Kronik om greenwashing i Børsen

Vi skrev i marts 2023 en kronik i Børsen om, at det er godt der bliver strammet op omkring greenwashing, men at der er problemer i måden det bliver gjort på.

Forbrugerombudsmanden har det seneste år flere gange udtalt konkret kritik af navngivne virksomheder for at vildlede forbrugere med “grønne udsagn” i deres markedsføring. Ingen af virksomhederne er kunder hos os, men vi mener at der er skabt en uheldig situation, som hverken gavner klima eller forbrugere.

Retningslinjerne fra Forbrugerombudsmanden om greenwashing betyder, at erhvervslivet har fået et de facto forbud mod at bruge ordet “bæredygtig”, med mindre man har uvildig dokumentation fra en tredjepart på, at man lever op til en meget stram definition af ordet “bæredygtig”. Og det er tæt på umuligt.

Men kritikken er ikke fulgt op af politianmeldelser fra Forbrugerombudsmanden, og derfor hersker der en usikker retstilstand. For hvad nu hvis domstolene har en anden forståelse af ordet end Forbrugerombudsmanden? Og ikke vurderer at det er vildledning, fordi den gængse opfattelse af ordet hos Hr. & Fru Danmark ikke er lige så snæver? Det bør afklares, så alle kan komme videre.

Især problematisk internationalt

Desuden stiller det danske virksomheder dårligt i forhold til deres internationale markedsføring, for hvis danske virksomheder underlægger sig et regelsæt, som deres udenlandske konkurrenter ikke skal efterleve, så giver det en konkurrencesvaghed. Og vi tror ikke Forbrugerombudsmanden reelt kan stille noget op hvis f.eks. Wish hævder at en plastikdims er super bæredygtig.

Vi har brug for klare regler, så de, der gør noget godt, tør at kommunikere om det. Imidlertid kan man sagtens kommunikere om sine grønne initiativer – så længe man har styr på sin dokumentation og fakta.

Det hjælper vi vores kunder med, både i Danmark og internationalt.

Læs mere om hvordan vi laver kommunikation for teknologi, der hjælper verden til at blive et bedre sted – det vi kalder impact-teknologi. https://kempkjaer.dk/services/pr-for-impact-teknologi/

Læs kronikken på Børsen her:  https://borsen.dk/nyheder/opinion/usikker-retstilstand-om-greenwashing

Google’s Bard-brøler: Mark fra Kemp & Kjær uddyber konsekvenserne i interview i Kforum

Som eksperter i tech-branchen blev Kemp & Kjær interviewet af Kommunikationsforum om, hvad det betyder for Google, at lanceringen af deres kunstige intelligens, Bard, bød på fejl i første forsøg under demonstrationen.

Det betød store fald i Googles aktiekurs, for Google føler sig presset på eksistensen af ChatGPT. Ikke mindst fordi Microsoft er i fuld gang med at integrere ChatGPT på deres egen søgemaskine, Bing, hvilket Google frygter vil resultere i brugerflugt.

Google’s “Nokia-moment”?

Bings globale markedsandel er 9 procent. Google sidder på flæsket med 84 procent – men alle troede også, at Nokia var urørlige tilbage i 2007, før Apple og iPhonen vendte op og ned på det hele.

“Brøleren med fejlen skal Googles brugere nok tilgive dem, og aktiekursen kan vende tilbage. Men det kræver formentlig at de formår enten at forbedre Bard, så den laver markant færre fejl, eller lancerer et innovativt alternativ, der kan holde brugerne på Google”, vurderer Mark Benfeldt Kjær, partner i Kemp & Kjær.

Læs hele interviewet på Kforum: Google har tabt 700 mia. kr. på AI flop-lancering:

https://www.kommunikationsforum.dk/artikler/Bard-svarede-forkert

Eksempler på Kemp & Kjær som ekspertkilde:

Rebranding-interview: Hansens Flødeis ændrer navn til Hansens

Jakob guider til at sige “undskyld” i Loud (snart 24Syv)

Kemp & Kjær i ekspert-interview om DanBred-sagen

Global PR? Basics er det samme


Face-to-face-møder er stadig det bedste, selvom lockdown rykkede rigtig mange møder over på video. Varmen i Dubai kan i hvert fald ikke transmitteres via Zoom, og vi nød to dage i selskab med kollegaer fra GlobalCom PR Network. 

I oktober mødte vi en række af de mere end 80 bureauer, der ligesom os er medlem af GlobalCom PR Network, på den årlige konference, som denne gang blev holdt i Dubai.

Læs mere

Rebranding-interview: Hansens Flødeis ændrer navn til Hansens

Kemp & Kjær blev ringet op af Politiken, der ønskede interview i forbindelse med at Hansens Flødeis skiftede navn til Hansens. 

Jeg blev interviewet om hvad det betyder, når et brand skifter navn, hvad der virker og ikke virker, samt hvilke overvejelser man bør gøre sig inden, for ikke at risikere at tabe den eventuelle goodwill, der allerede ligger bag ens gamle brand-navn.

Interviewet kunne efterfølgende læses i Politiken:

Sjældne navneskift: »Jeg bruger mange ressourcer på at sige det, når jeg tager telefonen« (Politiken, 16. Apr. 2022)

Lad være, hvis du kan!

Bottom line er: Lad være med at skifte navn, hvis du kan. Det koster umiddelbart en masse kendskab og en masse kræfter til rebranding, og hvis du fortryder, så er det dyrt at skifte tilbage eller vælge et nyt. Og det signalerer “slinger i valsen”.

Hvis man så vælger nyt navn, er det vigtigt at have sikret sig de vigtigste domænenavne, så virkomsheden er nem at finde på internettet, og så den ikke bliver forvekslet med andre. Det kan blive dyrt, hvis man glemmer det i processen.

Et succesfuldt og meningsfuldt skift er f.eks. DONG til Ørsted (man forbinder næsten ikke Ørsted med DONG i dag, fordi de også skiftede overordnet strategi).

Medietræning med Kemp & Kjær

Er medietræning virkelig nødvendigt?

Det hurtige svar er nej. Det er ikke nødvendigt, hvis du er et naturtalent, forstår journalisternes tankegang, aldrig bliver nervøs og er fuldstændig bevidst om, hvad du vil sige i de 15 sekunders taletid, som du måske får i et tv-indslag. 

Medietræning med Kemp & Kjær

Det er bare sådan, at de færreste af os er naturtalenter – og her kommer medietræning ind i billedet. Skuespillere, politikere og fodboldspillere øver og træner for at kunne levere en toppræstation. Og det samme kan du gøre. Lidt forenklet kan man sige det på den her måde: Du starter med at forstå spillereglerne, og så går du i gang med at træne.

De fleste talspersoner i virksomheder, fx ledere og specialister, har en helt anden baggrund og faglighed end journalisterne. Med medietræning får du hjælp til at håndtere en interview-situation, så både du og journalisten får mest muligt ud af interviewet. Her er en kort gennemgang af de hyppigste spørgsmål:

  • Hvordan foregår medietræning?
  • Hvordan forbereder jeg mig på et kritisk interview?
  • Hvordan forbereder jeg mig på et ekspertinterview?
  • Kan jeg få spørgsmålene på forhånd?
  • Kan jeg rette i mine citater?

Hvordan foregår medietræning?

Man kan godt gå lidt i panik, når en journalist pludselig ringer og stiller spørgsmål, for hvad er journalisten egentlig ude på? Med medietræning kommer du tættere på at forstå den journalistiske tankegang og arbejdsvilkårene i medierne.

En kvalificeret medietræning vil både give dig redskaber til at håndtere et uventet opkald fra en journalist, selve interview-situationen og dine muligheder for efterfølgende at påvirke artiklen/indslaget. Der er altså et før, under og efter interviewet, som kan forberedes og trænes. Medietræning skal tage udgangspunkt i lige præcis dit behov, og det kan fx indeholde:

  • Træning i det opklarende telefon-interview.
  • Træning i at give en god skriftlig kommentar, som kan gå direkte i avisen.
  • Træning i interview-positioner, som henholdsvis part, case eller ekspert.
  • Træning i interview til elektroniske medier, hvor taletiden er kort.

Det vigtigste er, at du får den træning, som skal til for, at du kan føle dig tryg og klar til at gå ”på”, når muligheden opstår.

Hvordan forbereder jeg mig på et kritisk interview?

Vi har alle set eksempler på ”skurke”-interviews på tv, hvor den ”skyldige” interviewperson trænges op i en krog af den barske journalist med sylespidse afslørende spørgsmål. Men sådan foregår det langt fra altid.

Der er mange former for kritiske interviews, og det er en vigtig del af medietræningen at have styr på, hvad du kan gøre, før du vælger at stille op til et kritisk interview.

Her spiller medietræning sammen med din forståelse af krise-kommunikation og issue management, og derfor vil medietræning i den sammenhæng også handle om at afklare dine/virksomhedens budskaber på baggrund af en vurdering af sagens indhold og konsekvenser. Kritiske interviews kan fx trænes i en konkret interview-situation, som filmes og efterfølgende evalueres, så du ved, hvordan du fremstår på skærmen.

Hvordan forbereder jeg mig på et ekspertinterview?

Som ekspert vil en forberedende medietræning tage udgangspunkt i en afklaring af:

  • Hvorfor vil du gerne i medierne?
  • Hvilke offentlige samtaler vil du gerne være med til at kvalificere?
  • Hvilke medier vil du være til stede i?
  • Hvor meget tid kan du afsætte, og hvornår kan du være til rådighed?
  • Hvor enkelt kan du sige tingene uden at gå på kompromis med din faglighed?

Som ekspert eller analytiker på et område giver det ofte god mening at stille op til interview. Men der er stor forskel på, om du taler til læserne af et fagblad eller læserne af et tabloidmedie.

I den journalistiske værktøjskasse er eksperter vigtige kilder, når emner skal sættes i perspektiv og analyseres. Der er stor troværdighed forbundet med rollen som ekspert, og det kan give en god eksponering, men der er også udfordringer i rollen. En afklaring af mål og ekspertområde er vigtig, men også omfang, for det kan tage meget af din arbejdstid at stå til rådighed for journalister. De mest citerede eksperter bliver brugt, fordi de forstår at formulere noget kompliceret klart og enkelt, og fordi de rent faktisk er kapaciteter på deres område.

Kan jeg få spørgsmålene på forhånd?

Nej, du skal ikke forvente at få alle spørgsmål på forhånd, og det hænger sammen med, at et interview er en dynamisk proces, som udvikler sig alt efter, hvad du svarer, og alt efter om journalisten har brug for at få uddybet noget.

Men du kan godt forvente at få at vide, hvad journalistens vinkel på historien er (altså hvilken del af emnet, journalisten vil fokusere på). Når journalisten kontakter dig, er det naturligt, at du spørger ind til:

  • Hvad vil du gerne have, at jeg udtaler mig om?
  • Hvem medvirker ellers i artiklen/indslaget?
  • Hvad er din deadline?

Få en snak med journalisten om formen og emnet, før interviewet går i gang. Og spørg ind til fakta. Har journalisten noget data, som historien bygger på? Spørg, om du kan se det/få det tilsendt, så du kan forberede dig på emnet. Det er en bedre tilgang end at forlange spørgsmålene udleveret på forhånd.

Kan jeg rette i mine citater?

Det er normalt på de fleste medier, at du kan få tilsendt dine egne citater til godkendelse, før de bliver trykt. Her har du mulighed for at rette fakta og misforståelser. Du skal ikke regne med, at du kan trække store dele tilbage, fordi du pludselig har fortrudt, at du medvirkede, men der er som regel altid plads til at få nuanceret dine budskaber. Og den mulighed skal du bruge.

Du kan ikke regne med at få hele artiklen til gennemlæsning, men nogle gange har journalisten det ok med at sende dig den samlede tekst, hvis det fx giver mening, at du tjekker fakta. Jo mere teknisk eller kompliceret stoffet er, jo mere kan det give mening, at du ser, hvilken sammenhæng dine citater indgår i, før artiklen udkommer. Husk, at journalister ikke er interesserede i at lave fejl eller at citere dig for noget, som du ikke mener. Derfor er det vigtigt, at du før interviewet gør dig klart, hvad du kan stå inde for, og hvad dine budskaber er.

Flere PR- & kommunikationsråd

8 tips der tiltrækker de bedste medarbejdere

SoMe-guide: Sådan får du ekstra værdi ud af presseomtaler

Medspillere i medierne: Hvordan aktiverer du dem?

Jakob guider til at sige “undskyld” i Loud (snart 24Syv)

Undskyld? Ja, det ender jeg med selv at sige efter tre kvarter!

Jeg har i dag været i Radio Loud i et sobert kloge-Åge-program, “Kogepunktet” med Filiz Yasar, sammen med Kim Ege Møller fra Rhetorica, for at diskutere “undskyldningen” som kommunikationsfænomen. Det er på den tragiske baggrund af MeToo-dokumentaren om TV2 (se den!) på Discovery+.

Vi fortsætter snakken onsdag, hvor vi skal kommentere den seneste udvikling jf. Berlingskes interview i aften med BT’s chefredaktør Michael Dyrby. Onsdag deltager Lisa Storm Villadsen, professor i kommunikation på Københavns Universitet, Henrik Kragelund, ejer af Shitstormdoktor.dk og Lawand Hiwa Namo, debattør.

Her er tre pointer fra i dag, som kan sikre, at din undskyldning gør så meget godt som muligt – og samtidig begrænser dit eget ansigtstab, sikrer at den krænkede oplever reel empati, og sikrer at du kan opnå (en vis) tilgivelse.

Hvordan får man tilgivelse?

– Gå i åben, lyttende dialog med det samme, hvis nogen siger til dig, at de er krænkede eller sure på dig og din virksomhed. Det øger chancen for at afmontere kritikken og få sagt oprigtigt undskyld, eller måske bare at få opklaret en misforståelse.

– Hvis der er det mindste behov for at sige undskyld, så gør det ASAP. Jo mere du skal drives hen til undskyldningen, jo mindre oprigtig vil undskyldningen virke, og jo mindre får du af tilgivelsen, som er en mulighed efter den gode undskyldning.

– Tag konsekvensen. Betal erstatning. Accepter fyring, byretsdom – eller sørg for reelt at forbedre den proces i din virksomhed, der var problemet, og vis det konkret til den/de krænkede. Ellers kommer undskyldningen til at virke hul.

Pas på med offerkortet!

Hvis du vil spille offerkortet i stedet for at sige undskyld, så skal du helst BÅDE have retten på din side OG sympatien hos flertallet af “publikum”. Hvis ikke du har ret, så vil sympatien typisk forsvinde, når det hele foldes ud. Og det sker!

Principperne gælder også i personlige og private forhold …

1000-kr-spørgsmålet er så: Når det er nu er SÅ nemt og rart at sige undskyld hurtigt, hvorfor kommer den hurtige undskyldning så ikke altid?

En del af svaret er, at det tager lang tid for folk at erkende, at de har begået en fejl. Især magtfulde og succesfulde mennesker kan ofte ikke se egne fejl og nægter at tabe ansigt. Det var også en af mine pointer i dag, og hvis man vil læse en beretning, der understreger dét, så læs Dyrbys interview på Berlingske.dk.

Hør indslaget fra d. 7. december her:

https://open.spotify.com/episode/2jIATg6E0l1hYMruzeuqOa

Og indslaget fra d. 8. december:

https://open.spotify.com/episode/77d8bRf0daLikZVBuXaiYx

Kemp & Kjær i ekspert-interview om DanBred-sagen

Kemp & Kjær blev ringet op af Jyllands-Posten for at udtale sig om den krise i Landbrug & Fødevarer, der blev kaldt Danbred-sagen.

Jeg blev interviewet for at give indblik i hvordan Landbrug & Fødevarer har håndteret kommunikationen omkring sagen, og hvad det kan betyde for fremtiden.

Interviewet kunne efterfølgende læses i Jyllands-Posten, Finans og Agriwatch under samme overskrift:

“Griseformand slår kontra på angreb fra fratrådt landbrugsdirektør: Hun stod selv i spidsen for håndtering af chikanesag”

Læs historien her: 

Jyllands-Posten, 3. nov. 2021

Finans.dk, 3. nov. 2021

Agriwatch, 3. nov. 2021

Undgå offentlige slagsmål!

Rent kommunikativt er det aldrig godt med et slagsmål i offentligheden, så det gælder om at få stoppet den slags så hurtigt som muligt. Så længe en uenighed bliver ved med at være synlig, kan det give bagslag for en organisation.

Uanset hvad der er sket i virkeligheden, vil offentligheden danne sit eget billede ud fra mediedækningen og huske situationen ud fra egne eksisterende fordomme. I dette tilfælde, hvor #MeToo-debatten var på sit højeste, ville de fleste formentlig se Anne Arhnung som en enlig kvinde blandt mange mænd, der sagde op i protest over en mandsdomineret kultur. 

Efter et offentligt slagsmål gælder det om hurtigst muligt at få styr på sin organisation internt, så lignende situationer ikke bliver vist frem i medierne i fremtiden, hvor folk så genbekræftes i deres negative opfattelse af organisationen. Ellers vil krisen være som et spøgelse, der kan hjemsøge dit brand igen og igen.

Jakob L. Falhof ny associeret partner i Kemp & Kjær

Vi bød 1. maj velkommen til Jakob L. Falhof. 

Jakob F. kommer med solid erfaring som både tidligere nyhedsredaktør på Bo Bedre, og som kommunikationskonsulent for en række virksomheder og organisationer.

Hos Kemp & Kjær skal han både hjælpe vores eksisterende kunder og får ansvar for vores arbejde med premium design brands. 

Trine Jakobsen ansat i Kemp & Kjær

Trine Jakobsen startede i april hos Kemp & Kjær.

Det skrev de om på Bureaubiz:

https://bureaubiz.dk/navn/navnenyt-uge-20/ 

Vi er glade for at Trine er startet og hun kommer til at bidrage til en bred vifte af vores kunder. Du kan læse om hendes solide erfaring og skarpe profil her:

Vi søger PR-konsulent og potentiel partner (afsluttet)

Erfaren PR-konsulent søges, som har lyst til at være med til at bygge et bureau op. Du får stor indflydelse på, hvordan vi og du selv arbejder, og du skal være med til at vokse bureauet fra 3 til 10 konsulenter.

Du skal brænde for både tech-PR og stakeholder-PR, og elske at arbejde med internationale kunder.

Vi hyrer en ny konsulent, fordi vi har for travlt til både at vokse og levere med den kvalitet, som vi vil.

Vores vækst er bakket op af et solidt kapitalberedskab, som du kan høre mere om, når vi snakker sammen.

Vi er hhv. en vestjyde og en nordjyde, som har slået sig ned i København for længe siden, og som har bedrevet PR sammen i over seks år.

Vores kunder (og vi) hævder, at vi kombinerer jysk temperament & fornuft med akademisk indsigt, nyhedsnarkomani og solid forståelse for vores kunders forretning. Det bedste af to-tre-fire verdener. Det spor skal vi fortsætte ad – men jysk ophav er ikke et krav, tværtimod.

NB: Vi har tidligere haft et par gode medarbejdere, som gjorde det rigtig godt, men vi havde ikke nok arbejde til dem, da corona lukkede en række kunders aktiviteter. Vi har lært en masse af det, vundet en række nye kunder, og er nu klar til at kickstarte en ny vækstrejse.


Din rolle

  • Du kan udfylde alle roller fra betroet, strategisk rådgiver, over pitchende presse-pusher til fingerfærdig & finurlig skribent.
  • Du kan skrive pressepitches, pressemeddelelser, artikler og kronikker.
  • Du er skarp, seriøs og empatisk, når du dagligt er på telefonen med journalister på vegne af vores kunder.
  • Du skal interviewe interessenter, navigere i holdninger, udvinde knivskarpe citater.
  • Du rådgiver kunden om det bedste PR-træk lige nu, laver strategi, og kommer med kreative ideer til, hvordan man skaber mere PR, når historierne ikke står i kø hos kunden.
  • Du skal skabe resultater – ofte på et stramt tidsbudget.
  • Du forstår betydningen af gode pressebilleder og har IKKE ambitioner om at tage dem selv.
  • Nu & da skriver du et nyhedsbrev eller en Linkedin-post eller en annoncetekst for kunder.
  • Og hvis du vil, så må du gerne bruge noget arbejdstid på at skabe din egen profil som kommunikationsrådgiver via blogs, video, og sociale medier – hvad der virker for dig.
  • Vigtigst af alt: Du skal bidrage til vores vækst, til at skabe et stærkt bureau, og være med til at udvikle, hvordan vi arbejder.


Din profil:

  • Du har arbejdet mindst tre år på et PR-bureau (praktiktid tæller ikke med).
  • Hvis du selv kommer med omsætning, aftaler vi en partnermodel for det.
  • Du har lavet tech-PR, B2B, organisationer, samt andet, som har inspireret dig og udvidet din palette.
  • Du kan både skrive og pitche.
  • Du kan tænke strategisk.
  • Perspektiv: Du vil gerne være med til at bygge et mellemstort, specialiseret PR-bureau.
  • Du har skabt resultater – og du kan bevise det.
  • Du er serviceminded og samarbejdende: Vi kæmper hårdt for vores søde & innovative kunder hver dag, og vi tager over for hinanden, når vi har travlt.


Det her vil du møde hos os, og du skal kunne se dig selv i det:

  • Vi har sunde værdier, og vi lever dem. Det handler bl.a. om, at vi ikke laver “pistol-PR”: En uinteressant historie er værdiløs, selvom den står i Børsen.
  • Vores kunder er et større antal SMV’er, enkelte store virksomheder, flere internationale virksomheder, enkelte organisationer. Vi behandler dem lige respektfuldt, uanset størrelse.
  • PR for tech-virksomheder og stakeholder-PR for organisationer er ting, som vi får tiden til at gå med.
  • Vi arbejder også for internationale kunder og har netværk blandt bureauer i en lang række lande.
  • Vores værdier inkluderer “transparens”, både overfor vores kunder og internt. Dvs. du kan give og modtage feedback på en konstruktiv måde, og du kan klare, at kunderne ved hvad du laver.
  • Vi har kontor i et småhipt kontorfælleskab, der ligger i et fredeligt kvarter ved Lokomotivværkstedet, som er på vej til at blive det næste lækre byområde i Kbh. Kontoret har gamle plankegulve og er topmoderne indrettet, og hele området er pt. lidt industrielt. Kaffen er sublim og selvbetjenes på en gigantisk café-maskine.
  • Vi har desuden et ret grundigt IT-setup, hvor noget er godt, og noget kan forbedres. Og det bliver løbende udviklet.
  • Vi arbejder typisk på kontoret, men vi tager gerne hjemmearbejdsdage. Videomøder har været en integreret del af hverdagen for os i fem år, både internt og med kunder.
  • Derudover har vi generelt godt humør, elsker at diskutere nyheder, erhvervsliv og politik, havde et glimrende andet halvår af 2020 – og et vækstpotentiale, som du skal være med til at indfri.
Arbejdstiden er fuld tid, og der er ingen forventninger om massivt overarbejde. Lønnen afhænger af den værdi, du kan skabe for bureauet.

Første samtale vil nok være online, men vi ansætter ikke uden at have haft mindst ét fysisk møde.

Send din ansøgning og CV til jh@kempkjaer.dk.

Vi indkalder løbende, så der er ingen grund til at vente. Har du spørgsmål til stillingen inden du søger, så tag fat i Jakob Hessellund på tlf. 4038 4586.