Kalder du din virksomhed eller produkt for bæredygtigt? Så pas på! Det har fået BMW Danmark ud i problemer.
Forbrugerombudsmanden har i dag politianmeldt BMW for vildledende markedsføring om bæredygtighed. Fotoet er fra Forbrugerombudsmandens hjemmeside.
I de seneste måneder har Forbrugerombudsmandens kritik af greenwashing og vildledende markedsføring skabt stor debat og usikkerhed blandt danske virksomheder. I dag er BMW Danmark blevet politianmeldt for at have markedsført sig som verdens mest bæredygtige bilproducent.
Disse sager viser, at virksomheder skal være yderst forsigtige med at bruge vage og ubegrundede udsagn som eksempelvis “bæredygtig”, “miljøvenlig” og “grøn” i deres kommunikation.
Vildledende markedsføring kan have alvorlige konsekvenser for virksomheder. Ud over at underminere forbrugernes tillid kan det føre til retssager, politianmeldelser og skade omdømmet.
Det er ualmindelig svært at dokumentere, at man er verdens mest bæredygtige i sin branche, da det også kræver både grundige og pålidelige data fra konkurrenterne og deres underleverandører. Det er den fælde, som BMW Danmark er gået i.
Dokumentér jeres bæredygtighed
En afgørende faktor i at undgå vildledende markedsføring er dokumentation. Virksomheder bør kunne dokumentere de påstande, de fremsætter om deres bæredygtighedsindsats. Det kan omfatte livscyklusanalyser, uafhængige certificeringer eller eksterne vurderinger af virksomhedens praksis. Ved at have konkrete og pålidelige data kan virksomheder understøtte deres påstande og undgå at skabe tvivl om deres ærlighed.
Troværdig kommunikation om bæredygtighed og ESG er afgørende for at opbygge tillid hos forbrugerne, hvis man reelt ønsker at understøtte den grønne omstilling. Når virksomheder markedsfører sig som bæredygtige, skal de dokumentere og konkretisere deres påstande. Hvis virksomheder bruger bæredygtighed som del af deres strategiske kommunikation eller markedsføring, har forbrugere nemlig krav på at vide, hvilke tiltag virksomhederne reelt gør for at fremme bæredygtighed. Ved at være åbne om deres indsats, og bruge præcise oplysninger, kan virksomheder undgå at forbrugerne føler sig vildledt og i stedet opbygge tillid omkring deres grønne initiativer.
Behov for international koordinering
Selvom det er vigtigt at have klare regler og retningslinjer på nationalt niveau, er det også nødvendigt med en koordineret tilgang på tværs af landegrænser. Harmonisering af regler og standarder for markedsføring af bæredygtighed på EU-niveau kan hjælpe danske virksomheder med at undgå konkurrencemæssige ulemper. Ved at etablere fælles retningslinjer for bæredygtig markedsføring kan vi sikre, at virksomheder opererer under samme spilleregler og undgår unødig usikkerhed.
Danske virksomheder står på den ene side dårligere i den internationale konkurrence, hvis de alene skal leve op til Forbrugerombudsmandens krav, men på den anden side kan det blive en fordel for danske virksomheder, hvis Forbrugerombudsmandens strenge krav bliver internationalt kendt. Det kan i visse tilfælde være værd at bruge i kommunikationen.
Er du i tvivl om din virksomhed overtræder markedsføringsloven, så lad os tage en uforpligtende samtale på +45 4142 3635 eller mark@kempkjaer.dk. Vi kan hjælpe med at vurdere hvordan I kommunikerer uden at overtræde loven, og hvis vi selv er i tvivl, samarbejder vi med advokater, som er dybt inde i problematikken.
https://kempkjaer.dk/wp-content/uploads/2023/07/Forbrugerombudsmanden-anklager-BMW-kommunikation-baeredygtighed-scaled.jpeg19202560Mark Benfeldt Kjærhttps://kempkjaer.dk/wp-content/uploads/2023/03/KK_Logo_Color_Negativ-300x72.pngMark Benfeldt Kjær2023-07-19 10:15:102023-07-31 14:55:59Endnu en politianmeldelse for vildledende markedsføring om bæredygtighed
Et job i PR-branchen betyder højt tempo og fleksibilitet i forhold til work-life-balance. Men hvis du fx vil have arbejde i et PR-bureau i København, bør du også være bosiddende i København.
Har du ingen praktisk erfaring med PR, så læs bøger om det! Også gerne om journalistik, da du kommer til at snakke meget med journalister. Foto: Ben White, Unsplash.
Drømmer du om at arbejde som PR-konsulent i et PR-bureau? Det kan være en spændende og udfordrende karrierevej for dem, der ønsker at arbejde med kommunikation, medier og interessentvaretagelse. Det er samtidigt en af de hurtigste måder, at tilegne sig masser af erfaring, da du typisk kommer til at arbejde med adskillige kunder fra forskellige brancher. Men tempoet kan også være højt og kravene er ofte store.
Og netop fordi presset kan være højt i PR-branchen, er der ofte fokus på work-life-balance, og PR-konsulenter har i de fleste bureauer lov til at arbejde hjemmefra, hvis barnet skal til læge eller hvad der nu kommer i vejen. Det har været tilfældet selv før coronakrisen. Men det er yderst sjældent, at konsulenterne arbejder 100% hjemmefra, så hvis du fx ønsker arbejde i et PR-bureau i København, så er det også klart bedst at være bosiddende i København.
I denne blogpost vil vi udforske nogle vigtige trin på vejen til at få arbejde i et PR-bureau, og trives i branchen. Uanset om du er under uddannelse, nyuddannet eller en erfaren fagperson, der ønsker at skifte spor, er disse tips og strategier relevante for dig.
Fun fact: Der er mange PR-bureauer med base i København, hvor det traditionelt har været højt prioriteret at have let adgang til møder med myndigheder, politikere og organisationer.
Opbyg en stærk grundlæggende viden om PR
Før du dykker ned i at søge job i et PR-bureau, er det vigtigt at have en solid forståelse af, hvad PR indebærer. Læs bøger, tag online-kurser eller deltag i workshops for at lære grundlæggende PR-teorier og -praksis. Jo mere du ved om PR-branchen, dens trends og udfordringer, desto bedre forberedt vil du være til at imponere under jobsamtaler.
PR-bureauer er forskellige – find det du passer til
PR-bureauer kan være specialiserede i alt fra klassisk produkt-PR til politisk interessevaretagelse og i vidt forskellige brancher, hvor det kan være en fordel, hvis du har viden. Vores PR-bureau i København er specialiseret i B2B impact-teknologi samt IT og scaleups, og så kan det fx være en fordel hvis du er tech-entusiast med sans for forreting.
Få praktisk erfaring gennem praktikophold
Praktisk erfaring er afgørende i PR-verdenen. Søg praktikophold hos PR-bureauer for at opbygge din erfaring og forståelse af branchen. Selvom det kan være ulønnet eller betalt mindre, er praktikophold en fantastisk måde at lære om arbejdets virkelighed og få indsigt i bureauets daglige drift. Det kan også føre til fuldtidsansættelse, hvis du imponerer med din indsats og engagement. Vis begejstring for at være en del af teamet, og forhold dig ydmygt til opgaverne, vis stolthed i “rugbrødsopgaverne”, som fx mediemonitorering, og forvent ikke at du kommer til at lægge strategi for store koncerner med det samme. Men spørg engang imellem, om du må få lov til at udføre en mere udfordrende opgave. Det giver bonuspoint.
Udvikl dine kommunikationsfærdigheder
Kommunikation er kernen i PR-branchen, så det er afgørende at have stærke kommunikationsfærdigheder. Arbejd med at forbedre særligt dine skriftlige, men også gerne dine mundtlige, kommunikationsevner – herunder evnen til at skrive klare og overbevisende pressemeddelelser, præsentere ideer effektivt og opbygge gode relationer med kunder og medier.
Andre væsentlige færdigheder, der giver point er:
Kundeservice: PR handler om at gøre kunderne glade, så de bliver ved med at være kunde. Du kan være verdens bedste til at skrive historier, men hvis du pisser kunderne af, skal du ikke forvente en karriere som PR-konsulent.
Salg: Da en stor del af arbejdet er at sælge historieideer til journalister, er det en fordel, hvis du fx har telefonsalg på CV’et.
Generelle it-kundskaber: De er essentielle. Uden en solid basis i it-færdigheder ses du lidt som en dinosaur. Sociale medier, Word, Google Docs, PowerPoint, Zoom, MS Teams, tidsregistrering i intranet osv. er et “must”.
WordPress og SEO: Kan du redigere indholdet på et website og tweake det for at søgeordsoptimere, føler bureauet sig sikker på at du altid har noget at lave – selv hvis det står stille omkring jul eller sommermånederne, hvor der ofte kan være et lille pusterum.
Politisk kommunikation: PR er tæt beslægtet med public affairs, og der opstår sommetider opgaver, hvor kunderne skal i dialog med myndighederne, så alle former for politisk erfaring, fx med at mobilisere interessenter eller politisk kampagnearbejde, er store plusser.
Vær opdateret med de nyeste PR-trends og teknologier
PR-branchen udvikler sig konstant, og det er vigtigt at være opdateret med de nyeste trends og teknologier inden for området. Følg relevante blogs, læs PR-publikationer og vær opmærksom på, hvordan sociale medier, kunstig intelligens og digitale platforme påvirker PR-praksis. Vis interesse for og viden om de seneste værktøjer og metoder, da det kan differentiere dig i jobansøgningsprocessen. ChatGPT og lignende AI-tjenester vinder frem, så det vil være en klar fordel, hvis du mestrer sådanne redskaber.
Byg dit professionelle netværk
Dit professionelle netværk kan ligesom i andre brancher være et aktiv, hvis du leder efter job som PR-konsulent. Brug fx sociale medier som LinkedIn til at oprette forbindelse til fagfolk inden for PR-bureauer og deltage i relevante faglige begivenheder og netværksarrangementer. Vær aktiv i online-diskussioner og deltag i PR-relaterede fora. Jo større dit netværk er, desto større er chancen for at høre om jobmuligheder og få anbefalinger.
Konklusion
At få arbejde i et PR-bureau i København som vores såvel som andres, kræver en kombination af uddannelse, erfaring og de rigtige færdigheder. Ved at opbygge en stærk grundlæggende viden om PR, opbygge et professionelt netværk, få praktisk erfaring, udvikle dine kommunikationsfærdigheder og være opdateret med de nyeste trends og teknologier, kan du øge dine chancer for at lande en spændende stilling i et PR-bureau. Husk altid at være vedholdende, engageret og entusiastisk under din jobsøgningsrejse. Held og lykke!
https://kempkjaer.dk/wp-content/uploads/2023/07/Job-PR-bureau_ben-white-unsplash-scaled.jpeg17092560Mark Benfeldt Kjærhttps://kempkjaer.dk/wp-content/uploads/2023/03/KK_Logo_Color_Negativ-300x72.pngMark Benfeldt Kjær2023-07-14 12:12:422023-07-31 14:51:13Få job i et PR-bureau: Vejen til arbejde med public relations
De skarpeste hoveder inden for PR-branchen samler sig ofte i bureauerne, men der er enorm forskel på hvad de er specialiserede i, og det er én af flere faktorer, der har stor indflydelse på om du ender med at vælge et PR-bureau i Danmark, der kan blive til et succesfuldt og langsigtet samarbejde.
Det kan være lidt af en jungle at finde og vælge det rette PR-bureau. Foto: Isaac Quesada, Unsplash.
Hvis du har brug for at få mere kontrol over din virksomheds synlighed, omdømme og indflydelse i markedet, kan et PR-bureau være en stor hjælp. Men der er stor forskel på dem, så hvordan vælger du det PR-bureau, der passer bedst til din virksomheds behov, mål og budget? Her er nogle tips til, hvad du skal kigge efter, når du skal vælge et PR-bureau i Danmark.
Er det virkelig public relations du har brug for?
Først bør du gøre dig klart, om det virkelig er et PR-bureau, du skal have fat i. Eller er du bedre tjent med et reklamebureau, digitalt bureau, webbureau, marketingbureau eller mediebureau? PR-bureauer dækker hovedsageligt strategisk kommunikation i pressen, men har ofte flere kompetencer end det. Og selvom PR-bureauer kan være vidt forskellige, så er de andre bureauer en helt anden verden – på trods af at der kan være overlap. Ja, desværre er det lidt af en jungle!
PR bureauets specialisering
Når du skal vælge et PR-bureau i Danmark, skal du også være opmærksom på, om de er specialiserede i din type af forretning og branche. Der er himmelvid forskel på om du skal have kreative pressekampagner for en sodavand eller krisestyring af mediedækningen for et affaldsselskab, der skal navigere mellem mange forskellige politiske interesser.
Hvis du for eksempel driver en B2B-virksomhed inden for teknologi, bør du finde et bureau, der har erfaring og viden om det område eller de IT- og erhvervsmedier som du gerne vil i – frem for et PR-bureau, der arbejder med design og fashion i B2C-markedet. Der er stor forskel på den type kompetencer, som det kræver at få hypet en modekollektion i forhold til positiv omtale af årsregnskabet i Børsen. Spørg PR-bureauet om deres tidligere og nuværende kunder, deres cases og deres resultater inden for din niche.
Stort eller lille bureau?
Store bureauer (25+ medarbejdere) er som tommelfingerregel mere eller mindre “full service”. Dvs. at de kan levere alt fra presseomtale til medietræning, markedsanalyser, ekstern og intern kommunikation, social media monitoring og -management samt indkøb og udvikling af annoncer – og bevæger sig dermed ind på eksempelvis reklamebureauers og social mediebureauer spidskompetencer. Store bureauer behøver ikke altid at være dyre, men som hovedregel betaler man ekstra for at have adgang til “den fulde pakke”.
Små bureauer (1-10 medarbejdere) er som regel mere specialiserede indenfor enkelte områder og/eller brancher, hvor man kan få lidt mere for pengene, hvis man er bevidst om hvad man har brug for. Så det kan være værd at lede lidt ekstra, og finde et mindre PR-bureau, der rammer plet ift. dit behov. Hvis bureauet ikke er i stand til at løse en opgave, samarbejder de alligevel ofte med andre specialister, der kan træde ind.
Research potentielle PR bureauer
Når du har defineret dine mål og forventninger, kan du begynde at researche potentielle PR bureauer i Danmark. Du kan starte med at søge på nettet:
“PR-bureau [B2C/B2B] + [din virksomheds branche]” … og evt. overveje geografi, hvis det er vigtigt for dig.
Du kan også spørge i dit netværk eller bruge platforme, der matcher dig med relevante PR-bureauer. Når du har lavet en liste over mulige kandidater, bør du tjekke deres hjemmesider, referencer og cases for at få et indtryk af deres kompetencer, erfaringer og resultater. Vær opmærksom på, at PR-bureauer sjældnere har reference-logoer på deres hjemmesider end mange andre typer af bureauer, da der ikke er tradition for at fortælle hvilket PR-bureau man bruger. Så spørg bureauet.
Vurder kemi og kultur
Når du har indsnævret din liste til et par PR-bureauer, bør du holde et indledende personligt møde for at vurdere kemi og kultur. Det er vigtigt, at du føler dig tryg og tillidsfuld over for det PR-bureau, du vælger, da det vil være et tæt samarbejde. Du skal også sikre dig, at det bureau, du vælger, forstår din branche, din vision og dine værdier. Stil spørgsmål om deres arbejdsmetoder, deres holdning til kreativitet og innovation, deres kommunikationsstil og deres rapportering. PR-konsulenter samarbejder ofte direkte med ledelsen i virksomheder – i hvert fald i starten af samarbejdet – fordi det giver bureauet den bedste forståelse af virksomheden. Det kan dog være mindre vigtigt, hvis det bare er et produkt, som bureauet skal fokusere på – i modsætning til thought leadership-indlæg fra CEO’en i Børsen.
Sammenlign tilbud og aftaler
Når du har fundet et par bureauer, der opfylder dine kriterier, skal du bede dem om at sende dig et tilbud på en aftale – evt. en pilot på tre måneder. Et tilbud bør indeholde en beskrivelse af de ydelser, de vil levere, de mål, de vil arbejde hen imod, de strategier og taktikker, de vil bruge, de ressourcer, de vil bruge, og de omkostninger, de vil opkræve. En aftale skal indeholde en tidsramme for samarbejdet, en ansvarsfordeling mellem dig og dem, eventuelt en fortrolighedsklausul og en opsigelsesklausul. Sammenlign tilbuddene og aftalerne og vælg den, der giver dig mest værdi for pengene.
Er det mest kreative tilbud virkelig det du har brug for?
Vi kan alle godt lide at se kreative kampagner for vores virksomhed eller produkt. Men det er vores erfaring, at det er meget sjældent, at de mest kreative kampagneforslag i tilbud bliver ført til livs – enten fordi de er alt for dyre, eller fordi de vil kræve en urealistisk mobilisering af interessenter. Så hvis du sidder med tilbud fra tre forskellige PR-bureauer i Danmark, og hælder til at vælge det med det mest kreative oplæg, så tænk en ekstra gang, om det er realistisk at den idé vil blive ført til dørs. Eller om du i virkeligheden har brug for nogle PR-konsulenter, der konsistent kan skabe omtale hver måned, ud fra nogle relativt tørre corporate meddelelser til markedet? For den slags presseopgaver går de allermest kreative konsulenter ofte hurtigt død i!
Evaluer løbende samarbejdet
Efter du har indgået et samarbejde med et PR-bureau, skal du ikke bare læne dig tilbage og vente på resultaterne. Du bør være aktivt involveret i processen og evaluere samarbejdet løbende, for bureauet har ikke en chance for at levere, hvis ikke du fodrer dem med opdateringer om hvad der sker i virksomheden. Hold derfor regelmæssige møder med dit PR-bureau for at diskutere fremdrift, udfordringer og muligheder. Giv feedback på deres arbejde og anerkend deres indsats. Mål effekten af deres ydelser ud fra jeres fællesudvalgte KPI’er og juster strategien efter behov.
At vælge den rigtige PR-bureau i Danmark er ikke en nem opgave, men det kan blive en stærk investering for din virksomhed, hvis du finder det rette. Hvis du følger disse tips, vil du have markant større chance for at finde nogle konsulenter, der kan hjælpe dig med at nå dine mål og skabe værdi for din virksomhed.
Hvis du vil vide mere om, hvad et PR-bureau, der er specialiseret i B2B tech kan gøre for dig, kan du på engelsk læse om vores PR agency in Denmark eller kontakte Mark Kjær for en uforpligtende snak på mark@kempkjaer.dk eller +45 4142 3635.
https://kempkjaer.dk/wp-content/uploads/2023/07/Hvordan-vaelge-PR-bureau-isaac-quesada-unsplash.jpg13822074Mark Benfeldt Kjærhttps://kempkjaer.dk/wp-content/uploads/2023/03/KK_Logo_Color_Negativ-300x72.pngMark Benfeldt Kjær2023-07-13 13:03:332023-07-31 14:57:42Hvordan vælger du det rigtige PR-bureau?
I 2024 bliver ESG-rapporter (Environmental, Social, Governance) obligatoriske for store virksomheder i EU. Men ESG-rapporterne skaber både muligheder og risici for god og dårlig presseomtale, så hvordan kommunikerer man resultaterne til pressen? Her er tre tips.
Man skal være forsigtig, men det kan lade sig gøre at få positiv presse på ESG-rapporten, selvom man er en sort virksomhed. Første skridt er at være hudløst ærlig om det. Foto: Zhang QC, Unsplash.
I kølvandet på Forbrugerombudsmandens påbud om bæredygtig kommunikation, står mange virksomheder overfor en udfordring: Hvordan formidler man ESG-resultaterne med PR i pressen, så de bliver modtaget positivt af markedet og uden risiko for anklager om greenwashing?
Bemærk: ESG handler om mere end klima, men klimaet er brugt som eksempel gennem indlægget for bedre læsbarhed.
I 2022 gav Forbrugerombudsmanden en lang række virksomheder påbud om greenwashing, da de mente at virksomhederne overtrådte markedsføringsloven gennem deres kommunikation om bæredygtighed. De fleste virksomheder havde ganske rigtigt bæredygtighedstiltag, men de overbrugte ordene i deres markedsføring i en grad, så det ikke stod til mål med indsatserne.
Kernen ligger i, at Forbrugerombudsmanden tager udgangspunkt i Brundtlandrapportens fortolkning af ordet bæredygtighed, som kort fortalt handler om at virksomhedens aktiviteter ikke må gøre skade på fremtidige generationer. Det betyder, at virksomheden som minimum skal være CO2-neutral i sine aktiviteter (hvilket bare er et af mange områder) – og det er stort set umuligt, uden at plante træer eller købe klimakreditter.
Det er en streng tolkning, der betyder, at virkelig mange virksomheder i øjeblikket bryder markedsføringsloven, selvom de ikke har modtaget påbud.
Der er især to områder hvor virksomhederne bryder loven:
1) De bruger termer som fx “bæredygtig”, “miljøvenlig” og “grøn” i deres markedsføring, og det er ifølge Forbrugerombudsmanden alt for generelt og upræcist (en bilproducent der har skåret 50% af CO2-udledningen er ikke lig med at forbrugerne kan køre “grønt”).
2) De har ikke dokumentation fra tredjeparter om deres påstande. Har du eksempelvis fået et Svanemærke, så må du gerne markedsføre det. Men det er forbudt at klaske en generel term som “bæredygtig” på din ansigtscreme.
Styr uden om faldgruberne i kommunikationen om ESG-rapporten
Vi befinder os i en tid, hvor virksomhedernes ansvarlighed og bæredygtighed ikke kun skal praktiseres, men også demonstreres og der er en forpligtelse i at kommunikere det. ESG-rapporterne er et centralt redskab for dette, men bringer også udfordringer med sig.
Forbrugerombudsmandens påbud om bæredygtig kommunikation kræver mere end bare påstande om bæredygtighed. Virksomheder skal nu dokumentere deres påstande og undgå ‘greenwashing’. Så hvordan kan din virksomhed tilpasse sig disse nye krav, og hvordan kan et PR-bureau hjælpe med at formidle dine ESG-rapporter på en troværdig og effektiv måde?
1) Forstå ESG-rapporten: Vær bevidst om virksomheden har lavet en grundig og fyldestgørende ESG-rapport, og om eventuelle mangler, samt dér hvor virksomheden står svagt. En mulighed er at samarbejde med et PR-bureau med fokus på ESG, som kan være en hjælp til at få et kritisk blik på ESG-rapporten, og skabe fundamentet for strategisk kommunikation.
2) Vær ærlig og transparent: I din ESG-PR er det essentielt at være ærlig omkring din virksomheds svagheder inden for bæredygtighed. Det vil ikke kun hjælpe dig med at overholde lovgivningen, men også styrke tilliden hos dine kunder og interessenter.
En betonproducent, der kalder sig miljøvenlig, fordi den har investeret milliarder i reduceret CO2-udledning, er stof til en shitstorm. Omvendt er en betonproducent, der kalder sig en miljøgris, og derfor arbejder for at reducere sin CO2-udledning, sympatisk.
3) Kommunikér klart og præcist: Har I reduceret jeres plastforbrug med 11,5%? Så sig at I har reduceret jeres plastforbrug med 11,5%, og hvor I ved det fra. Styr udenom “Markant mindre plast” eller “CO2-venlig”. Ved at arbejde sammen med et PR-bureau kan I sikre, at jeres ESG-kommunikation er forståelig, fri for unødigt teknisk sprog og fri for potentielle mediekrise-bomber.
Inden I udbasunerer jeres ESG-bedrifter, er det værd at stille sig spørgsmålet om i hvilken grad ESG er integreret i forretningsstrategien. Indgår overvejelser om bæredygtighed i alle aspekter af din virksomhed og kommunikation? Det fremmer et ægte engagement, demonstrerer konkrete handlinger og betyder, at I kan bekymre jer mindre om at fortælle om jeres ESG-initiativer offentligt.
Stadig i tvivl? Få en snak med et PR-bureau med fokus på ESG
ESG-rapporterne bringer både udfordringer og muligheder. Ved at tage Forbrugerombudsmandens påbud seriøst er du kommet langt. Du kan minimere risici markant ved at arbejde sammen med et PR-bureau, der er specialiseret i ESG-PR og -kommunikation, så virksomheden lærer at navigere midt i udfordringerne, men også opbygge en stærkere og mere troværdig bæredygtighedsprofil.
Hvis du vil vide mere om, hvordan et PR-bureau kan hjælpe din virksomhed med at forstå og kommunikere dine ESG-rapporter, er du velkommen til at kontakte Mark Kjær på +45 4142 3635 eller mark@kempkjaer.dk.
https://kempkjaer.dk/wp-content/uploads/2023/07/ESG-PR-kommunikation-zhang-qc-unsplash-scaled.jpeg14412560Mark Benfeldt Kjærhttps://kempkjaer.dk/wp-content/uploads/2023/03/KK_Logo_Color_Negativ-300x72.pngMark Benfeldt Kjær2023-07-12 11:48:472023-07-31 14:58:55Sådan får du presseomtale af ESG-rapporten uden en shitstorm
Bæredygtighed har været det helt store buzzword i erhvervslivet i det sidste årti. Men for nylig har et nyt ord taget fart. Nu skal vi være “regenerative”, men tør du kommunikere om det efter Forbrugerombudsmandens mange påbud til virksomheder om greenwashing?
Foto: Der er en ny regenerativ bevægelse i gang inden for landbruget, hvor flere søger at bruge forskellige teknikker til blandt andet at få jorden til at fange mere CO2.
Hvad betyder det for virksomheder at være regenerative, og hvad skal virksomheders presse- og marketingafdelinger være opmærksomme på, når de kommunikerer om det?
Tag først udgangspunkt i definitionen af bæredygtig
Det er lettere at forstå meningen bag regenerativ, hvis man starter med ordet “bæredygtig”. Her tager vi udgangspunkt i Forbrugerombudsmandens forståelse af begrebet, som kommer fra Brundtland-rapporten hvor begrebet blev defineret. Den definition har betydet, at en lang række virksomheder siden 2022 er blevet anklaget for greenwashing (og at der med stor sikkerhed findes langt, langt flere, der er i risiko for kritik).
Et produkt eller en virksomhed må kalde sig bæredygtig, hvis den kan få eksternt bevis for at den ikke gør skade på fremtidige generationer.
Det vil fx sige, at den må have nul CO2-udledning, nul brug af kemikalier – ja selv ingen kørsel med bil til og fra møder, da det betyder CO2 ud i atmosfæren (selv elbiler skal lades op med 100% vedvarende energi hvis det skal holde. Og hvad med produktionen af bilen i første omgang?). Frokosten skal i princippet plukkes fra haven, hvor der ikke bruges sprøjtemidler, hvis virksomheden skal leve op til definitionen. Med mindre virksomheden eksempelvis planter en masse træer for at kompensere.
Det er en ret streng tolkning af ordet bæredygtig, men det er den tolkning vi bør vænne os til efter Forbrugerombudsmandens strammede praksis.
Men hvad må man så sige?
Det er okay at sige, at virksomheden foretager initiativer inden for bæredygtighed, hvis den altså rent faktisk gør det. Men at kalde sin virksomhed eller produkt bæredygtigt i en generel forstand er altså i 99,99% af alle tilfælde ikke okay. Det anses som brud på markedsføringsloven (men bemærk at fremtidige domme kan ændre på den tolkning).
Regenerativ forretning handler om mere end at være bæredygtig. Det drejer sig om at genopbygge og regenerere naturlige ressourcer og sociale systemer i stedet for kun at fokusere på at minimere negative virkninger.
Det er en signifikant ændring fra den tidligere tilgang, der i årevis har betragtet bæredygtighed som en byrde eller noget, der kun skulle implementeres for at overholde regler og regulativer.
Men at blive regenerativ er ikke en nem opgave. Det kræver et grundlæggende skift i forretningspraksis og en dyb forståelse af de systemiske implikationer af virksomhedens operationer, dens produkters livscyklus og valg af underleverandører. Virksomheder skal ikke kun begrænse deres negative indflydelse, men også bidrage positivt til eksempelvis klimaet, og samtidigt drive en forretning, der ikke giver underskud.
Et eksempel på et regenerativt tiltag kan være at øge antallet af naturligt forekomne platearter i en skov, så den indfanger mere CO2 og biodiversiteten øges.
Hvordan kommunikerer man om bæredygtige og regenerative tiltag?
Forbrugerombudsmandens strenge tolkning af bæredygtighed har fået flere virksomheder til at bremse for deres kommunikation om bæredygtighed. Men det viser mere at de ikke helt har forstået hvad det indebærer, for man kan sagtens kommunikere lovligt omkring initiativer inden for bæredygtighed, hvis man gør det balanceret.
Regenerative tiltag kan give et boost til en virksomheds image, men marketing- og PR-teamet skal være yderst forsigtige med ikke bare at klistre “regenerativ” på produkterne som et nyt buzzword for at skabe opmærksomhed. Der skal være et oprigtigt engagement i at ændre virksomhedens drift og bidrage positivt til verden.
Bruges ordet “regenerativ” i markedsføringen, skal virksomheden kunne levere dokumentation for at den leverer en net-positiv effekt på klimaet, og det skal eksterne konsulenter bekræfte – typisk via en LCA (life cycle analysis).
Derimod er det er mere enkelt at kommunikere – fx i pressemeddelelser – at man har ambitioner om at fremdyrke regenerative tiltag i virksomheden og hvad de tiltag er. Så længe virksomheden er ærlig og har øje for de steder, hvor den måske skader miljø og klima – og også informerer om det.
Kommunikation omkring regenerative tiltag skal være transparente, ærlige og pålidelige. Virksomheder skal være i stand til at demonstrere, at de “walk the talk”. De skal kunne bevise, at de udfører de nødvendige handlinger og investeringer for at blive regenerative – især hvis det bruges i markedsføring.
Men hvordan bevises virksomhedens regenerative tiltag? Det gør det ved regelmæssigt at rapportere om fremskridt og resultater. Det kommer fremover typisk til at foregå via ESG-rapportering, der skal ske via årsregnskabet, hvor oplysningerne er lettilgængelige for interessenter og viser, hvordan virksomheden bidrager til at genopbygge og regenerere naturlige ressourcer og/eller sociale systemer.
Det er vigtigt at fremhæve, at overgangen til regenerativ drift er en langvarig proces, der kræver langsigtet forpligtelse. Virksomheder skal kommunikere, at de er forpligtet til at fortsætte deres regenerative indsats på lang sigt, selv når det bliver udfordrende.
Det betyder, at der på verdensplan indtil videre kun er tale om ganske få virksomheder, der reelt kan kalde sig regenerative.
At blive regenerativ er mere end bare et modeord eller en brandingstrategi. Det er en fundamental forandring i, hvordan virksomheder opererer og interagerer med verden omkring dem. For PR-teams betyder det en ændring i, hvordan virksomhedens handlinger og forpligtelser kommunikeres. Men med den rette tilgang kan regenerativ drift ikke kun forbedre virksomhedens image, men også bidrage positivt til verden, og dem der knækker koden til at gøre det med økonomisk fortjeneste, vil formentlig få enorm succes fremover.
Er du stadig i tvivl om hvad du må kommunikere om regenerative tiltag?
Så giv os et uforpligtende opkald på +45 4142 3635 eller skriv på mark@kempkjaer.dk, og så kan vi lede dig på vej. Vores ekspertise er PR og kommunikation, og vi vil måske involvere andre rådgivere, hvis problemstillingen rækker ud over vores felt.
https://kempkjaer.dk/wp-content/uploads/2023/07/Richard-Bell-Unsplash-scaled.jpeg17072560Mark Benfeldt Kjærhttps://kempkjaer.dk/wp-content/uploads/2023/03/KK_Logo_Color_Negativ-300x72.pngMark Benfeldt Kjær2023-07-10 08:37:002023-07-31 14:59:53Hvad er regenerativ forretning og hvordan kommunikeres det uden at det er greenwashing?
Men PR alene gør det ikke. Læs hvad Nordnet’s investeringsøkonom siger om det.
Vi bliver ofte spurgt af især højvækstvirksomheder, hvad ROI (return-on-investment) er på PR. Altså gevinsten. Tilbagebetalingen på det man investerer i PR.
Svaret afhænger selvsagt af konteksten. Alt efter virksomhed har PR vidt forskellig betydning. Men her i marts 2023 satte Per Hansen i Millionærklubben ord på:
Kommunikation er afgørende for aktiekursen og finansieringsmulighederne.
(Se link og citat nedenfor).
Og ja, det er en af de ROI-faktorer, vi plejer at nævne, og jeg er enig i, at ultimativt er aktiekursen den suverænt største faktor. Veleksekveret PR over 3-5 år kan forøge aktiekursen 5-10-20 gange. Det er for de fleste en temmelig vild ROI i fht hvad man investerer i PR.
Værditilvæksten skyldes især disse tre faktorer:
1) Mere hype om firmaet betyder, at flere er interesseret i at være medejere, og det driver kursen op. Ukendte virksomheder har sjældent flere interesserede købere.
2) Salg af virksomhedens produkter bliver nemmere: Flere vil gerne købe og til en højere pris, fordi det er en kendt virksomhed, som man stoler på og gerne vil forbindes med.
3) Dygtige medarbejdere tilvælger virksomheden, fordi den er kendt som en succes.
Skal vi så ikke bare skynde os at få noget omtale?
Værdien kommer ikke af presseomtale alene, det starter indefra.
God presseomtale skaber ikke i sig selv bedre produkter, god kundeservice, sunde værdier, bæredygtighed. Men det bliver måske nemmere at få folk til at performe og have hjertet med, når virksomheden er offentligt kendt for noget godt. Så man står op hver dag og glæder sig til at bidrage til det gode, som virksomheden står for.
Men hvis ikke man fortæller omverdenen om de gode ting, man gør, så er der ikke nogen der ved det, og så kommer værditilvæksten og den gode spiral ikke.
Vi kan også kalde det “branding” – og der skal man huske, at dit brand defineres ikke som det, du fortæller, men som den opfattelse, folk har. Hvis ikke der er overensstemmelse, skal du gøre en ekstra indsats.
Altså:
Hvis din virksomhed lever nogle gode værdier, leverer på et stærkt brand promise – og fortæller om det til verden – så kan du forvente en kraftig stigning i værdien af selskabet, når du skal rejse penge eller sælge i en exit.
Hvordan får man så god PR?
Alt er PR: Stillingsannoncer, Linkedinopslag, jeres annoncer, årsregnskabet, produktlanceringer – alt er PR og bør tænkes ind i PR og vice versa.
Proaktiv PR og god presseomtale skabes især ved:
– Medieomtaler af alt muligt, i erhvervsmedier, fagmedier, branchemedier etc.
– Linkedin / blog posts
– I udtaler jer som eksperter
– Debat / holdninger
PR handler ikke kun om flagskibsmedier som Børsen, JP og Berlingske. Tænk det ind overalt: Alt hvad I gør, sender et signal til omverdenen om, hvad I står for.
—
Kontakt Jakob på +45 4038 4586 eller skriv til jh@kempkjaer.dk, hvis I vil have hjælp til at komme ud med jeres budskaber – vi starter med at afklare strategi, muligheder og historier.
—
Og hvad var det så Per Hansen sagde?
Ifølge Nordnets investeringsøkonom Per Hansen, der d. 27. marts 2023 var i Millionærklubbens podcast, befinder vi os “i en verden hvor finansielle nyheder bliver slynget omkring sig med en hastighed vi ikke har set tidligere” med “rigtig meget momentumhandel, mange der køber dét, der stiger, og sælger dét, der falder, og så bliver det selvforstærkende”.
Når finansielle nyheder “slynges rundt med den hastighed (…) stiller det helt overordnet nogle ekstreme krav til ledelser og bestyrelser” (…) “for der er rigtig mange (…) som ikke forstår, at det er helt afgørende, at aktiekursen på ethvert tidspunkt, afspejler den (læs: selskabets) underliggende værdi, og hellere lidt over end lidt under. For hvis man lige pludselig kommer ud i en situation hvor man (læs: et analyseselskab) får lavet sådan en analyse, hvor nogen siger, at “her snyder I lidt på vægtskålen” eller andre ting, så kan det godt være, at det om 3, 6 eller 9 måneder bliver tilbagevist – men skaden er sket.
Det er derfor, hvis et selskab får brug for kapital, så skal aktiekursen være så høj som muligt – og aktiekursen skal afspejle de underliggende værdier. Og rigtig mange virksomheder forstår det simpelthen ikke, og ledelserne og bestyrelserne forstår desværre for lidt af det. Og der er jeg lidt nervøs for at vi ikke – når vi på samme tidspunkt ser nogen, der bliver lidt mere aggressive i deres kommunikation – ser et kompetenceløft fra ledelser og bestyrelser, som godt ved, at det her kun styrker behovet for at være meget skarp.”
https://kempkjaer.dk/wp-content/uploads/2023/06/IMG20230629202919.jpg8241200Jakob Hessellundhttps://kempkjaer.dk/wp-content/uploads/2023/03/KK_Logo_Color_Negativ-300x72.pngJakob Hessellund2023-06-29 18:31:442023-11-23 08:52:25Hvad er return-on-investment på PR? Højere aktiekurs. Siger Per Hansen.
Der findes adskillige fonde og støtteordninger, som danske virksomheder kan søge til akiviteter, der giver en grønnere og mere bæredygtig verden. Med listen nedenfor finder du en oversigt over tilskud til grønne projekter.
Virksomheder kan med fordel søge fonde, fordi man udover økonomisk støtte og finansiering til projekter kan få adgang til viden, ekspertise og netværk, som kan hjælpe med at udvikle og implementere grønne projekter mere effektivt.
Endelig kan støtte fra fonde også give en øget synlighed og troværdighed, og det kan styrke virksomhedens omdømme og image.
Vi har samlet en række af de vigtigste her. Listen er lang, så vi tager forbehold for, at nogle kan være forældede eller linket er forkert.
Opdateret 12. juni 2023. Skriv til os, hvis der mangler noget, eller noget skal ændres.
Hjælp til fondsansøgninger? Det kender vi nogen der er rigtig gode til. Skriv til os, så sender vi dig videre til de rette.
Listen: Tilskud og støtte til grønne projekter
Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO)
Et resultat af fusionen af de statslige organer Vækstfonden, Danmarks Eksportkredit og Den Grønne Investeringsfond, for at skabe en fond med endnu stærkere muskler. De siger, at de er danske virksomheders fælles indgang til risikovillig statslig finansiering, der arbejder for at understøtte de erhvervssucceser, som kan gøre Danmark rigere og verden grønnere.
Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP): MUDP er en tilskudsordning, der støtter udvikling og demonstration af nye miljøteknologier og -løsninger i Danmark. Programmet har fokus på at fremme innovation og bæredygtighed i virksomheder og samfundet som helhed.
Danmarks Grønne Investeringsfond: Fonden er nu lagt sammen med Vækstfonden og EKF Danmarks Eksportkredit (se under EIFO) er en statslig fond, der støtter investeringer i grønne teknologier og projekter i Danmark. Fonden har til formål at fremme den grønne omstilling i Danmark og kan eksempelvis støtte virksomheder, der udvikler og implementerer bæredygtige energiløsninger.
Innovationsfonden: Innovationsfonden støtter forskning og innovation i danske virksomheder og forskningsinstitutioner. Fonden har en række programmer, der kan støtte virksomheder med fokus på klima og miljø, herunder bl.a. energi- og miljøteknologier samt industriel forskning og udvikling. Se blandt andet programmerne Missionsbooster, Innobooster og Innofounder.
RealDania: RealDania er en filantropisk organisation, der støtter projekter og initiativer, der kan gøre Danmark til et bedre sted at leve og arbejde. Organisationen har bl.a. fokus på bæredygtighed og klima og kan støtte virksomheder, der arbejder med grøn omstilling og bæredygtig udvikling.
Klimafonden: Klimafonden er en privat fond, der støtter initiativer og projekter, der kan reducere CO2-udledningen og fremme bæredygtighed. Fondens formål er at bidrage til den grønne omstilling og kan eksempelvis støtte virksomheder med finansiering af grønne projekter.
Danmarks Grønne Fremtidsfond blev i 2020 vedtaget på Finansloven til at støtte national og global grøn omstilling, herunder udvikling og udbredelse af teknologier, omlægning af energisystemer til vedvarende energi, lagring og effektiv anvendelse af energi mv. og fremme af global eksport af grøn teknologi, særligt inden for vind.
Miljø- og klimateknologi 2022 har til formål at reducere miljøpåvirkningen fra den primære jordbrugsproduktion. Derudover har ordningen ét indsatsområde med formålet at forbedre dyrevelfærden.
Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP): Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) støtter innovative projekter, som fremmer grøn og økonomisk bæredygtighed inden for landbrug, fiskeri, akvakultur og fødevareindustri. GUDP er ledet af en ministerudpeget bestyrelse, og medlemmerne er erhvervsfolk fra hele fødevaresektoren. Programmet hører under Landbrugsstyrelsen i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Arkaia er en uafhængig impact-investor og udvikler, der fremmer innovation inden for bæredygtig og resilient mad til verden gennem forskningsbevillinger, venturekapital og udvikling.
KR Foundation støtter projekter, der har positive virkninger på klimaet og miljøet og støtter projekter, hvor hverken regeringer eller markedsaktører har incitamenter til at handle. KR Foundation’s bevillinger varierer typisk fra DKK 2m til DKK 5m med en varighed på op til ca. 3 år. I øjeblikket er de nuværende prioritetstemaer at frasige sig fossile brændstoffer og geninvestere i bæredygtighed og at eliminere subsidier til fossile brændstoffer. De modtager ikke uopfordrede ansøgninger.
Oversigt over alle støtteordninger indenfor vedvarende energi og ny teknologi på energiområdet.
Bl.a. EUDP-programmet (https://ens.dk/ansvarsomraader/forskning-udvikling/eudp), der er en støtteordning fra Energistyrelsen, der støtter udvikling og demonstration af nye energiteknologier. Programmet kan støtte virksomheder med finansiering af projekter inden for vedvarende energi, energieffektivitet og integration af energisystemer.
Statens Tilskudspuljer: Staten har forskellige støtteordninger, som også kan findes via statens-tilskudspuljer.dk, hvor man kan søge på eksempelvis “grøn”, og finde flere muligheder. Det styres af Økonomistyrelsen.
Teknologiudvikling: Teknologiudvikling.dk er en privat portal, der blev grundlagt for at gøre et uigennemsigtigt marked for offentlige støtteordninger mere tilgængeligt for erhvervslivet. Det er en gratis tjeneste, der samler informationer om støtteordninger, og du kan få overblik over deadlines.
European Innovation Council (EIC): EIC støtter innovative projekter og virksomheder i EU ved at tilbyde finansiering og rådgivning. Der er også muligheder for at søge om finansiering til projekter, der fremmer bæredygtige teknologier og løsninger.
EU’s Life-program: EU’s Life-program støtter initiativer og projekter, der bidrager til miljøbeskyttelse, naturbevarelse og bæredygtig udvikling. Programmet kan eksempelvis støtte virksomheder med finansiering af innovative miljøteknologier og løsninger.
Horizon Europe: Horizon Europe er det største EU-program for forskning og innovation og tilbyder finansiering til innovative projekter, der kan bidrage til den grønne omstilling. Programmet støtter også partnerskaber mellem virksomheder, forskningsinstitutioner og andre organisationer.
European Investment Bank: European Investment Bank (EIB) er den offentlige bank for EU og tilbyder finansiering til investeringer i projekter, der kan bidrage til bæredygtig udvikling og klimamål. EIB kan støtte virksomheder med lån, garantier og andre finansielle instrumenter.
European Investment Fund (EIF): EIF er en del af Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og støtter finansiering af små og mellemstore virksomheder (SMV’er) og innovative start-ups i EU. EIF har også programmer, der fokuserer på miljøvenlige og bæredygtige projekter.
Interreg Europe: Interreg-programmet støtter tværnationale, transregionale og interregionale samarbejdsprojekter inden for en række temaer, herunder miljø og bæredygtighed. Programmet kan give finansiering til projekter, der fremmer en grøn og bæredygtig økonomi.
European Energy Efficiency Fund (EEEF): EEEF støtter energieffektivitetsprojekter og projekter inden for vedvarende energi, der kan reducere CO2-udledninger. Fonden fokuserer især på projekter i Central- og Østeuropa, men danske virksomheder kan også søge.
European Sustainable Development Fund Plus (ESDF+): ESDF+ finansierer projekter, der bidrager til bæredygtig udvikling i EU og andre lande. Fonden støtter især projekter, der fremmer miljøbeskyttelse og klimaaftryk.
European Maritime and Fisheries Fund: European Maritime and Fisheries Fund (EMFF) er en fond, der støtter den maritime sektor i EU og bidrager til bæredygtig udvikling og beskyttelse af havmiljøet. Fondens fokusområder omfatter bl.a. bæredygtig fiskeri, akvakultur og marin miljøbeskyttelse. EMFF kan støtte virksomheder inden for den maritime sektor med finansiering af grønne projekter og innovation.
European Social Fund Plus (ESF+): ESF+ støtter projekter, der sigter mod at forbedre beskæftigelsen og social inklusion i Europa. Der er også muligheder for at søge om finansiering til projekter, der fremmer grøn og bæredygtig vækst.
European Fund for Regional Development (ERDF): ERDF støtter udvikling af regioner i EU og investerer i projekter, der kan skabe økonomisk vækst og jobskabelse. Der er også muligheder for at søge om finansiering til projekter, der bidrager til bæredygtig byudvikling og grønne teknologier.
https://kempkjaer.dk/wp-content/uploads/2023/06/Groenne-fonde-scaled.jpg14692560Mark Benfeldt Kjærhttps://kempkjaer.dk/wp-content/uploads/2023/03/KK_Logo_Color_Negativ-300x72.pngMark Benfeldt Kjær2023-06-12 17:35:132023-11-23 11:57:49Fonde der giver støtte og tilskud til grønne projekter – Danmark og EU
Vi skrev i marts 2023 en kronik i Børsen om, at det er godt der bliver strammet op omkring greenwashing, men at der er problemer i måden det bliver gjort på.
Forbrugerombudsmanden har det seneste år flere gange udtalt konkret kritik af navngivne virksomheder for at vildlede forbrugere med “grønne udsagn” i deres markedsføring. Ingen af virksomhederne er kunder hos os, men vi mener at der er skabt en uheldig situation, som hverken gavner klima eller forbrugere.
Retningslinjerne fra Forbrugerombudsmanden om greenwashing betyder, at erhvervslivet har fået et de facto forbud mod at bruge ordet “bæredygtig”, med mindre man har uvildig dokumentation fra en tredjepart på, at man lever op til en meget stram definition af ordet “bæredygtig”. Og det er tæt på umuligt.
Men kritikken er ikke fulgt op af politianmeldelser fra Forbrugerombudsmanden, og derfor hersker der en usikker retstilstand. For hvad nu hvis domstolene har en anden forståelse af ordet end Forbrugerombudsmanden? Og ikke vurderer at det er vildledning, fordi den gængse opfattelse af ordet hos Hr. & Fru Danmark ikke er lige så snæver? Det bør afklares, så alle kan komme videre.
Især problematisk internationalt
Desuden stiller det danske virksomheder dårligt i forhold til deres internationale markedsføring, for hvis danske virksomheder underlægger sig et regelsæt, som deres udenlandske konkurrenter ikke skal efterleve, så giver det en konkurrencesvaghed. Og vi tror ikke Forbrugerombudsmanden reelt kan stille noget op hvis f.eks. Wish hævder at en plastikdims er super bæredygtig.
Vi har brug for klare regler, så de, der gør noget godt, tør at kommunikere om det. Imidlertid kan man sagtens kommunikere om sine grønne initiativer – så længe man har styr på sin dokumentation og fakta.
Det hjælper vi vores kunder med, både i Danmark og internationalt.
Læs mere om hvordan vi laver kommunikation for teknologi, der hjælper verden til at blive et bedre sted – det vi kalder impact-teknologi.
https://kempkjaer.dk/wp-content/uploads/2023/03/Boersen-kronik-blog-PR-baeredygtighed.jpg13822000Jakob Hessellundhttps://kempkjaer.dk/wp-content/uploads/2023/03/KK_Logo_Color_Negativ-300x72.pngJakob Hessellund2023-03-31 18:28:312023-08-01 13:15:39Kronik om greenwashing i Børsen
Som eksperter i tech-branchen blev Kemp & Kjær interviewet af Kommunikationsforum om, hvad det betyder for Google, at lanceringen af deres kunstige intelligens, Bard, bød på fejl i første forsøg under demonstrationen.
Det betød store fald i Googles aktiekurs, for Google føler sig presset på eksistensen af ChatGPT. Ikke mindst fordi Microsoft er i fuld gang med at integrere ChatGPT på deres egen søgemaskine, Bing, hvilket Google frygter vil resultere i brugerflugt.
Google’s “Nokia-moment”?
Bings globale markedsandel er 9 procent. Google sidder på flæsket med 84 procent – men alle troede også, at Nokia var urørlige tilbage i 2007, før Apple og iPhonen vendte op og ned på det hele.
“Brøleren med fejlen skal Googles brugere nok tilgive dem, og aktiekursen kan vende tilbage. Men det kræver formentlig at de formår enten at forbedre Bard, så den laver markant færre fejl, eller lancerer et innovativt alternativ, der kan holde brugerne på Google”, vurderer Mark Benfeldt Kjær, partner i Kemp & Kjær.
Læs hele interviewet på Kforum: Google har tabt 700 mia. kr. på AI flop-lancering:
https://kempkjaer.dk/wp-content/uploads/2023/02/MarkKforum-om-Bard-2.jpg6491200Jakob Hessellundhttps://kempkjaer.dk/wp-content/uploads/2023/03/KK_Logo_Color_Negativ-300x72.pngJakob Hessellund2023-02-10 12:45:402023-02-10 13:14:05Google’s Bard-brøler: Mark fra Kemp & Kjær uddyber konsekvenserne i interview i Kforum
Face-to-face-møder er stadig det bedste, selvom lockdown rykkede rigtig mange møder over på video. Varmen i Dubai kan i hvert fald ikke transmitteres via Zoom, og vi nød to dage i selskab med kollegaer fra GlobalCom PR Network.
I oktober mødte vi en række af de mere end 80 bureauer, der ligesom os er medlem af GlobalCom PR Network, på den årlige konference, som denne gang blev holdt i Dubai.
https://kempkjaer.dk/wp-content/uploads/2022/11/KempKjaer-GlobalCom-Dubai-IMG20221021153314-e1667304233883.jpg6511200Jakob Hessellundhttps://kempkjaer.dk/wp-content/uploads/2023/03/KK_Logo_Color_Negativ-300x72.pngJakob Hessellund2022-11-01 11:53:452023-07-31 14:55:11Global PR? Basics er det samme
