det kan sagtens gøres direkte, sagligt og venligt – og brug gerne smileys. 

Jeg kan anbefale at læse Katrine Emme Thielkes blogindlæg – og hendes bog – om kommunikation på sociale medier.

Et resultat fra hendes arbejde med at analysere kommentarspor hos bl.a. DSB var et framework hun kalder “Tryk & Træk-kommunikation”.

Vil du have sparring om kriseberedskab, eller står du midt i en shitstorm?

Skriv til Jakob & Mark.

Flere PR- & kommunikationsråd

Shitstorms og parforhold: 5 tips til krisekommunikation

8 tips der tiltrækker de bedste medarbejdere

SoMe-guide: Sådan får du ekstra værdi ud af presseomtaler

Medspillere i medierne: Hvordan aktiverer du dem?

Kan du din startup-lingo? 10 ord, du bør kende

Tre Trump-tricks du skal passe på med at bruge

Donald Trump vandt præsidentvalget, fordi han kommunikerede på den rigtige måde til sit vigtigste publikum. Kan man bruge hans kommunikations-tricks til noget seriøst i dansk erhvervsliv?

På vej hjem fra New York, i en shuttlebus mod Newark lufthavn, sad jeg i onsdags og hørte Trumps pressemøde efter midtvejsvalget direkte i radioen.

Buschaufføren rystede lidt på hovedet en gang imellem, og jeg kunne mærke min egen antipati mod “The Donald” i maven, når han talte.

Men var følelsen rimelig, eller var den farvet af, at jeg ikke bryder mig om, at en person, der konsekvent lyver og opfører sig som en bølle, alligevel har magt?

En journalist spørger, hvordan præsident Trump oplever nederlaget ved valget?

Donald Trump svarer, frit gengivet fra hukommelsen:

“Det er faktisk en lille sejr. Altså, det ER en sejr. Det er faktisk en stor sejr, når det kommer til “dealmaking”. Og det er det, det hele handler om, dealmaking.”

Der er ikke noget nyt i, at politikere udlægger næsten alle valgresultater som sejre. Enten er de ikke gået så meget tilbage som frygtet i meningsmålingerne. Eller også har de vundet (selvom de måske ikke vandt så stort, som meningsmålingerne forudsagde!).

Så på det punkt var Trumps udlægning ganske normal:

Det er trick nr. 1:

1. Gør noget positivt ud af noget negativt

Som virksomhedsleder kan du gøre noget tilsvarende: Find det positive i alle situationer – selv dem, der ser allermest negative ud. Et dårligt kvartalsresultat indeholder sikkert et hjørne med fremgang – eller “vi har taget en omkostning tidligere end forventet, så næste kvartal bliver bedre end budgettet”.

Det er et velkendt forhold i politik, at de, der i forvejen er enige med en politiker, accepterer små usandheder og unøjagtigheder – mens de skeptiske og modstanderne hæfter sig ved fejlene og føler yderligere modstand.

Derfor virker det for Trump, for han har reelt kun brug for opbakning fra lige præcis det antal vælgere, der skal til for at stemme ham ind.

Bagsiden ved den Trump’ske retorik er, at man mister troværdighed. Især blandt det mere skeptiske publikum.

Som virksomhedsleder skal du derfor vurdere: Har du alle de vigtige interessenter med dig? Hvor meget skal du imødekomme skeptikere i og uden for organisationen i din kommunikation?

Pas på med at vurdere folk som “ikke-vigtige” interessenter. Selvom man ikke altid kan gøre alle glade, har man på lang sigt brug for tillid for at have handlerum. Det image-kaos, som Trump skaber, er ikke et eksempel til efterfølgelse.

En dårlig nyhed bør altid håndteres ved at komme med en passende, konkret forklaring, samt en plan for at rette op – også selvom man supplerer med at fremhæve positive ting.

2. Judo-tricket: Flyt opmærksomheden fra det vigtige

I selvforsvars-sporten judo prøver man at bruge modstanderens bevægelse til at bringe ham/hende ud af balance.

Donald Trump nedlægger ofte pressen med sådan et judo-trick.

Et af de bedste eksempler er fra indsættelsen 20. januar 2017.

Samme dag offentliggjorde Trump, at han stoppede ratificeringen af the Trans-Pacific Partnership trade pact, TPP. Det ville ifølge økonomer få alvorlig indflydelse på økonomien og helt sikkert koste amerikanske arbejdspladser.

Men samtidig sagde hans pressetalsmand, Sean Spicer, på et pressemøde, at der havde været flere tilskuere til Trumps indsættelse end til nogen tidligere indsættelsesceremonier. Dét blev meget berømt forklaret som “alternative fakta” af hans rådgiver, Kellyanne Conway.

Hvor vigtigt var det, om der var flest tilskuere til Trumps eller til Obamas indsættelse? Ikke særlig vigtigt i forhold til at igangsætte tiltag, der skaber dyrere forbrugsvarer og arbejdsløshed blandt Trumps vælgere.

Men historien om billederne af ceremonien var en historie om, at “præsidenten lyver” – altid meget kontroversielt – og den var nem at skrive og kunne illustreres tydeligt med billedsammenligninger. Derfor gav medierne den meget plads. Billedhistorien endte med at fylde langt mere end den komplicerede historie om handelsaftaler, som formentlig ville koste arbejdspladser.

“Båndbredden” i almindelige menneskers adgang til medier betyder, at det kun er de mest “larmende” og letfordøjelige historier, der når bredt ud. Derfor nåede historien om arbejdspladser ikke ud til “Average Joe” – fordi mediernes egne prioriteter kom til at placere tilskuer-løgnen i toppen.

Smart? Et kalkuleret medie-judokast? Måske, måske ikke. Men eksemplerne er mange, f.eks. Trumps tirader mod knælende football-stjerner.

Trick nr. 2 er at altså fjerne fokus fra et problem ved at skabe en konflikt om noget reelt uproblematisk, som er så spændende, at det tager folks opmærksomhed.

Det er svært at bruge i erhvervslivet og efterlader et useriøst image, selvom du opnår resultater på kort sigt.

3: Fjendebilleder: “Enemy of the people”?

Tilbage til præsidentens pressemøde efter midtvejsvalget.

Her kommer trick nr. 3: Brug fjendebilleder.

Dét, som alle husker fra pressemødet, er, at CNN-journalisten Jim Acosta ikke ville give mikrofonen fra sig og efterfølgende blev frataget sin presseakkreditering til Det Hvide Hus.

I den verbale slagudveksling på pressemødet kaldte Trump journalisten “an enemy of the people”. Sådan har han i flere år omtalt store dele af pressen.

En af grundene til, at Trump deler vandene i USA mere end tidligere præsidenter, er, at han bruger stærke fjendebilleder om sine politiske modstandere.

Alle, der ikke er enige med ham, får en meget hård verbal medfart. Det skaber medvind hos de stærke tilhængere, men giver så meget modstand og lede hos alle andre, at grøfterne bliver dybe og nærmest umulige for Trump at reparere inden for den nuværende og en eventuel næste embedsperiode.

Men det ønsker han formentlig heller ikke, for han har ikke brug for samarbejdet. Han har brug for fjendebilledet – det er en af grundpillerne i hans kommunikationsstrategi. Derfor er det faktisk en hjælp for ham, at flertallet i Repræsentanternes Hus er skiftet til Demokraterne – så kan han give dem skylden for alt, der ikke går hans vej.

I de fleste organisationer eksisterer fjendebilleder, men som erhvervsleder skal du passe på med at bruge dem.

Hvis fjenden er en konkurrent, som du en dag skal opkøbe, så bliver det meget svært at integrere de to organisationer, hvis der på forhånd er et meget negativt billede af konkurrenten i din organisation.

I Danmark har vi et (slidt) udtryk, “konkollegaer”, som illustrerer forholdet: Respektér konkurrenten, det er faktisk dine kollegaer i markedet.

Selvfølgelig skal du tage afstand, hvis konkurrenten gør noget uetisk, men skyd skylden på deres kultur, på topledelsen – ikke på de medarbejdere, der måske søger job hos jer (fordi kulturen det andet sted ikke var god?).

NB: Tidligere præsidenter har også brugt fjendebilleder i kommunikationen. Det har bare typisk været fjender, der var langt væk, eller som havde marginal indflydelse i det amerikanske samfund, f.eks. Sovjetunionen og små diktaturstater.

En ydre fjende giver indre sammenhold. Men vær varsom med at bruge det som kommunikations-greb!

Husk: Handlingerne tæller, ikke retorikken

Det er handlinger og resultater, der tæller. Både for Trump og for erhvervsledere. Men i tilfældet Trump er de gode resultater efterhånden druknet i dårligt image blandt modstanderne – som udgør cirka halvdelen af befolkningen.

Du skal overveje det samme, hvis du som erhvervsleder tager en skarp offentlig profil:

En provokerende profil kan stå i vejen for dine resultater ved, at 90 procent af dit publikum kun husker dine kontroversielle udfald. Din virksomheds resultater, gode og dårlige, vil træde i baggrunden for følelserne omkring din person.

Derfor bør du opbygge troværdighed frem for at jagte de korte kommunikations-sejre.

Lad resultaterne tale, stå på mål for dårlige nyheder, og vis respekt for konkurrenterne. Det giver dig en troværdig platform at arbejde ud fra.

Don’t be a Donald.

Fatal 9/11-fejl: “A good day to bury bad news”

Trumps tricks er ikke usædvanlige.

I den mindre polerede del af PR-værktøjskassen finder man dét at lancere dårlige nyheder, mens medierne er fyldt af en meget stor historie. Hvis historien bliver skrevet, er det ikke længere en nyhed, når der falder ro over medierne.

En engelsk presserådgiver i Blair-regeringen mistede jobbet på at foreslå at gå ud med en bilagshistorie dagen efter 11. september 2001.

I Danmark er et nyligt eksempel: A.P. Møller – Mærsk annoncerede Nils Smedegaard Andersens afgang på dagen, hvor Brexit-afstemningsresultatet fyldte medierne. Det betød, at langt fra al opmærksomheden var rettet mod Esplanaden den dag. Om det var kalkuleret, ved jeg ikke: Sammenfald er jo ikke det sammen som kausalitet!

Forbindelsen til virksomhedskommunikation:

Hvis du skal ud med en dårlig nyhed – internt eller i pressen – så skal du overveje, hvad der sker samtidig. Du kan miste troværdighed ved ikke at give nok plads i dine modtageres “mediebillede”, hvis du hvisker det ud mellem sidebenene, mens folk er optaget af større nyheder.

Og den anden vej rundt: Hvis du ønsker opmærksomhed om en nyhed, skal du selvfølgelig ikke fortælle den, mens publikum er optaget af en større historie.

 

Har du lyst til sparring om din virksomheds kommunikationsstrategi?

Skriv til Jakob & Mark.

Flere PR- & kommunikationsråd

8 tips der tiltrækker de bedste medarbejdere

SoMe-guide: Sådan får du ekstra værdi ud af presseomtaler

Medspillere i medierne: Hvordan aktiverer du dem?

Kan du din startup-lingo? 10 ord, du bør kende

Udlev jeres værdier og undgå shitstorms

Kapitel 1 handler om sammenhængen mellem værdier og PR og kigger på en nylig PR-katastrofe, som bundede i cirka nul sammenhæng mellem værdier og handlinger. Kapitel 2 er en opskrift på at formulere jeres værdier på en enkel måde.

Spot en Kemp & Kjær-værdi forrest på bordet.

Kapitel 1: Hvorfor have konkrete værdier?

Mange virksomheder skilter med en række ord, som deres centrale værdier ved siden af deres mission. Hos mange ligger der et grundigt arbejde bag, hvor man har defineret og begrundet værdierne, mens nogles værdier reelt er halvtomme floskler fra ledelsens skrivebord.

I praksis skal værdierne afspejle både ledere og medarbejderes ideer om, hvordan man bør prioritere og handle i virksomheden. Værdier er ikke et sæt regler eller retningslinjer, men noget som guider dagligdagen, beslutninger og samarbejde.

Man kan ikke gribe en hvilken som helst værdi ud af det blå og trække den ned over hovedet på folk, men man kan dyrke nogle eksisterende værdier mere end andre og på den måde skubbe til kulturen i virksomheden.

Værdier hænger tæt sammen med branding: Helst skal brandet, som det opfattes hos omverden og blandt medarbejdere, være helt i tråd med de eksisterende værdier. Ellers er der noget galt.

Presseomtale er med til at definere jeres brand, så hvis I har defineret et sæt værdier, så skal det også gennemsyre jeres PR-arbejde.

Hvordan gør man så lige det?

 

Case: Ilse Jacobsens brand-nedsmeltning

Et nyligt eksempel på, at det kan gå helt galt, er Ilse Jacobsen Hornbæk, som har bygget et brand omkring familieværdier, at dyrke “grøn energi” – og hyggeligt farvede gummistøvler med snørebånd.

Berlingske har afdækket et ekstremt stressende arbejdsmiljø med stor medarbejderudskiftning hos Ilse Jacobsen Hornbæk, og noget tyder på, at virksomhedens ledelsesstil er årsagen.

Dagen efter artiklen blev publiceret, var bestyrelsesformand Morten Albæk ude og sige, at ledelsen (Ilse Jacobsen og hendes mand) skulle skiftes ud, og det var der enighed om i bestyrelsen (som består af Morten Albæk, Ilse Jacobsen og hendes mand). Ilse Jacobsens svar taler for sig selv:

Citat fra Berlingske:

Direkte adspurgt, hvad hun tænker om, at hendes bestyrelsesformand mener, en anden ledelse end den nuværende skal realisere virksomhedens potentiale, svarer hun:

»Helt korrekt, det har vist sig at være en rigtig god beslutning at afskedige nogle af vores ledere, det har givet så meget ro og glæde i huset.«

Hun anerkender dog afslutningsvis, at det ganske rigtigt er planen, at hun selv og hendes mand, Jesper Bo Jacobsen, på sigt skal erstattes.

Citat slut.

Det kan man kalde en nedsmeltning for åben mikrofon.

Det åbenlyse er selvfølgelig, at hun først ikke svarer på, at hun måske selv er problemet, men taler udenom og skyder problemet over på nogen, som er blevet fyret. Meget nemt at udstille for journalisten.

Grundproblemet er, at hvis Ilse Jacobsen Hornbæk reelt havde “sunde familieværdier”, så havde medarbejdernes reaktioner nok tidligere ført til selvransagelse og nogle anderledes handlinger hos ledelsen.

Derfor lider Ilses brand nu skade – fordi de signalerede værdier og handlinger ikke følges ad.

 

Det kan ikke holdes skjult

Den slags har en tendens til at arbejde sig op til overfladen og slippe ud på et eller andet tidspunkt. Eksplodere i pressen eller på sociale medier.

Derfor; hvis I har defineret en række værdier, så kig jer selv i spejlet mindst en gang om året: Lever I op til værdierne?

Brandet og værdierne skabes og lever i virksomheden, og man kan ikke skjule et mismatch mellem formulerede værdier og de værdier, som faktisk eksisterer.

 

I pressen: Gør dét, som I siger, I gør

Hvis en af jeres værdier er “åbenhed”, så læg alt frem, som ikke er forretningshemmeligheder. Stil op og svar på spørgsmål. Stil jer til rådighed.

Hvis en anden værdi er “troværdighed”, så lad være med at male skønmalerier for at skjule, at noget er gået knap så godt, eller at tale jeres fremtid op, hvor det ikke er realistisk. Investorer foretrækker at investere i dem, der holder og leverer det, de lover.

 

Show it, don’t tell it

Vi anbefaler, at vores kunder prøver at signalere deres værdier i pressen. Men journalister er allergiske over for store ord og buzzwords, og de stiller altid spørgsmålet:

“Kan du give et konkret eksempel på det?”

Det konkrete eksempel giver jer mulighed for at vise, at I lever værdierne, og at det ikke bare er tomme ord. Vi stiller ofte selv spørgsmålet til vores kunder, når vi forbereder en PR-indsats, fordi det er dér, den gode historie ligger.

Det var lidt om, hvad værdier er, og hvorfor man bør arbejde med dem. Nedenfor kommer inspiration til at finde dem i praksis – på en måde så man sikrer, at de reelt er forankret hos medarbejderne.

Kapitel 2: Hvordan finder man værdierne i virksomheden?

Jo flere medarbejdere, jo flere personlige værdisæt. Derfor giver det mening at formulere værdier tidligt i virksomhedens liv. Så kan man rekruttere nye medarbejdere, som identificerer sig med værdierne, og man får en klar retning for organisationen og kulturen.

En enkelt eller to værdier kan godt være udtryk for en målsætning om noget, man gerne vil være bedre til – men de fleste værdier bør være noget, som allerede er en del af DNA’et hos de fleste i organisationen.

 

Hos Kemp & Kjær var tre workshops og fire timer nok

Hos Kemp & Kjær gennemførte vi en værdiproces delt i tre workshops fordelt over et halvt år.

Hvad er meningsfuldt for os, et PR-bureau? Vi håndterer virksomheders og personers image udadtil, og vi vil både have historier igennem i pressen og samtidig sikre, at journalisterne får en god oplevelse med os og vores kunder.

 

1) Til den første workshop brainstormede vi i små grupper på, hvilke værdier vi så i virksomheden. Det førte til en bruttoliste med 15-20 værdier. I brainstormen satte vi også ord på, hvad værdien betød, og kom med eksempler på, hvordan vi havde udlevet eller været i konflikt med værdien.

Sessionen sluttede med, at vi snakkede om værdierne sammen og grupperede de værdier, som overlappede. Vi endte med at prioritere 7-8 værdier og havde en række eksempler på, hvordan de blev brugt.

Det hele tog to timer.

Værdier og begrundelser skrev vi ned i et delt dokument, hvor man også kunne tilføje nye punkter, hvis nogen fik gode idéer. Dokumentet indeholdt alle de forslag, der var kommet frem på workshoppen, så vi kunne nå at tygge mere på det.

 

2) Tre måneder senere mødtes vi igen og gennemgik listen.

En del af arbejdet var at finde ud af, om nogen værdier var overordnede og favnede flere andre værdier, og om vi havde brug for de snævre værdier eller kunne bruge de overordnede.

Det tog ca. 1 time og førte til fire værdier, som vi nu skrev ind ovenover vores daglige agenda for “redaktionsmødet”, som vi holder hver dag efter frokost, så vi blev mindet om dem hver dag.

 

3) Efter yderligere tre måneder skulle vi nu endeligt beslutte os for et sæt værdier.

Var det de rigtige værdier? Manglede der noget?

Der var dukket én ny værdi op i fællesdokumentet, inspireret af feedback fra en kunde. Den supplerede de fire andre ved at dække noget helt andet:

“Den er mere farverig, hvor de andre er ret blå”, var der én, der sagde.

Efter en diskussion om, hvad værdien betød, hvordan vi udlevede den, og hvad mulige alternativer kunne være, blev den vedtaget. Vi vendte også kort de fire første værdier og var enige om, at de fem værdier er det rigtige sæt for os.

Det tog igen ca. en time.

Du kan sikkert udpege den “farverige” blandt de fem værdier, som vi endte med:

Troværdighed. Ordentlighed. Passion. Gennemsigtighed. Forretningsforståelse.

 

Vil du sætte gang i din virksomheds værdi-proces?

Hiv fat i Mark & Jakob for sparring.

 

Flere PR- & kommunikationsråd

8 tips der tiltrækker de bedste medarbejdere

SoMe-guide: Sådan får du ekstra værdi ud af presseomtaler

Medspillere i medierne: Hvordan aktiverer du dem?

Kan du din startup-lingo? 10 ord, du bør kende

 

 

Entering new markets: PR dos and don’ts

Geographical expansion is easier than ever. Scaling up to reach foreign markets is a common growth strategy of  start-ups providing online services. EU markets and countries are increasingly similar. However, some pitfalls await communications specialists launching their businesses abroad. How to avoid them? Enterie.com experts have some dos and don’ts for you.

DOs

Plan, learn and adjust

Assuming that a foreign communication environment, even a neighbour EU country, is similar to your home market, can be a costly mistake. So better do your homework – learn about your audience, get to know the media landscape, identify risks and develop the right messaging.

– Planning is critical when you’re entering the UK, says Kate Hartley, Managing Director at Carrot Communications, a London based agency that specialises in working with early-stage and fast-growth companies.

Kate Hartley continues:

– Always consider local trends, cultural context and what the media wants, which could be completely different from your home market.

In Sweden national newspapers and media are relatively few and regional papers have certain significance as well.

– There are also a lot of smaller magazines with narrow niches. That might add up and end up having a huge impact for the outcome of your PR activities, says Martin Ruist, Partner at Four PR.

At some markets, for example Italy or Poland, due to the media crisis, journalist are fewer and have really no time to manage huge amount of emails.

– This is something you will have to cope with, so you really need to call them to let them know they have to read your message, and give them short but complete information including links, images and videos. Whatever strategy and approach you choose, it is good to be aware of these issues, so you don’t waste your time, money and effort, says Alessandra Colao, Managing Director of a Milan based agency Doppia Elica.

 

Build relations

This is what public relations are all about. Of course, depending on the country, you will need a different approach. Some basic knowledge about local culture and the way media works will be more than helpful. For instance, the French market may appear  a bit hermetic to you, also because of the language.

– As a foreign company you may need someone to introduce you to this entourage, says Anthony Courtat, from a Paris agency Com’ I/O, who advise to introduce yourself to journalists in person.

Anthony Courtat continues:

– Meet them one-on-one and learn what they need and expect. It is common to invite a journalist for a lunch or dinner just to introduce your company. As reporters have less and less time for informal meetings, it is crucial to localize your approach of a new market and provide them with added value content (exclusivity, announcements, opinion pieces, infographics, etc.) and/or experience of your brand/products (immersive, perfectly suited to their audience).

Polish Magda Gorak, the owner of Profeina, proposes a different approach:

– Journalists are often overloaded with work, media conferences are less and less popular. So for new companies we suggest media tours – individual meeting in editor’s office with 2-3 journalist interested in your field. This gives a chance to get to know each other, introduce the company and its experts. This is a very effective way to build relations for a start, says Magda Gorak.

In Germany, where the media landscape is decentralised, personal meetings are rather difficult. Each region has its own major media so you must be prepared for traveling and additional expenses. Participation in industry events and meeting media there might be an efficient approach.

 

Localize, localize, localize

Running centralized communication is tempting in a new market. It is obviously cheaper and easier. However, even in the UK you should at least have your materials proofread by a native speaker. There are countries such as France where people feel very attached to their language and simply refuse to use English unless it’s absolutely necessary. Or Poland, where some journalists do not speak English at all.

Even in countries where English is well-known and commonly used, it simply pays off to go native.

– Even though Danes speak English really well, please use native Danish when communicating with the media – it will save their time and can be a crucial factor whether your story will be covered or not, says Jakob Kemp Hessellund from the Danish PR agency Kemp & Kjær.

Localization is not only about the language. It also refers to examples, quotes, case studies, etc. For example journalists and readers in Spain don’t really care about eCommerce market share in the Netherlands, and media in Poland will not be interested in customers’ attitude towards online banking in Sweden. A comment on market developments given by a local manager is always more interesting than the same comment given by some CEO from a distant headquarter. So always focus on the local angle of your story.

Localization, as our interviewees claim, also refers to tone of voice, sense of humor and other subtle cultural factors you should be aware of. Also consider local media expectations.

– Swedish journalists have a whole other expectation on press releases than in other European countries, which makes it important to know the genre for Swedish press releases so the journalists will recognize it as suited for the Swedish market and write the story, says Martin Ruist from FourPR.

DON’Ts

Don’t be arrogant

There is no mistake more costly than the lack of respect for your new audience. Imagine that you invite guests to your house and from the beginning they start acting bossy.

– We have a rather modest culture, we don’t like bragging, we don’t like arrogance. Some companies underestimate this cultural factor. I think it was one of mistakes that Uber made, which resulted in its de facto ban in Denmark. Instead of a dialog Uber was trying to force its way to legalisation, ignoring unions, basically being disruptive in a non-acceptable way, explains Jakob Kemp Hessellund from Kemp & Kjær.

Magda Gorak recalls a different story of fail from the Polish market.

– When several years ago eBay announced starting operations in Poland, there was a lot of excitement. This launch was awaited by both buyers and sellers, hoping for access to a rich international online market. But it ended up with a serious crisis, which has compromised eBay’s plan of expansion and even empowered its local competitor. The Polish version of the eBay platform turned out to not to be ready – half functional and badly translated, and support hardly existed. “If they treat us as a third world country – then screw them” was one of less emotional comments from outraged users, says Magda Gorak from Profeina.

 

Don’t take attention for granted

– The easy days, when it was enough to be a startup to get media interest and coverage, are over – sadly. The peak of interest is behind us, so to get attention there has to be more in your story. As with any other business, you need to find an interesting angle, says Jakob Kemp Hessellund from Kemp & Kjær.

His opinion is broadly shared across, from London to Paris to Warsaw.

How to find an interesting angle? Anthony Courtat advises looking for an added value for readers:

– As technology is often difficult to explain, it is important to show how users can benefit from it, how it solves problems. It is always good to have a local case study or local testimonial, especially for b2b services. Journalists will be more happy to talk about your product with your client than to listen to your sales pitch.

– Press releases, although they have their place for announcing big news, should be approached with caution. There are just too many releases out there that don’t have much to say. Only ever approach media with a really strong story or pitch. Think about why they might want to talk to you. A good way to do this is to think about what you’d like to read, watch or listen to. It probably isn’t a product pitch for a company, adds Kate Hartley from Carrot Communications.

Also Martin Ruist advises to issue press releases with caution.

– Avoid newswires and a “spray and pray” approach to journalists. Mass press releases will only work if you have a really strong brand or something extremely interesting to say. Swedish journalists expect much shorter press releases than those usually issued by corporate press offices.

 

And one more thing…

Don’t overdo with bragging. It refers especially to companies from the US, which definitely use too much superlative adjectives and phrases such as cutting edge, revolutionary, game changing etc.

Overusing such words will result in irritated readers. You can be absolutely sure that journalists will not use them in their articles. So don’t bother to use them, unless: You have something really, really revolutionary!

 

Do you need to press coverage in Denmark? Write Jakob.

8 tips der tiltrækker de bedste medarbejdere

Hvis de bedste kandidater skal søge jeres stillinger, skal kandidaterne helst kende virksomheden i forvejen. Her er otte skridt på vejen til at det sker – også kendt som Employer Branding.

Flertallet af Folketingets erhvervsordførere ser lige nu mangel på arbejdskraft som den største erhvervspolitiske udfordringDet understreger, hvorfor I skal begynde på Employer Branding længe før, I hyrer en recruiter eller offentliggør et jobopslag.

 

1. Udpeg de vigtige medier

I kender målgruppen, og kan bruge den til at udpege relevante medier. Det kan være givtigt at komme i de brede medier, men søger I programmører, er det mere relevant at blive nævnt i Version2 og Computerworld. Jo snævrere målgruppe, jo nemmere er det at finde de rigtige medier.

Genvej: CPH Post er et enormt populært medie i det danske expat-miljø, og studiemagasiner kan ramme præcis din målgruppe.

 

2. Fortæl de gode historier
I har med garanti flere relevante historier i jeres virksomhed. Hvilken historie, I skal fortælle, afhænger af virksomhed og medie – og de kandidater, I søger. Der kan være stor forskel på, hvad der tiltrækker en programmør og en salgsmedarbejder.

Genvej: Følg rådene i indlægget om genvej til spalteplads

 

3. Tal en sag

For mange er virksomhedens ‘purpose’ central for arbejdsglæden – og valg af arbejdsplads. Hvis I markerer jer ved at tale en sag, kan I blive kendt af den kerne af ildsjæle, I skal tiltrække.

Nogle virksomheder har en oplagt sag at tale, mens andre skal lede efter den. Der er intet galt i at tale en nichesag – det er nemmere at få taletid, hvis der ikke i forvejen er et kor af debattører. Læs mere her

Genvej: Er der en debattør på jeres område, der siger alle de rigtige ting? Kontakt vedkommende – måske bruger han eller hun din virksomhed som det gode eksempel næste gang.

 

4. Husk navnenyt

Det er en af de simpleste måder at gøre opmærksom på en virksomhed. Hvis man arbejder i en nichebranche, og man i branchebladet løbende læser om nyansatte og jubilæer i en virksomhed, vil man over tid forbinde virksomheden med vækst og udvikling.

Genvej: Lav en template med navn, billede og tekstbid, som nye medarbejdere kan udfylde, eller giv en medarbejder ansvaret.

 

5. Tilbage på skolebænken
Hvis I leder efter nyuddannede, kan I engagere jer i universitetsmiljøerne, så de hører om jer i løbet af uddannelsen. Der er ofte behov for bla. gæsteforelæsere, mentorer eller casevirksomheder. Så ræk hånden frem og fortæl om jer selv – måske lærer I også noget.

Genvej: Tag kontakt til en underviser på en relevant uddannelse, og hør, om I kan bidrage.

 

6. Invitér på besøg
Hvis I vil give potentielle ansatte et indtryk af arbejdspladsen, kan I lade dem besøge jer. Hold et event med foredrag eller åbn fredagsbaren en gang imellem.

Genvej: Invitér til events, I allerede holder, eller drop værtsrollen og deltag som taler ved events for målgruppen. Læs, hvordan I holder et godt event.

 

7. Vær kreativ
Man kan man gå alternative og kreative veje, når man skal lave Employer Branding – og det kan endda lede til medieomtale. I kan lave et jobopslag, der stikker ud inspireret af denne boligannonce, eller også kan et hackathon eller en dag som CEO-elev være måder at fange interessen.

Genvej: Lav en håndholdt video til sociale medier, hvor direktøren fortæller om virksomheden, og hvad I leder efter.

 

8. Brug de sociale medier
Når nogle af de ovenstående indsatser lykkes, kan det blive stærkt indhold til sociale medier. I kan også bruge de sociale medier til løbende at fortælle om jer selv – eventuelt ved at lade de ansatte overtage jeres konti og vise jobbet i øjenhøjde.

Genvej: Lav en Employee Advocacy-strategi, hvor en medarbejder har ansvar for at minde andre medarbejdere om at dele indhold fra jeres konto. Eksempelvis på LinkedIn. Læs også konkrete råd. 

 

Bonus: Husk Employer Branding i din generelle PR

Hvis I allerede arbejder med at komme i medierne, kan det også give gevinst i Employer Branding. Når I har en god historie i et medie, vil et nichemedie for jeres potentielle medarbejdere måske også skrive historien. I kan også bruge sociale medier til at sørge for, at netop den faggruppe vil blive præsenteret for jeres historie.

Så husk, at de potentielle medarbejdere også kan være en målgruppe i jeres generelle PR.

 

Hvis I har brug for hjælp eller input til indsatser med mest mulig gevinst, så skriv til Mark og Jakob.